KD har færre grundlovsmøder
Kristendemokraterne holder grundlovsmøder fem steder på søndag den 5. juni, som er grundlovsdag.
KD i København og omegn samt Nordsjælland holder kl. 14 et fælles møde på partiets landskontor, som nu ligger i Vermlandsgade 51, København S. her taler den unge folketingskandidat Isabella Arendt Laursen.
KD på Sjælland i øvrigt samler folk om en stand kl. 10-16 ved Grundlovsfesten Dianalund Borgerhus på Sømosevej 44.
KD på Fyn samles i Sognegården Solgårdsvej 40, Tarup, hvor forhenværende sognepræst, Bjerreby, Tåsinge, Erik Sloth, taler kl. 14.
KD i Vestjylland har kl. 14 folketingskandidat Marianne Karlsmose som taler på Sdr. Lundgård på Lundvej 32 udenfor Herning.
KD Østjylland har kl. 14 den unge gymnasieelev og folketingskandidat Jacob Rabjerg som taler på Kjeldsø Lejren, der ligger på Bøgedal 4 i Ans by.
KD Nordjylland har grundlovsmøde med folketingskandidat Nick Hansen kl. 14. Det er Ved Skovpavillonen i Tolne Skov, Bakkevej 5 i Sindal.
KD i Sydjylland har tidligere haft tre arrangementer, men i år er der ingen. Det skyldes bl.a. at Indre Mission har årsmøde på Mørkholt Camping, hvor mødet normalt holdes, fortæller Knud Hauge, som er formand i Vejle.