Angsten styrer mit liv totalt

Kære Orla Lindskov
Jeg synes lige, jeg vil skrive til dig om et problem, der plager mig. Det er en varig angst hver dag. Jeg føler, at min angst næsten fysisk brænder i mig.
Jeg føler også, at jeg er trukket ind i en form for trolddom, hvor angsten har overtaget styringen af mit liv.
Jeg stirrer hele tiden på angsten. Jeg kan næsten ikke lade være. Den er kvælende i forhold til alt andet, som jeg ønsker at gøre.
Jeg har gået i terapi over flere år hos en psykolog. Rettere sagt hos to psykologer. Det har hjulpet mig meget. Men hver gang, jeg er sluttet med terapien, er angsten vendt tilbage.
Jeg er især angst for mennesker og har ufred med mange. Men jeg har også en voldsom ufred med mig selv. Jeg har også angst i forhold til andre ting. Men angsten for mennesker er den værste.
Jeg selv og min psykolog har forsøgt at bekæmpe angsten med fornuftsgrunde i terapien. Jeg har forsøgt at ryste angsten af mig med min egen tankevirksomhed.
Jeg føler mig helt sammenvokset med angsten, for den har snart været der i mange år. Det er som om, jeg spilder mit liv. Jeg føler virkeligt, at jeg sidder fast.
Min psykolog er nået frem til, at en stor del af angsten kommer af, at jeg som ung konstant blev presset til at præstere mere, end jeg rent faktisk evnede.
Det var mennesker, der gjorde det ved mig. Både familien, men også skolen. Derfor, når jeg engang imellem er sammen med mennesker, spiller jeg skuespil. Jeg tager en maske på og udgiver mig for at være en, der faktisk kan mere, end jeg kan. Det er meget anstrengende. Det er derfor, at jeg hele tiden er angst for at være sammen med mennesker. Jeg er bange for at blive gennemskuet.
Derfor har jeg som sagt konflikter med mange mennesker. Når jeg føler, at der er nogen, der er ved at gennemskue mig, så kan jeg blive meget aggressiv. Det forekommer mig selv sygeligt. Så bliver mennesker stødt og vender sig bort fra mig. Jeg tænker, at nu bagtaler de mig nok, og så får jeg det dårligt.
Jeg er en kvinde i fyrrene, og jeg passer mit arbejde, som jeg er ret dygtig til. Heldigvis behøver jeg ikke at have ret meget kontakt med mine arbejdskammerater.
I din Brevkasse læser jeg meget om forbøn og salveduge. Tror du, det ville kunne hjælpe mig?
Jeg er spændt på dit svar, og jeg håber, at du kan finde tid til at svare mig.
Venlig hilsen
Den angstbundne

Du kan blive fri ved at overgive angsten til Jesus

Kære angstbundne
Jeg vil først og fremmest i mit svar tage udgangspunkt i Guds ord.
Men jeg vil også anbefale dig at komme til forbøn og efterfølgende få en salvedug. Forbøn og salveduge har hjulpet mange psykisk lidende.
Jeg vil her skrive lidt om Kristus og vores angst, og om befrielse fra angst. Dog skal vi forstå, at total frihed fra angst er den tilstand vi kommer til at opleve, når vi går hjem til Gud igennem Perleporten.
Selv Jesus i Getsemane have og i mange tilfælde disciplene kæmpede med angst.
Men angsten kan kun trække os ind i sin trolddom, der hvor vi stirrer på den hele tiden.
I stedet for det skal vi rette vores blik mod Jesus, som har overvundet verden og også verdens angst. Som jeg plejer at sige: det du fokuserer på, får du mere af. Fokuserer du på angsten, får du mere angst. Fokuserer du på Jesus, får du mere af Jesus.
Men jeg ved også, at et menneske, der som du næsten er ved at kvæles af angsten, kan have svært ved selv i bøn at finde en vej ud.
Derfor er det også, at jeg tilbyder forbøn og salveduge.
Det at overgive angsten og angstens årsager til Jesus i forenet bøn er utroligt vigtigt.
Med psykologernes hjælp kan man som regel som du få klarlagt angstens årsager. Men man får ikke befrielse, før man får overgivet både angsten og dens årsager til Jesus.
Det med at overgive kan være svært. Derfor tilbyder jeg hjælp gennem forbøn.
Det, der kan gøre det vanskeligt at overgive, er, at man ofte er blevet næsten sammenvokset med sin angst. Efter erkendelsen af angsten og af angstens årsager kan der således ofte være en vej fyldt med torne.
Derfor er forbøn vigtigt. Jesus siger jo, at hvad to bliver enige om i bøn, det vil de få af Faderen.
Når to sammen beder om befrielse fra angst, så vil Helligånden begynde at åbenbare sin kraft til befrielse. Det sker for det meste stille og roligt. Nogle gange kommer befrielsen næsten umærkeligt.
Det er ofte sådan, at angsten, nøden, det svage punkt ikke altid forsvinder med det samme. Det håber vi jo tit, det skulle.
Men der er gennem bøn kommet noget ind i dit liv, som er stærkere. Det er Jesu Kristi kærlighed, og på grund af det, vil angsten miste sin lammende magt.
Som der står: i alt dette, dvs. i angst og trængsel, mere end sejrer vi ved ham, som elsker os, nemlig Jesus Kristus.
Det er vidunderligt at opleve Helligåndens sejrskræfter, for de kræfter findes faktisk her på jorden i dag. Hvor er det godt, for livet er ikke let for de fleste.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Oplevelser:

Kære Orla
Tusind tak for forbøn og den tilsendte salvedug til min søn imod mareridt.
Siden første nat har han sovet uden problemer bortset fra én gang. Jesus være lovet og også en stor tak til dig, som lader dig bruge af ham med stor lindring til følge hos mange.
Med kærlig hilsen
En mor

Kære Orla!
Tak for din forbøn for flere her i familien, som er blevet raske.
Selv tror jeg også fuldt og fast på, at Guds undere sker i dag som før. Han ved altid, hvad der er det bedste for hver en af os.
Gud velsigne din gerning for de mange!
Mange hilsener 
V.

Kære Orla
Jeg skriver på min mands vegne, og jeg skal hilse dig rigtig mange gange fra ham.
Det er snart 6 år siden, du bad for hans fod, som han så ved et mirakel fik lov til at beholde.
Tusind tak.
Kærligst
M.