FN fordømmer, men flere lande vil nu flytte til Jerusalem

Som ventet vedtog et stort flertal af FN-medlemsstater før jul en fordømmelse af at USAs flytter sin ambassade til Jerusalem. Men mindst ti andre lande overvejer at følge efter USA og anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Det fortæller den israelske vice-udenrigsminister Tzipi Hotovely til avisen Haaretz.
Guatamala har som det første land officielt bekendtgjort, at det følger USA og flytter sin ambassade til Jerusalem. Dette fik premierminister Netanyahu til at udbryde: Gud velsigne Guatemala!

Netanyahu har også på en video takker de kristne venner, der gennem den Internationale Kristne Ambassade i Jerusalem gik foran, da alle andre lande ikke turde anerkende Jerusalem.

En ledende analytiker og forfatter, dr. Gustavo D. Perednik, nævner sydamerikanske lande som Honduras, Panama, Paraguay, men også Tjekkiet, Rumænien, Polen, Togo, Rwanda, Uganda og Canada ”og så vil nogle vesteuropæiske lande også turde, så dusiner vil følge”, mener analytikeren.