Kirken skal op i et andet gear for at nå teenagerne

43 pct. af alle teenagere tror på Gud. 20 pct. tror på konservativ evangelisk kristendom, dvs. 45.000 teenagere. Alligevel har kirken kun kontakt til 17.000 af dem. Bare gennem de sidste 5 år, er 5000 droppet ud af kirkeligt ungdomsarbejdeTallene stammer fra undersøgelsen “Teenagere og Tro”, udkommet i en bog af samme navn. På baggrund af de opsigtsvækkende tal, har forfatterne, med Bo Lundgaard i spidsen, 9 udfordringer til kirken.

En udfordring til kirken og teenageledere er, at vi skal lære teenagerne at svømme! Der er alt for stor risiko for, at teenagere drukner i det hav af muligheder og umuligheder, som findes omkring dem, eller at de ender på en lille subkulturel ø, som de ikke tør svømme videre fra. Vi skal lære dem at svømme ved at give dem nogle relevante og positive redskaber, således at de har mulighed for at arbejde med deres egen identitet.
Dette gør vi ved at være ledere, som har lyst til sætte sig ind i de enkelte teenageres univers og ikke bare betragte alle teenagere som ens og stereotype. Vi skal hjælpe teenagerne med at forstå hvordan deres holdninger kan passe ind i større samfundsmæssige sammenhænge og hvordan holdninger i samfundet påvirker deres tænkning.
Her er der brug for ledere, som på mange forskellige måder kan sætte sig ind i det store identitetsarbejde, som teenagerne står overfor og i denne proces være en relevant mod- og medspiller gennem diskussioner, undervisning, samtaler, samvær, relationer, ledelse og engagement.

Teenagere er ofte blevet kaldt zappere og dermed menes, at de holder af meget hurtige skift. Dette skyldes formodentlig deres angst for at kede sig. Netop kirken har et meget dårligt image på dette område. Måske er det på tide for kirken at skifte gear, når det drejer sig om discipelskabsprocessen. Den nuværende proces er korrekt og grundig, men teenagerne vil sikkert være mere tiltrukket af en intens og hurtig proces.
I dag består discipelskabsprocessen af fire lange skridt: Medlemsskab, omvendelse, discipling og til sidst udvikling i troen. Denne proces kan ofte tage flere år og for langt de fleste teenagere er denne proces for lidt udviklende og for langsom.
Muligvis skal vi korte denne proces ned til nogle få måneder, således at flere teenagere hele tiden oplever udvikling og ser resultater i deres liv. Et koncept som Ung Alpha har mange positive resultater, måske netop fordi det er en kortere og meget intensiv proces. Vi skal ikke være bange for at udfordre teenageren endnu mere, end der er tradition for at gøre i dag.

Interesseområderne for teenagerne knytter sig i højere grad til privat-sfæren. Teenagerne vil ses og ønsker at vise, at de har styr på deres liv, og dette gør de gennem en iscenesættelse af sig selv. Andre vil kalde teenagerne for egoistiske, men faktisk er deres store interesse for mode, sundhed, sex og kærlighed mere et udtryk for, at de fleste teenagere har nok at gøre med at styre deres eget liv og dermed ikke har overskud til at hjælpe andre.
Når vi ser teenagernes veltrænede og flotte kroppe i stramtsiddende T-shirts, handler det naturligvis om at de tænker meget på sig selv, men muligvis også, at de griber fat i det, som de er i stand til at kontrollere og påvirke. Dermed kan selvcentreringen tages som et råb om hjælp til at se ud over deres egen lille verden, og her skal vi som kirke være parat til at hjælpe teenagerne med at se de store sammenhænge.

7,1% af Danmarks befolkning er nydanskere, og i alt for stor grad har kirkerne ubevidst valgt at se bort fra denne gruppe som potentielle kirkegængere. Dette sker ved, at vi ikke er klar til at tage imod nydanskere i vore foreninger, ganske simpelt fordi kirken ikke kan finde ud af at kommunikere med denne gruppe.
Vi er nødt til at forstå nydanskerne og acceptere, at de ikke har en traditionel dansk opfattelse af foreningslivet. En af nøglerne til unge nydanskere er deres forældre, som har brug for at forstå det som foregår i vore klubber. Hvis ikke vi finder ud af at kommunikere med forældrene, vil vi i mange tilfælde opleve, at forældrene stopper de unge nydanskeres engagement i foreningerne, alene fordi de ikke forstår, hvad der foregår. Ville du sende dine børn til „fikumdik”?

