Normer og værdier i familien

KOLDING – Normer og værdier er vigtige elementer. Ikke bare i den netop overståede valgkamp, men også i familien.Derfor inviterer Kolding Valgmenighed fredag den 11. februar til en undervisningsaften om „nåde som norm og værdi i familien.“
Underviser er Leif Simonsen fra Silkeborg, der blandt andet vil fortælle om, hvordan vi kan få et sundt forhold mellem børn og voksne.
– Jeg mener, at trofasthed i den opvoksende generation ikke vil komme af strukturer og regler, men af en passion, siger Leif Nielsen, der til daglig arbejder i udviklingsafdelingen i Kristelig Fagforening og desuden er ældsteråds-formand i Oasefællesskabet i Silkeborg.
Han vil desuden sammenligne familien, vores mindste menighed, med forholdet til kirken, vores åndelige familie.
Arrangementet finder sted i Brændkjærkirkens sidehus i Kolding.
– ole