Hvis ikke vi siger sandheden, stiger volden

Nyheden om at fire danske skoledrenge havde til hensigt at brænde en afghansk klassekammerat af, har sendt chokbølger gennem det danske medielandskab.

Mange har i første omgang reageret og spurgt, hvordan drengene dog kunne finde på det, og hvor sådan en ondskab kommer fra? Hvordan kan sådan noget foregå i et samfund som det danske? Det er ikke nyt, at skoledrenge ryger i totterne på hinanden og slår hinanden til plukfisk. Men ville brænde fjenden af – er det ikke ny brutalitet, vi ikke før har set?

Det mener forfatter og tidligere tv-vært Suzanne Bjerrehus, der på sin Facebook profil skrev, at de fire drenge begynder at opføre sig som ISIS, og at brænde nogen af levende har vi aldrig forbundet med dansk kulturbaggrund. Volden er i følge Bjerrehus importeret med indvandringen. Det har rejst en storm af kritik, hvor Bjerrehus beskyldes for manipulation, bl.a af SF’eren Özlem Cekic. Andre røster som debattør og P1 vært Geeti Amiri har skrevet, at hvis det var fire afghanske drenge, der havde forsøgt at brænde en dansk dreng, så ville Inger Støjberg med det samme have stillet et hasteforslag.

Historien handler ikke kun om en usædvanlig voldshandling, men om etnicitet og det multikulturelle samfund. Historien kan bruges imod islamkritikere til at argumentere for, at det ikke kun er indvandrere, der er voldelige, men også danskere. Der er ikke forskel på kulturer, vil mange mene. Ingen grund til bekymring.

Men historien viser netop, at problemerne med multikulturelle samfund er enorme, selvom vi gerne vi skjule dem i godhedens navn. Det er kommet frem, at der længe har været store konflikter mellem de danske drenge og den afghanske dreng. De konkrete årsager til konflikten er ikke blevet oplyst, men blot, at skolens ledelse ikke har grebet tilstrækkeligt ind for at dæmpe gemytterne.

Det ligner jo til forveksling et billede på samfundet generelt. Volden vokser på begge sider, fordi myndigheder, politikere og sågar politi er berøringsangste over for alt, hvad der har med de voldelige sider af indvandring, kultur- og religiøse forskelle at gøre. Det er en utopi at tro, at man kan blande forskellige kulturer uden nogen højere moral om, hvad der er rigtigt og forkert. Af skræk for at blive beskyldt for racisme stikker man hovedet i busken med det resultat, at volden stiger på begge sider. Det er denne fornægtelse af virkelighed og sandhed, som er det største problem, hvad angår indvandring og multikultur, fordi det skaber en følelse af ufrihed og afmagt. Uden sandhed er der ingen frihed. Så lad os ikke være bange for at sige sandheden. Eller at høre den.