En smule filosofi

Jens Staubrand, som er en af landets fremmeste Kierkegaard fortolkere, har tidligere dramatiseret, lavet oplæsningsforestillinger og skrevet om Kierkegaard i en række bøger. Nu er turen så kommet til et af Søren Kierkegaards mest centrale værker.

Kierkegaard går til filosofiens fader, Sokrates, i sit projekt med spørgsmålet om der kan gives et historisk udgangspunkt for en evig bevidsthed.
Som en anden kirurg skærer Kierkegaard helt ind til benet. Han vender og drejer ord og forestillinger og bevæger sig mellem den klassiske filosofi og kristendommens paradoks: Gud blev menneske, det væsensforskellige iklædte sig menneskelighed, og forudsætningen for sand selvindsigt blev til.
På bogens allersidste side opsummeres projektet i en morale:
”Om det derfor er sandere (projektet, red.) end det sokratiske, er et ganske andet spørgsmål, hvilket ikke lader sig afgøre i samme åndedrag, da her jo blev antaget et nyt organ: Troen, og en ny forudsætning: syndsbevidstheden, en ny afgørelse: øjeblikket, og en ny lærer: Guden i tiden, uden hvilke jeg sandelig ikke skulle vovet til visitation at fremstille mig for hin gennem årtusinder beundrede ironiker (Sokrates, red.), hvem jeg trods nogen nærmer mig med begejstringens hjertebanken.” (s.173)

På den måde bygger Kierkegaard bro mellem filosofiens evige refleksion over ord, argument og bevis og så kristendommens paradoksale tiltro til en evig Guds ufortjente kærlighed.
Hvad enten man er enig med Kierkegaard eller ej, så havde han en formidabel evne til via sproglig analyse og billeder fra virkelighedens verden at belyse et emne, så det kan udfordre læserens forudfattede meninger.

Modernisering

Den nærværende bog er på nu-dansk, hvilket man bemærker på stavemåder og moderniserede udtryk. Det er ingen skade til, da Kierkegaards sætninger er udfordrende nok i sig selv. Men når man nu skal modernisere en tekst, burde det være mere gennemført, og det er, som om Staubrand, der selv er vant til at arbejde med Kierkegaard, ikke for alvor forstår, hvor lang afstanden er fra Kierkegaard til nutidens læser.
Til gengæld hjælpes læseren godt på vej ved de hyppige oversættelser og forklaringer, når Kierkegaard citerer en filosof på græsk og i den næste sætning en anden på latin.
Filosofiske smuler bliver nok ikke en bestseller, dertil er den alt for krævende, men det glæder mig, at værket endnu engang bliver udgivet, for det fortjener det.