Ny lov om dødshjælp er en glidebane

Tidligere medlem af Etisk Råd, Peter Øhrstrøm, mener Folketingets partier er slået ind på en farlig kurs.

Den 6. september 2017 indgik samtlige partier i Folketinget en politisk aftale om udvidet selvbestemmelse og om de fremtidige regler for lægers og andre sundhedspersoners behandling af mennesker i livets sidste fase.

– Det er en politisk aftale, som meget vel kan føre os ud på en etisk glidebane, der vil bringe os til det, som vi efter sigende ikke vil have – aktiv dødshjælp, siger professor dr. Peter Øhrstrøm.
Aktiv dødshjælp er nemlig fortsat forbudt i Danmark. Ifølge det politiske flertal på Christiansborg skal det fortsat være sådan.

– Flertallet anerkender de overbevisende etiske grunde til at afvise ordninger som fx den hollandske, indrømmer Peter Øhrstrøm, men han er bekymret.
Endnu foreligger den nye lovgivning ikke. Lovforslaget skal først sendes i høring, og når Folketinget åbner, skal det fremsættes og behandles i tinget.

Men en af arkitekterne bag den nye politiske aftale, Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, har beskrevet en af konsekvenserne af aftalen sådan:
”Når lægen siger, du skal dø inden for nogle uger, så skal det være en mulighed at fjerne medicin, mad og drikkevarer og give sovemedicin, så man sover stille og roligt ind i døden” (DRs hjemmeside 6/9 2017).

For Peter Øhrstrøm lyder det som aktiv dødshjælp.
– Det er allerede nu muligt for en patient at afvise en behandlingsplan. Lægen kan afbryde en udsigtsløs behandling, konstaterer han.
– Efter den lov, som der nu lægges op til, vil det også blive tilladt at afbryde en livsnødvendig behandling for en ikke uafvendeligt døende patient.

Sådan som Flemming Møller Mortensen udlægger den politiske aftale, omfatter den åbenbart også muligheden for fravalg af væske og næring kombineret med brug af sovemedicin.
– Om loven faktisk udformes sådan, bliver op til den politiske og etiske diskussion i Folketinget – og forhåbentligt også i en bredere offentlighed, siger Øhrstrøm.

Ikke et smertehelvede

En anden af hovedpersonerne bag aftalen mellem partierne er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der som forsvar for aftalen fremhæver:
”Det er en tryghed for patienten, at de ved, de kan undgå et smertefuldt eller opslidende slutforløb” (DRs hjemmeside 6/9 2017).


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Men hertil skriver Kristelig Lægeforening på Facebook-siden ”Omsorg indtil døden” d. 16/9 2017: ”Først vil vi rette den meget almindelige misforståelse, at mange patienter i dag dør i et smertehelvede. Det er ikke tilfældet! Langt de fleste døende sover stille ind uden smerter. I meget sjældne tilfælde har vi problemer med smertedækningen, og her kan det blive nødvendigt med ’palliativ sedering’, hvor man giver smertestillende i så store doser, at patienten mister bevidstheden.”

I det udkast til ny lov, som netop er sendt i høring, er der taget højde for, at læger og sygeplejersker kan få samvittighedsproblemer som følge af den nye lov.

Det hedder i udkastet til ny lov:
”Tilbagekalder en patient, som ikke er uafvendeligt døende, et informeret samtykke … om fortsat livsforlængende behandling, er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart derefter afgår ved døden, i det omfang dette vil stride imod sundhedspersonens etiske opfattelse.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det påhviler i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens selvbestemmelse.”
– Men er dette krav rimeligt over for en sundhedsperson, som finder et ønsket forløb uetisk, fordi det vurderes at indebære en form for aktiv dødshjælp eller assisteret selvmord? spørger Peter Øhrstrøm.

– Skal en sådan sundhedsperson virkelig pålægges at henvise til en anden sundhedsperson, som ikke har etiske problemer med forløbet?
En sådan henvisning kan jo i sig selv opfattes som uetisk af sundhedspersonen, hvortil kommer, at vedkommende måske slet ikke kender nogen, som ville have etik til opgaven, siger Øhrstrøm.

Selvbestemmelse, men ikke respekt for livet

– I den politiske aftale og i lovudkastet er der entydigt lagt op til at udvide selvbestemmelsen, hvorimod der ikke er lagt vægt på respekten for livet som sådan, mener Peter Øhrstrøm.
– Hvis man glemmer denne respekt, får man meget let sat en farlig kurs med stor risiko for tab af en fundamental værdi for samfundsfællesskabet.