Vi står overfor en sult-katastrofe af uanede dimensioner i Danmark. Gennem alt for mange år har vi talt om det materialistiske, det logiske og alt det, som vi kan se, røre ved og forholde os direkte til. Samtidig har vi glemt at tænke på „det mystiske” og det, som kan fylde hjertet. Desværre er kirken ved at ligge sidst i køen af bejlere, som ønsker at stille sulten, som teenagernes hjerter har – på trods af, at kirkerne kan stille denne sult gennem et gudsforhold.
Lige nu er kirken overhalet af reklamer, computere, det okkulte, andre religioner, tegneserier, TV og andre dygtige bejlere, og det er en katastrofe, at kirken ikke tager denne sult alvorlig. Kirken skal finde veje til at komme forrest i køen igen, så teenagerne oplever, at kirken er stedet, hvor de kan få stillet sulten efter „det mystiske” gennem et personligt forhold til en god Gud.
Som kirke må vi ikke være bange for at afprøve nye måder, som bl.a. inkluderer symboler og ritualer. Desværre er mange symboler, ritualer og andre „mystiske” ting blevet nedtonet i kirken gennem denne logiske og materialistiske periode, men nu er det muligvis ved at være tiden, hvor disse ting skal flyttes længere frem i gudstjenesten.

Teenagerne ønsker samtale, hvor de har mulighed for at afprøve holdninger. Desværre er vores formidling af evangeliet i al for høj grad præget af envejskommunikation, således at vi kan styre og kontrollere kommunikationen. I dag er teenagerne bl.a. gennem deres skolegang opdraget til at tage del i samtalen og derfor skal kirken lære nye måder at kommunikere evangeliet på, hvis man vil have en chance for at nå teenagerne.
Gudstjenesterne får en hård dom fra teenagerne som meget kedelige og kirkerne er nødt til at finde alternative måder at fejre gudstjenester på, hvis man fremover vil formidle evangeliet gennem gudstjenesterne til teenagerne.

„Hvorfor kan min teenageleder ikke fatte, at vi ikke gider have gang i den hele tiden, bare fordi vi er teenagere?” Det er vigtigt, at kirken tænker anderledes om de aktiviteter vi tilbyder teenagerne, idet teenagerne ikke bare har lyst til et tilbud, men ønsker indhold og kvalitet i det, som de foretager sig i fritiden.
Naturligvis skal der være gang i den, men det må ikke være på bekostning af kvalitet. Det er kun spændende at kaste med kalvetunger en gang og derefter skal der ske noget nyt. Tidligere har mange teenageledere oplevet, at næste aktivitet skulle være større, vildere og mere udfordrende, men det kan man godt glemme nu. Efter kalvetungen vil teenagerne gerne have refleksion og indhold.

Ofte jagter teenageledere modellen som virker – og her kommer den så: relationer.
Husk at teenagerne ikke bare er objekter, som skal evangeliseres, men at det er personer, som vil tages alvorligt. Derfor er det vigtig, at arbejdet bygger på relationer, da det er relationerne som holder, selv når aktiviteten bliver kedelig. Respekter teenagerne som de er og vær sammen med dem. Byg relationer.

Excellence er et engelsk begreb som bl.a. betyder kvalitet og seriøsitet. Mange teenagere betragter kirken som en hobby, som noget man kan „gå til” og kirkens ledere har formodentlig selv været med til at fremme denne holdning gennem manglende seriøsitet. Hvis ikke teenageledere og de øvrige ledere i kirken begynder at tage deres kald seriøst, kan man vel heller ikke forvente at teenagerne vil tage kristendommen seriøst.
– Det er ikke seriøst, hvis programmerne laves i sidste øjeblik.
– Det er ikke seriøst at aflyse programmer, hvis der kommer for få deltagere.
– Det er ikke seriøst, hvis man undlader at lytte til teenagerne.
Det er på tide, at der indføres „Excellence” i teenagearbejde!
Dette handler ikke om, at teenagelederne skal starte på et stort præstationsræs, hvor det gælder om at få en flot og fin facade. Det handler om at bære sit kald værdigt og være seriøs i arbejdet. Det handler også om selv at leve under Jesu indflydelse for at kunne lede andre. Husk at der er knap 224.000 13-16 årige, som venter på at kirken giver relevante svar ind i deres hverdag!