1000-årige jødiske skriftruller fundet i hule i Afghanistan

Det summer i lærde kredse ved meddelelsen om, at der er fundet nogle 1000-årige jødiske skriftruller i en hule i Samangan-provinsen i Afghanistan.Hvis rullerne er autentiske – hvilket nogle forskere mener – er det måske det mest betydningsfulde historiske fund i den jødiske verden siden opdagelsen af Cairo “geniza’en” i det 18-årige århundrede (En “Geniza” er en begravelsesplads for hellige jødiske skrifter).

– Vi ved idag .at der er omkring 150 fragmenter, og at vi nok blot har set toppen af isbjerget, siger professor Haggai Ben-Shammai fra Det hebraiske Universitet i Jerusalems afdeling for arabisk sprog og literatur.

Ifølge israelsk presse var skriftrullerne en del af et gravsted for tekster fra 1000 år tilbage skrevet på arabisk, jødisk-arabisk og gammel-persisk. En af rullerne menes at have været en sørgesang for en vigtig person, hvis identitet ikke er kendt.

– Hvor er han gået hen – hans familiemedlemmer er nu alene, står der i teksten.

Andre fundne tekster omfatter en ukendt historie fra Judæas kongerige, afsnit fra Esajas Bog og nogle værker af rabbiner Sa’adia Gaon, en vismand i det 10 århundrede.

Der er tillige fundet ringe, heraf en med indskriften Shmuel Bar-Yosef.

Fundene er gjort nær den såkaldte Silkevej, en handelsrute som forbandt det østlige Asien med Mellemøsten og Europa, ofte brugt af jødiske købmænd.

Den israelske TV-journalist, Ehud Ya’ari, sagkyndig i arabiske anliggender, citerer kilder for at sige, at rullerne først blev flyttet til Peshewar- provinden i Afghanistan og derfra solgt til antikvitetshandlere i London, Dubai, Geneve og Jerusalem.

Cairo-“geniza’en” indeholder 280.000 tekster og har fremskaffet et væld af information om mange aspekter af jødisk historie.