Nye udsendte fra LM

Tanzania
22-årige Petur William Háberg rejser til Musoma i Tanzania den 24. august. Her skal han i dette skoleår undervise Karstin og Rani Kjærbo.
Cambodja
Jannie og Flemming Pedersen bliver udsendt af LM til en opgave i Cambodja blandt aids-ramte og gadebørn, selv om de kommer i Evangelisk Luthersk Missionsforening i Blågårdsgade i København. De skal dog også udsendes fra deres egen menighed.
– Vi får vores egen menighed som sendemenighed samtidig med, at vi får LM’s erfaring, siger de til avisen Tro og Mission.
Peru

Anja og Bjarne Skinhøj fra Ørum ved Vejle rejser til Peru først i september sammen med deres tre børn, Freja på syv år, Markus på fem år og Silje på to år. Her skal de fra sommeren 2005 blandt andet være lærere for danske missionærbørn.