Ballademageren, der blev evangelist, taler i Horsens Frikirke
Forfatter og tidl. frikirkepræst Filip Ipsen taler i Horsens Frikirke, Nørretorv 27, søndag formiddag den 13. september.
Filip Ipsen har boet i Horsens og arbejdet ved forskellige virksomheder i byen. Han har skrevet bogen ”Ballademageren der blev evangelist” bl.a. om tiden i Horsens. I 60’erne oplevede han et kald til at fortælle andre om Gud, og han har siden været præst.
Inden han blev præst og forkynder levede han et udsvævende liv, hvor han var ballademageren. Men i dag fortæller han roligt, humoristisk og varmt om sin tro på Gud, der forvandler mennesker.
Tidligere var det ikke så almindeligt med samarbejde mellem forskellige kirker i Horsens, men i dag er der samarbejde og gode relationer mellem folke- og frikirker også her i Horsens, fortæller frikirkepræst Georg Berthelsen.
Han tilføjer, at der er kaffe og frit samvær efter gudstjenesten samt mulighed for at tale med Filip Ipsen.