Alle kristne kredse burde tilbyde forbøn
Brev 1:
Kære Orla Lindskov
Jeg er dybt, dybt taknemmelig for din forbøn – tanken gør mig varm indvendig, – men et eller andet sted er tanken om forbøn mig også imod.
Jeg tænker på, at hvis forbøn har så stor betydning, må det jo betyde, at alle de mange mennesker, som ingen beder for, er ringere stillet (helt uforskyldt).
Det forholder sig jo sådan, at i nogle kristelige kredse kan der være mange mennesker, der beder for et menneske. Hvorimod begrebet i andre kristelige kredse er ligefrem ukendt. Synes du ikke, det er et problem?
Hvis du mener, at emnet har almen interesse, vil du måske tage det op i din Brevkasse i Udfordringen. Jeg læser Udfordringen hver uge. Jeg vil gerne være anonym, også med hensyn til den salvedug, jeg gerne vil bede dig om.
En varm hilsen
B.
Svar 1:
Flere kirker beder for syge
Kære B.
Jeg er enig med dig i, at det er et stort problem med den manglende forbøn i mange kristne kredse. Jeg oplever mange, som kommer til forbøn på mine møder, og som begrunder det med, at der ikke tilbydes forbøn i deres egen menighed.
Det er sørgeligt, at der ikke tilbydes forbøn i alle kristne kredse. For ifølge Bibelen har de kristne helt klart et ansvar overfor de syge.
Det fremgår fx af Apostlenes Gerninger, og det fremgår ligeledes af Jesu undervisning og af Jesu forbillede.
Men et endnu større problem er det, at de kirkefremmede, dvs. de ”almindelige” danskere, stort set ikke ved, at der er noget, der hedder forbøn under sygdom hos de kristne.
Jeg har mange gange oplevet på møder at bede for mennesker, som aldrig før havde været til et møde, hvor der var forbøn. Ja, som endda sjældent havde været i kirke. En af disse var utrolig taknemmelig for forbønnen. Han sagde, at der aldrig før havde været nogen i hans liv, som havde bedt for ham. Han forstod heller ikke selv at bede. Gud helbredte ham.
Jeg synes, at vi som kristne bør give en særlig opmærksomhed til helbredelse ved bøn og gøre det kendt. Selvfølgelig betyder det ikke, at vi skal til at ignorere hverken lægerne eller hospitalerne, for de er også gode for os mennesker.
Men det vil være vanskeligt at bestride, at mange syge er blevet helbredt ved bøn uden brug af lægemidler, og uden at læger har været medvirkende. Jeg har endda oplevet helbredelser ved bøn, hvor patienten har været opgivet af lægerne.
Der er i det hele taget mange resultater, når troende mennesker har holdt forbøn for syge. Helbredelser sker ikke kun i spredte og sjældne tilfælde.
Til sidst vil jeg sige, at du nok skal tage det som en trøst, at forbøn for syge synes at blive mere og mere almindelig indenfor de forskellige menigheder. Det er et udtryk for kirkernes voksende ansvarlighed overfor de syge. Men sandelig også et udtryk for ansvarlighed overfor Bibelen.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Brev 2:
Jeg er ikke blevet helbredt endnu
Kære Orla Lindskov
Jeg døjer meget med sygdom. Jeg har været til forbøn for sygdom adskillige steder. Men jeg har endnu ikke oplevet fysisk helbredelse. Jeg er en kvinde i 30-erne. Jeg har et meget stressende job.
Måske er jeg på grund af forbønnen blevet lidt bedre til at leve med stress. Jeg ved det ikke helt. Måske har jeg fået lidt mere fred indvendigt og er blevet lidt mere fredelig derhjemme på grund af forbønnen.
Men jeg frygter meget for mit helbred og for fremtiden. Er jeg mon vantro overfor Guds løfter om helbredelse?
Mange gode hilsner og en tak for din Brevkasse fra
En kvinde i 30-erne.
Svar 2:
Guds fred er det vigtigste
Kære Kvinde i 30-erne
Inden for kristendommen taler nogle kristne meget om vantro og om vantro personer.
Men på en måde tror jeg ikke rigtig på, at der findes vantro personer, altså nogle, der ikke tror på noget som helst.
Hvis vi går i dybden, ser vi, at mennesker som sådan ikke er vantro, altså uden tro, for enten tror de på det, frygten fortæller dem, og det handler mest om ulykker, om nederlag, tab og sygdom.
Eller også tror de på det Gud og Guds ord fortæller os om Guds magt, Guds kærlighed, Guds mægtige omsorg og Guds helbredelse.
Du skriver, at du har et stressende job, og at du er blevet bedre til at leve med stress. Jeg vil dertil sige, at hele vores samfund er ved at være sygt af stress. Og det er ikke godt, for varig stress-påvirkning kan gøre mennesker syge, både fysisk og psykisk.
Nu noget om indre fred:
Når jeg beder om helbredelse ind i fysisk sygdom, beder jeg dybest set om, at den syge må få indre fred.
Det er nemlig sådan, at hvis den syge ikke får indre fred, da er det tvivlsomt, om den fysiske helbredelse kan blive varig helbredelse.
Jesus sagde jo, at han ikke ville give os, som verden giver. Han sagde, at han ville give os sin fred.
Tit er Guds helbredelse i første omgang en psykologisk eller følelsesmæssig helbredelse. Derfor som sagt, når jeg beder om fysisk helbredelse, så er min bøn i høj grad også en bøn om Guds fred. Guds fred indeholder fred med sig selv, fred i sjælen og fred i legemet. Men også fred med omgivelserne. Du skriver jo netop også, at du er blevet mere fredelig derhjemme efter forbøn.
Guds forsoning med os i Jesus Kristus giver fred, når vi tager imod den.
Mit svar er selvfølgelig ikke hele forklaringen på sygdom og på helbredelse, der udebliver. Der er meget mere i det emne.
Lad mig til sidst understrege: – det, at tro på hvad den negative frygt fortæller os, det er det værste, man kan gøre, for den frygt formår at skabe vores dage om til et helvede.
Der findes dog også en sund frygt. Det vil jeg lige nævne for en ordens skyld. Det er den frygt, der forhindrer os i at træde ud på gaden foran en bil og blive kørt ned.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov
Min oplevelse:
Kære Orla Lindskov
Lige et par ord om hvad der skete, efter at jeg fik en salvedug fra dig til at lægge under min hovedpude.
Jeg havde lidt af søvnløshed i flere år. Men fra første nat med salvedugen og frem til idag har jeg sovet dybt og godt.
Det fortjener du og Gud en stor tak for.
”Søs.”
