Skal Mellemøstens forfulgte kristne have deres egen stat?

s11_toddnettleton_bigPå et møde i Washington D.C. om situationen for de forfulgte kristne i Mellemøsten var der delte meninger om, hvorvidt der skal etableret en ”safe zone” for dem.

Ifølge ChristianToday.com skulle zonen ligge på Nineve-sletten nordøst for Mosul i Irak, som skulle gøres til en fri og uafhængig stat for forfulgte kristne. Men denne løsning blev ikke accepteret af alle de irakiske kristne, yazidier og andre religiøse mindretal på mødet.

Også Todd Nettleton fra Voice of the Martyrs (Martyrernes Røst), USA, var imod zone-løsningen. ”Hvordan skulle det foregå? Hvem skal forsvare landet? Vil regeringerne i området tilladet det? Og hvem skulle have adgang?” spurgte han.

Nettleton frygter også, at det kristne vidnesbyrd i området vil lide under det, hvis alle Iraks kristne samles på et sted. Han mener, at kristne skal opmuntres til fortsat at vidne i nærområdet og oplyser, at Voice of the Martyrs uddeler bl.a. nødhjælp og bibler i området.