Krifa-advokat får møderet for Højesteret
Mathias Staugaard Nielsen, Aarhus, har fået møderet for Højesteret.
Siden 2008 har han arbejdet på Krifas advokatkontor, hvor han primært fører sager inden for ansættelsesret og personskader. Hans første sag i Højesteret var den 13. oktober. Den handler om, hvor længe en omplaceringsforpligtelse kan gøres gældende. Mathias Staugaard Nielsen er 38 år og cand.jur. fra Aarhus Universitet 2005.