Danske hospitaler efterlyser bibler og salmebøger
Både præster og patienter ønsker bibelsk materiale og salmebøger, men sygehusene har ikke råd til at anskaffe det. Derfor har Bibelselskabet startet en indsamling tll formålet.
Bibelselskabet har undersøgt behovet ved at interviewe bl.a. sygehuspræster i det faglige netværk, PRIS, fortæller international chef Synne Garff. Også oversygeplejerske Rena Kopp fra Herlev Hospital bekræfter, at der er et behov.
”Såvel Bibelen som Den danske Salmebog bør være et naturligt tilbud til patienter under deres kontakt med det danske sundhedsvæsen. Guds kærlighed og omsorg er nærværende og kan gennem de stærke og dybe ord støtte, trøste og lindre – også i de faser, hvor livet gør ondt”, siger oversygeplejersken.
Det nye indsamlingsprojekt har fået navnet ’Bibler til danske hospitaler’.