Brug for opbakning til kristen radio for arabiske muslimer

Kortet viser, hvor radio-
udsendelserne udsendes.

De mest udsatte af Udfordringen radio-medarbejdere arbejder her.

Udfordringen driver et kristent radiostudie i et af verdens mest muslimske områder i Afrika.

Det er et område, hvor der fortsat er kampe mellem militæret og terrororganisationen Boko Haram – som svarer til Islamisk Stat.
Meget af arbejdet må derfor foregå i det skjulte, så vores medarbejdere forsøger ikke at vække opsigt. For eksempel ligger studiet ikke tilgængeligt for terroristerne, der næsten ugentligt sprænger selvmordsbomber og dræber kristne, animister og muslimer i dette område.

Fredelige programmer

Vi er så heldige, at statens regionalradio udsender vores daglige oplysende programmer, som i princippet kan nå mellem 1-2 mio. mennesker. Og det er vel at mærke i et område, hvor langt over 90 pct. er muslimer.
Udsendelserne er ikke på nogen måde aggressive. Tværtimod. Gennem sociale programmer og forkyndelse forsøger vi at nå alle lyttere uanset religion med det kristne evangeliums budskaber. Fx Elsk din fjende. Vær mod andre, som du ønsker, at de skal være imod dig. Hold fred med alle.

Lederen for radioarbejdet blandt de arabisktalende muslimer i området omkring Tchad-søen ses her sammen med Udfordringens redaktør under et tidligere besøg.
Omvendt muslim

Det er en tidligere meget aktiv muslim, som står for programmerne. Han oplevede en dramatisk omvendelse og blev kristen, selv om det kostede ham meget.
Vi kan ikke oplyse hans navn, for han har allerede fået flere trusselsbreve om, at han ville blive dræbt, hvis han ikke vendte tilbage til islam. Men selv om tidsfristerne nu er overskredet, lever han og familien fortsat, selv om de ind imellem har måttet flytte.
Jeg er taknemlig for, at der er mennesker som ham, der sætter livet på spil for at sprede de gode nyheder om Jesus til fjender.
Udover at lave programmer forsøger lederen også at holde kontakt til nye kristne, som ofte må holde deres tro hemmelig, indtil Boko Haram er nedkæmpet af militæret – og det kan vare længe – eller at vækkelsen kommer og fejer det onde ud.

Svært at skifte religion

Muslimer kan normalt heller ikke gå ind i en kristen kirke uden at blive forfulgt af deres muslimske ”brødre”.
Ofte er hele stammer muslimske, så hvis man skifter religion, betragtes det som ofte som at svigte sin stamme.
Derfor er den bedste vej at nå ind til muslimernes hjerte at tale venligt til dem gennem radioen. Så kan de lytte i fred og ro, uden at andre behøver at vide det. Over tid opbygges troen. Flere muslimer har under fire øjne sagt til mig: Jeg har Jesus i hjertet!

Nødvendigt at støtte

Da der næsten ingen kristne er i området, som kan støtte arbejdet, betaler Udfordringen for udsendelserne og sørger for medarbejderne og deres familier.
Radio-mission er langt den mest effektive form for mission blandt muslimer i Afrika.
For kun ca. 40.000 årligt har vi kunnet nå disse hundredtusindvis af muslimer – mens præster, evangelister, bøger, blade osv. kun når ganske få.
Jeg håber, at nogle læsere får på hjertet at give til bl.a. denne radiostation eller en af de andre, som vi har været med til at oprette.

100 kr. om dagen

For hver 100 kr. du giver til radio-missionen blandt arabisk-talende, kan vores venner dernede udsende den daglige times programmer én dag. For 700 kr. kan du betale for en uge.
Tænk dig at nå ud til en mægtig folkegruppe én dag.
Tak til dem af jer, som allerede har støttet! Det er godt at huske på, hvad Jesus sagde: ”Det, I har gjort imod disse mine mindste, det har I gjort imod mig.”

Hvis du vil hjælpe med at dække udgifterne til netop dette område, så indbetal et beløb til Missionsfonden konto-nr: 9570 – 06139450. Skriv: Projekt 5984 Radio-mission i Afrika.