Forfølgelsen af kristne i Indien er øget med 20%

– Overgrebene mod kristne i Indien blev øget med 20 procent i 2017.

Det sagde den indiske advokat Tehmina Arora ifølge World Watch Monitor på en konference i New Delhi den 25.-27. maj. Konferencen, der samlede 800 delegerede fra hele landet, markerede fire år med den hinduistiske regering under premierminister Narendra Modi.

– Der er en alvorlig trussel mod pluralismen, sagde Ganesh Narayan Devy, der er professor i religiøs og lingvistisk diversitet. ”Vi lever i en tid, hvor man bliver afhørt om hvilken mad, man spiser, hvilken gud, man tilbeder. og man bliver så brændemærket som antinational, hvis man udtrykker et andet syn [som går imod hindu-nationalismen],” sagde professor Devy.

Hetz og angreb

“De [hindu-nationalisterne] driver hetz imod os og angriber os: I 2017 så vi en stigning på 20 % i antallet af grusomheder mod kristne,” sagde Tehmina Arora, der er leder af menneskeretsgruppen ADF India.

Hun fortalte om de kristne minoriteter: ”Når man går til politiet, vil de dårligt nok samarbejde, og de nægter ofte at optage rapport. Der er en voksende tendens til, at folk går fri af straf. Vi kunne kun registrere 25 kriminalsager mod de over 240 episoder, som blev indberettet sidste år,” sagde Tehmina Arora.

– Hvis nogen bliver anklaget for at have omvendt hinduer, vil han eller hun få tæsk. Man kan også blive taget med på politistationen, mens man beder, tilføjer hun.

En præst, som fejrede sin fødselsdag, blev for nylig arresteret for at have omvendt hinduer i den sydlige del af Karnatake, selvom denne stat ikke har nogen gældende ’anti-konverteringslov’.

”Selv jeg kunne blive anklaget for at ville ’konvertere’, bare fordi jeg taler i dette hus [med mange ikke-kristne],” sagde Arora. Hun peger på, at situationen er blevet meget forværret under den nuværende regering. Over 50 landsbyer i staten Chhattisgarh forbød den kristne tro kort tid efter at den nuværende hindunationale BJP-regering kom til magten den 26. maj 2014.

Ærkebiskop angrebet

“Tænk bare på balladen om ærkebiskoppen, som opfordrede til bøn for landet. Kirker er beregnet til bøn, og hvis de kristne ikke kan bede, hvad kan de så gøre?” spurgte Arora.

De indiske medier har været fyldt med ondsindede debatindlæg om de kristnes ”patriotisme”, efter at den katolske ærkebiskop Anil Couto fra Delhi udsendte et hyrdebrev med opfordring til ”bøn for nationen”. Mindre end en halv procent af New Delhis 20 millioner indbyggere er katolikker.

”Vi oplever en turbulent politisk atmosfære, som udgør en trussel mod de demokratiske principper i vor forfatning og den sekulære sammensætning af vores nation. Det er vor hellige praksis at bede for vores land og dets politiske ledere til enhver tid, men så meget mere nu, hvor vi nærmer os General Election [valg i 2019],” skrev ærkebiskop Couto.

”Lad os begynde en bønnekampagne for vort landt fra 13. maj 2018,” hed det i brevet. Ærkebiskoppen opfordrede de kristne til at faste og bede hver fredag til fordel for både deres egen og landets åndelige fornyelse.

Nogle af de store medier anklagede herefter både ærkebiskoppen og kristne generelt for at være ”imod Modi”.

Den 21. maj fastholdt indenrigsminister Rajnath Singh,at ”minoriteter er sikre i Indien”. Men samtidig advarede han om, at ”ingen skal tale for at mobilisere landets befolkning på basis af religion”.

Journalist Teesta Setalvad vovede dog at spørge, hvilken forbrydelse ærkebiskoppen havde gjort sig skyldig i.

“Der mangler noget i medierne. Ærkebiskoppen beskrives som anti-national,” tilføjede tv-journalisten Rajdeep Sardesai.

– Der er stadig mindre plads til uenighed. Men mange af dem, der fører an i disse kampagner, er blevet oplært af præster og nonner i kristne skoler, tilføjer han.

– Det stille flertal har været stille alt for længe. Vi må tale frit og ofte. Det er ikke længere muligt at være stille. Man må udfordre dem og debattere med dem. Vi har brug for nye alliancer, sagde han.

‘Had-politik’

Modi var leder af Gujarat under de anti-muslimske uroligheder i 2002, hvor over 1.000 mennesker blev dræbt. Men siden da er volden mod religiøse minoriteter bare blevet værre, siger Harsh Mandar, som opgav sin høje adminstistrative stilling i protest mod regeringen.

“Ens identitet er en kilde til stor frygt – hvis man tilhører minoriteterne,” forklarede Mandar.

– Vold mod minoriteterne er baseret på had, sagde den sociale debattør og aktivist Ram Puniyani. Han citerer nogle hindu-ekstremister for at kommentere de voldsomme angreb mod kristne i Odisha state med ordene: ”Det er godt, at de kristne har fået en lærestreg”.

Denne holdning er udtryk for hadets politik, sagde han på konferencen.