Omvendelsen er vitaminer for troen
Forsker Elisabeth E. Jessen gør i en kronik op med Kjeld Holm.
’Omvendelsen forældet? Jeg vil snarere mene, at omvendelsen har fremtiden for sig’, skriver cand. theol., ph.d. Elisabeth Engell Jessen i en kronik i Kristeligt Dagblad den 20. februar.
Kronikken ’Omvendelse har fremtiden for sig’ er en kommentar til biskop Kjeld Holms afvisning af begrebet. Fra den efterfølgende debat nævner Elisabeth Engell Jessen rektor Eberhard Harbsmeier, Løgumkloster, der betegner omvendelse som ’et gammeldags begreb’ og hævder ’Folk gider ikke høre på det’.
Bekymrende
For Elisabeth Engell Jessen giver både biskoppens og rektorens udtalelser årsag til bekymring. Dels fordi hun må erkende, at hun er en ’lidt mere konventionel teolog end de to friske fyre Holm og Harbsmeier’, dels fordi hun er midt i et spændende forskningsprojekt om omvendelsestekster.
– Enten tilhører jeg en uddøende race, eller også gør Holm, erklærer Elisabeth Engell Jessen i kronikken.
Både fest og hverdag
Elisabeth Engell Jessen refererer i kronikken til Det nye Testamentes brug af begrebet, som dels kan handle om en holdningsændring, dels om en retningsændring.
Hun nævner flere spændende omvendelsesberetninger, bl.a. Paulus’ Damaskus-oplevelse og Augustins omvendelse, som indledes med, at en barnestemme siger ’Tag og læs’. For Augustins omvendelse gælder det, at den beskrives med den hensigt, at læseren selv omvender sig.
Er omvendelse så noget, som mennesker gør – eller noget, Gud gør? Bevægelsen går begge veje, fastslår forskeren. Der er tale om et begreb, der er kendt gennem historien og får visse synlige udtryk, som fx dåb af konvertitter. Men det er også en beskrivelse af den enkeltes gudsforhold ’som en relation, hvori der er plads til at vokse’.
Faktisk er omvendelsen både fest og grå hverdag, skriver Elisabeth Engell Jessen med henvisning til et citat af den svenske forfatter Sven Lidman, som (oversat) siger: ’Da jeg drejede om hjørnet og gik ned ad en ny gade, var alt det gamle væk’.
Et skatkammer
Der er måske brug for at støve begrebet omvendelse af, erkender forskeren. Men det er både teologisk problematisk og ude af trit med traditionen at opgive det, og det ville føles en smule fattigt, skriver Elisabeth Engell Jessen.
Hun tilføjer, at når man får støvet tørret af, er der et skatkammer af stærke tekster og fortællinger om omvendelser at forholde sig til, uanset om man vil rejse ud som missionær, drive litterær-teologisk forkning eller bare har brug for et skud vitaminer i det almindelige kristenliv.
Elisabeth Engell Jessen er ansat som postdoc ved Afdeling for Kirkehistorie på Københavns Teologiske Fakultet og er netop i gang med et forskningsprojekt om omvendelsestekster. Hun er p.t. bosat i England.
