Obama: ‘Aftale kræver kompromis fra alle sider’

– En to stats-løsning kræver kompromis fra alle sider og barske beslutninger”, sagde præsident Barack Obama igår efter have mødtes med Israels statsminister Benyamin Netanyahu i Washington.

Der var pres på Netanyahu fra Det hvide Hus om at opnå en ordning med palæstinenserne, og Obama advarede om, at tiden svinder hen.

Netanyahu tog til genmæle ved at sige, at Israel – for sin del – havde gjort hvad det skulle, mens – som han sagde -“palæstinenserne ikke har gjort det”.

– Den jødiske stat, Israel, er realiseringen af det jødiske folks ret til selvbestemmelse, sagde Netanyahu. Det er på tide, at de anerkender en nation/stat for det jødiske folk. Vi har blot været her i 4000 år.

Netanyahu er den første israelske statsminister, som officielt opfordrer palæstinenserne til at anerkende Israel som det jødiske hjemland, hvilket han betegnede som “et minimum-krav for fred”.

Udenrigsminister John Kerry og vicepræsident Joe Biden stod ved de to statslederes side, da de talte.

Netanyahu takkede Kerry for hans bestræbelser i de sidste måneder, som han betegnede som “utrættelige”.

Kerry havde udsat en vigtig rejse til Ukraine for at kunne være til stede i Washington, hvor han skal tale på et møde i “American Israel Public Affairs Committee” (AIPAC).