Advokat: ’Bed for os på Sri Lanka’

På Sri Lanka forfølges de kristne, men de får hjælp gennem bl.a. Dansk Europamissions projekter.

– Vigtigere end alt andet er jeres bøn for os, siger den kristne advokat Sharon på Sri Lanka.

Når man taler med en, der har fået tæsk, og som er helt nedbrudt, mennesker, der har mistet alt, og man spørger dem: ’Hvad skal vi gøre for dig?’ – så svarer de: ’Bed for os’, fortæller Samuel Nymann Eriksen, som netop har besøgt Sri Lanka.

Voksede op i frihed

Sharon fortæller om det at være kristen på Sri Lanka.
– Da jeg voksede op, var det let at være kristen her på Sri Lanka, lige så let som hvis man tilhørte en anden overbevisning. Da jeg var 12 år, læste jeg en bog om, hvordan kristne i det tidligere Sovjetunionen blev forfulgt – hvordan det var strafbart at have en bibel, at tilbede Gud eller bede.
Det åbnede mine øjne for en verden, der var meget anderledes end den, jeg levede i. Jeg forestillede mig aldrig, at der ville komme en tid, hvor kristne i Sri Lanka oplevede forfølgelse, diskrimination og hån – ligesom de kristne i Sovjetunionen oplevede.
I øjeblikket er det vanskeligt for kristne i Sri Lanka, specielt dem, der bor på landet. De oplever angreb, trusler og diskrimination. Selv i storbyerne mærker kristne spændinger.

Forsvarer kristne

Sharon fortæller, at hun selv har været med til at føre sag for kristne, som har oplevet vold.
– Jeg gør det selv en gang imellem, og vi bruger også andre advokater, som optræder på vegne af kirken, hvis den eksempelvis bliver angrebet af menneskemængder under ledelse af ekstremistiske buddhistmunke.
Desværre er det meget dyrt at hyre en advokat her i Sri Lanka, og mange gange har kristne og kirker ikke råd til det – det er en luksus. Vi hjælper dem, med støtte fra Dansk Europamission, med at betale advokathonorarer og giver dem retshjælp.

Angrebet af folkemængde

Der var en kirke, der mødtes et øde sted i landet, og en aften blev pastoren og hans hustru angrebet af en folkemængde. Den satte også ild til kirken og ødelagde stedet.
Pastoren og hans hustru måtte flygte for deres liv. Menighedsmedlemmerne i området kunne ikke efterfølgende mødes til gudstjeneste, da de var udsat for kraftig trussel og var bange for at blive angrebet igen. Ingen kunne komme ind i landsbyen, da alle, der kom, blev overvåget.
Selv vi kunne ikke komme ind og møde dem. De var meget mismodige og følte sig meget alene. Vi samlede denne kirke, der var spredt, opmuntrede dem og betjente dem. Den dag besluttede de sig for at gå tilbage og mødes igen til bøn. De mødtes til bøn under et træ, og gradvist voksede kirken igen, og i dag holder de igen gudstjeneste i det område.

’Stor’ sejr

Angrebet fik et juridisk efterspil, da der blev anlagt sag mod nogle af forfølgerne, og vi bistod kirken med retshjælp. Meget interessant er, at det var den første sag, hvor de skyldige skulle betale en kompensation for skaderne, der var sket på kirken.
Kompensationen var en brøkdel af prisen på skaderne, men det var stadig en stor sejr, da domstolene for første gang tilkendte en angreben kirke kompensation.

Frygt og vidnesbyrd

Kirken reagerer på to måder. På den ene side føler den sig truet, kristne føler sig som mindreværdige borgere i landet og truede. Frygt vinder til en vis grad frem blandt kristne.
I nogle dele af landet mødes kristne ikke mere til gudstjeneste om søndagen på grund af frygt eller trusler om angreb, så de må bede hemmeligt eller i små grupper. De kan ikke mødes som kirke. Det er den ene side af historien.
På den anden side ser vi også, at kirken stadig er levende. Mennesker mister ikke troen, og der er mange eksempler på, at kristne har nægtet at afsværge deres tro selv under angreb og trusler fra menneskemængder. Faktisk har de vidnet og delt deres personlige oplevelse af Kristus, så vi ser disse to meget forskellige reaktioner på forfølgelse.

Børn viser vejen

Advokaten fortæller om besøget i en ødelagt kirke:
– Jeg besøgte en kirke, som var blevet brændt helt ned. De kunne ikke mødes til gudstjeneste, der er ikke noget tag, kun vægge. Men børnene mødtes der til søndagsskole, og det var meget opmuntrende at se, hvor hengivne de var, og hvor fokuserede de var på at lære om Gud.
Jeg besøgte dem engang, hvor det regnede kraftigt. Derfor kunne de ikke mødes udenfor, og de var i stedet forsamlet i et lille mørkt lokale, hvor gulvet var vådt, og der var spredt plastikunderlag på gulvet, hvor børnene sad og malede og lærte om Moses og den brændende busk.
Jeg kom til at tænke på, hvordan jeg var opmærksom på fugten, lugten, regnen og det våde gulv, men børnene så det ikke. De var så fokuserede på at lære om Gud.
Det mindede mig om historien om Peter, der gik på vandet. Så længe han så på Jesus, lykkedes det, men når han fjernede blikket fra Jesus, druknede han. Det lærte mig, hvor vigtigt det er at lade ens øjne være fokuserede på Gud. Det var så opmuntrende at se, hvordan disse børn var så fokuserede på Jesus.

Kirken vokser

Siden Romerrigets tid har vi set, at kristne har fortsat med at tro til trods for forfølgelse, og det ser vi også på Sri Lanka. Vi ser også, at forfølgelse generelt renser kirken for overfladisk tro, og det opmuntrer mennesker til at vokse dybere i Gud, have en dybere forståelse og en dybere tro på Jesus.
Så på den måde har forfølgelse en positiv virkning på en persons tro på Jesus.
Til trods for forfølgelsen er der stadig mennesker, der vil søge Kristus og tiltrækkes af ham, så i antal vokser kirken også.

Bed for os

Vi værdsætter det, kristne i Danmark allerede gør for at opmuntre og støtte dem, der møder forfølgelse. Det at give bibler til fattige kristne, retshjælp til kristne, der diskrimineres og hjælp til selvhjælp til fattige pastorer.
Men vigtigere end alt andet er jeres bøn for os. Når man taler med en, der har fået tæsk og som er helt nedbrudt, mennesker der har mistet alt, og man spørger dem, ’Hvad skal vi gøre for dig?’ – så vil de svare: ’Bed for os’. Bøn er noget ganske særligt, og det berører kristne meget dybt i vores land.
Så det, vi vil bede vores kristne brødre og søstre i Danmark om, er, at I vil bede for os.
I må også være en stemme for kristne, der ikke har en stemme. I er frie i jeres land til at tale, også om trosfrihed for dem, der ikke har det i andre dele af verden, slutter advokaten Sharon.
Bodil