Påtrængende pastor frelste hendes liv

Steve Hill’s hustru, Jeri, voksede op med vold og vanvittige scener. Som 16-årig var hun blevet narkoman, blot for at holde tilværelsen ud. Men en “gud-i-voldsk” pastor rendte hende på dørene og førte hende til tro. Og i dag er Jeri Hill lige så vild…- Du er forpligtet til at frelse mennesker fra fortabelse! prædikede Steve Hill ved AWAKE konferencen i København forrige weekend, og illustrerede pointen med hustruen Jeri’s vidnesbyrd.Da Jeri’s mor var 17 år gammel blev hun voldtaget. Ni måneder senere fødte hun en datter. Alle rådede hende til at få en abort, men hun nægtede.
– Jamen, du blev jo voldtaget, sagde de. – Det er ikke din skyld!
Men Jeri’s mor gav ikke efter – til alt held for Jeri…
Kort efter blev moderen gift. Hun blev gravid igen, men da faderen ikke turde påtage sig ansvaret for barnet, forlod han den lille familie. Et stykke tid efter blev moderen gift igen, og også denne gang blev hun gravid og fik en søn. Faderen til dette barn turde heller ikke påtage sig ansvaret for den voksende familie – og forlod dem.
Nu skulle man tro, at Jeri’s mor havde fået nok af slappe mænd, men hun var fattig og havde brug for hjælp til at forsørge børnene. 8 år senere giftede hun sig for tredje gang uvidende om, at manden var alkoholiker.

Jagtede børnene med økse

Han kom tit hjem og bankede børnene. Jeri husker tydeligt en dag, hvor stedfaderen jagtede børnene rundt i huset med en økse. Selv blev hun sparket flere gange.
Den ældste af Jeri’s små brødre led af knogleskørhed og lå i gipsbandage.
– Du koster mig for mange penge, skreg faderen, mens han rev store hårtotter af knægten.
Det var helvede på jord. Jeri greb en stol og slog stedfaderen i hovedet. Han vendte sig om, truede hende og jagtede hende, så hun måtte flygte ud af huset.
Det viste sig senere, at Jeri’s lillebror pådrog sig en hjerneskade af den megen vold. Som teenager begik han selvmord. Jeri selv kom på stoffer…

Kom hver lørdag

En lørdag morgen, da Jeri var 16 år gammel, ringede det på døren i det voldsramte hjem. Jeri åbnede døren – og udenfor stod pastoren fra en nærliggende kirke.
– Jeg er her for at fortælle dig, at Jesus elsker dig og, at han har en plan for dit liv, sagde han, lidt forlegen over det mærkelige tidspunkt for besøget.
– Du ved åbenbart ikke, hvad jeg har gennemlevet, skreg Jeri og smækkede døren i hovedet på manden.
Men han kom igen næste lørdag morgen – og Jeri åbnede igen, for resten af familien lå og sov.
– Du skal vide, at Jesus elsker dig og, at han har en plan for dit liv, gentog han.
– Jeg gider ikke høre mere om din Jesus! Hvor var han, da jeg…
Jeri smækkede døren i for anden gang, hvorefter hun brød hulkende sammen.
Næste lørdag morgen var pastoren på pletten igen – men denne gang var det stedfaderen, der lukkede op.
– Hvis du viser dig her igen, tilkalder jeg politiet, skreg han – og pastoren skyndte sig forskrækket væk. Senere har han fortalt, at Gud havde lagt en speciel byrde på hans hjerte for den unge pige, Jeri. Derfor kom han tilbage og ringede på igen næste lørdag – og hver eneste lørdag i to år!

Jesus, hvor er hun?

En lørdag kom han tilbage til huset – men denne gang var der ingen hjemme. Han ringede på hos naboen, som fortalte, at familien var flyttet.
– Hvorhen, spurgte pastoren, men det vidste naboen ikke.
Her havde de fleste nok givet op og sagt: OK, nu har hun også fået chancen. Eller: Det er nok ikke Guds vilje, at jeg skal fortsætte. Men nej, den “lille” pastor – hans menighed talte kun 40 medlemmer – gav ikke op. Han gik på knæ derhjemme og bad:
– Jesus, du har lagt en nød på mit hjerte for hende – hvor er hun?
Og så ventede han. Pludselig fik han et syn af et hvidt hus ved en villavej. Derefter nummeret på en motorvej. Og så var han ude af døren i en fart.
Han kørte ud på motorvejen – og rigtig nok – derhenne lå det hvide hus ved villavejen. Han kørte derhen og bankede på. Jeri var alene hjemme…
– Hej, jeg er bare her for at fortælle dig, at Jesus elsker dig – og har en plan for dit liv! sagde pastoren for 117 gang.
Jeri tabte mælet. Da hun havde kommet sig, udbrød hun:
– Hvordan fandt du mig?
– Jesus fortalte mig, hvor du bor, fordi han elsker dig og…
Længere kom han ikke, da hun afbrød:
– OK, så kom ind, da.
Jeri Hill blev frelst den dag og kort efter kom hun i rehabilitering hos “Teen Challenge” – et arbejde startet af David Wilkerson, kendt fra bogen “Korset og Springkniven”. Derefter kom hun på på bibelskole – og nu er hun missionær over hele verden sammen med sin mand, Steve Hill.

Hver aften i tre måneder

– Og nu er hun lige så vild som den pastor, der ledte hende til tro, fortæller Steve Hill. Når hun går ind på McDo- nalds, tager hun sin bakke og sætter sig sammen med vildt fremmede mennesker og snakker med dem om Jesus.
– Vi havde en gang en kampagne i Buenos Aires i Argentina, fortsætter han. – Overfor stadion var der en kiosk, hvis indehaver hed Norma. Jeri gik hen til hende og sagde:
– Hej, jeg vil bare sige, at Jesus elsker dig og har en plan for dit liv.
Norma reagerede på samme måde som Jeri havde gjort, men Jeri blev i forretningen i tre timer – og hver gang, butikken var tom, gik hun hen til Norma og gentog ordene:
– Jesus elsker dig og har en plan for dit liv.
Norma reagerede lige fjendtligt hver gang, men kunne ikke tillade sig at smide hende ud. Hver aften, mens Steve var på vækkelsesmøde, smuttede Jeri over i kiosken og talte med Norma. Hver aften i tre måneder – det er 90 aftener i alt. Det betød, at hun aldrig rigtig var med på Steve Hills kampagne – hun havde sin egen, med Norma…
Men Norma var hård som sten.
Den sidste aften blev Jeri vred. Hun marcherede ind og råbte:
– Hvornår har du tænkt dig at blive kristen?
– Lige nu! svarede Norma og vendte sig om til sin kæreste, som tilfældigvis var i butikken.
– Vil du følge Jesus? spurgte hun.
– Nej, svarede han.
– Så skrid!
Kort efter flyttede Norma ind hos Jeri og Steve Hill – så kom hun på bibelskole – og i dag er hun missionær et eller andet sted i Afrika.
– Hun er heller ikke til at stoppe, bemærker Steve Hill. Og ikke et øje var tørt i Kulturcentret. Han havde slået pointen fast.
– Jesus forlod himlen, men mange af os vil ikke en gang gå ud af hoveddøren for et andet menneske