Bliv ven med din muslimske nabo
Samvær over tid skaber tillid. Og tillid er grundlaget for ligeværdig samtale om tro og dermed forkyndelsen af det kristne budskab. Det var konklusionen på Islamdagen i København lørdag- Kan jeg bede for min muslimske nabo, og ønske ham Guds velsignelse på trods af hvad der sker? Eller er han bare mit missionsobjekt? – spurgte Leif Munksgaard ud over forsamlingen på Islamdagen i Korskirken i Herlev i lørdags.
Han opfordrede til at bygge venskaber med de herboende muslimer, indstille os på, at de er kommet for at blive og lære at dele vores tro på en respektfuld måde. Ved kontakt lærer vi, at vores muslimske nabo kan være seriøs i sin tro, og at de har masser af kærlighed.
Men det opdager vi ikke, hvis vi lader os lede af mediernes skræmmebillede, mener Leif Munksgaard.
– Medierne fokuserer næsten udelukkende på den ene procent der er radikalfanatiske, sagde han. Men der er forskellige slags muslimer i Danmark:
90 pct. er enten super-sekulariserede eller sekulariserede. De supersekulariserede er dem, som uden problemer sælger pølser, religionen betyder ikke det store for dem. De sekulariserede beder deres morgen- og aftenbøn, men lader ikke deres tro komme til udtryk på arbejdspladsen i form af tørklæder, faste bedetider osv.
8 pct. er integrationsmuslimer. De vil vise, at deres tro betyder noget for dem, de vil bede på arbejdspladsen osv.
Og så er der ca. 2 pct. radikalfanatiske muslimer. De mener, at Danmark bør islamiseres. Halvdelen af dem er stadig demokrater, for de mener stadig ikke, at islam står over grundloven. De vil skabe sig indflydelse gennem de demokratiske processer. Den anden halvdel er dem, der støtter terrorgrupper osv. Det er dem, der, ifølge Leif Munksgaard, får 80 pct. af mediernes opmærksomhed.
Han leder Folkekirkens Tværkulturette Samarbejde i Odense og fortalte om dybe venskaber med muslimer, endda med den stedlige imam, der bl.a. bad om forbøn for sin kone, da denne skulle på sygehuset. Ved en tværkulturel samtale som Munksgaard ynder at kalde dialogen med muslimer, spurgte imamen om Leif Munksgaard ville afslutte med at lyse velsignelsen.
Det var ikke en systematisk gennemgang af islam, Leif Munksgaard præsenterede på Islamdagen i Herlev, men en serie portrætter af muslimske venner han havde mødt under sin 25 år lange gerning som missionær i bl.a. Bahrain, Kuwait og Iran.
– Jeg har en ny forståelse af hvem Jesus er, og er blevet beriget i min tro, kunne en muslim sige efter en samtale der havde strakt sig over fem år.
Men så kom spørgsmålet til missionæren: – Har du også fået en ny forståelse af Muhammed og blevet beriget i din tro? Hvortil Leif Munksgaard måtte svare ja. For er der noget muslimer kan berige kristne med, så er det sandheden om, at Gud er stor.
Leif Munksgaard er blevet beskyldt for at være skabsmuslim, men på Islamdagen pointerede han det kristne budskab, at Gud har åbenbaret sig i Jesus Kristus, og at ingen kommer til Faderen uden ved ham.
– Det er ikke et tandløst evangelium, vi har, sagde han. Men hvad gør vi, hvis de ikke vil tage imod det? Da kan vi kun bede om Guds nåde over dem, uanset hvad der sker. Det er ligesom hvis vores egne børn ikke ønsker at være kristne. Vi siger ikke: Gå til helvede! De er er stadig vore børn, vi elsker dem og beder Gud velsigne dem, uanset hvad der sker.
Birthe Munck-Fairwood fra Tværkulturelt Center fortsatte på Islamdagen med at skelne mellem ord-metoden og se-metoden i mission. Som kristne har vi alt for ofte stillet os tilfredse med ord-metoden: Nå, nu har jeg da forkyndt evangeliet, nu har jeg god samvittighed. Men hvad har modtagerne hørt andet end stiftet bekendtskab med enkelte religiøse begreber? Se-metoden arbejder langsigtet i erkendelse af at muslimer og andre mennesker, meget bedre forstår hvad vi siger, når de har fået tillid til os. Og tillid skal fortjenes i samvær over tid. Tillid er en proces, der ikke kan forceres. Vi skal bygge relationer uden støj, der overdøver det, vi siger, sagde Birthe Munck-Fairwood.
Hun gav en oversigt over det arbejde, der gøres i Danmark for at nå muslimer med evangeliet. Og det spænder helt fra væresteder, hvor målet er hygge, samvær og lektiehjælp, til f.eks. børnearbejde, hvor målet helt klart er at forkynde evangeliet.
– Problemet er bare, at muslimerne ikke bliver ret længe i sådanne sammenhænge, har hun måttet erkende. Og hvor meget forstår de af vore kristne begreber, når vi bare prædiker for dem?
Derfor bliver spørgsmålet: Hvad gør vi for at beholde muslimerne under kristen indflydelse, så de når at få tillid til os, og så de tør stille spørgsmål om vores tro?
Der er mange fælles mødesteder, hvor vi kan møde muslimer på en ligeværdig måde, mener Birthe Munck-Fairwood:
Et af dem er sproget. Vi kan tilbyde lektiehjælp, oprette sprogcafeer, som Folkekirkens Tværkultrelle Samarbejde har gjort i Odense. Eller tilbyde frivillig danskundervisning, som Mødestedet i Betesda i København har gjort, hvor der sidder en dansker med en gruppe indvandrere rundt om små borde og gennemgår den sidste reklameavis fra Føtex!
Vi skal alle sammen have noget at spise. Mange kirker inviterer til Middag på Tværs, hvor indvandrere får lov til at fortælle om deres land, kultur og servere deres etniske retter for gammeldanskere.
Dagen sluttede med en paneldebat, hvor også Michael Brobjerg Christensen fra Åbne Døre deltog. Han kunne bl.a. fortælle, at selv om de kristne ofte lider under forfølgelse i de muslimske lande, bærer de ikke nag og ønsker ikke at flygte. De elsker deres muslimske naboer, sagde han.
En evangelist havde engang en drøm, hvor han havde en løve i snor. Nogen ville gøre løven fortræd, og evangelisten ville beskytte løven. Da hørte han en stemme sige: Hvorfor gør du det? Slip dog løven løs!
Sådan er det med sandheden, og sådan er det med Jesus, blev konklusionen på Islamdagen, arrangeret af Kristus til alle:
– Slip dog Jesus løs blandt muslimerne, sluttede Leif Munksgaard debatten.
