Kristelig Folkeparti får 3 ministre i blå regering

Kristelig Folkepartis deltagelse i en blå flertalsregering under Erna Solberg varsler en ændring i abortloven. Men samtidig må partiet acceptere Fremskrittspartiets aftryk i blandt andet flygtningepolitikken.

Da Norge fik sin første flertalsregering i 36 år med partierne Høyre, Fremskrittspartiet, Venstre og Kristelig Folkeparti som medlemmer, stoppede Knut Arild Hareide som partileder. Det havde han da også meldt ud på forhånd.

Mister medlemmer

Kristelig Folkepartis landsstyre var splittet i forhold til at indgå i regeringen, mens medlemmerne af Stortinget var enstemmigt for.

Et lille flertal i KrFs landsstyre stemte for at gå med i regeringen, men det var stortingsgruppen, som havde den endelige afgørelse.

Nu efter regeringsdannelsen har KrF mistet 700 medlemmer, mens 300 nye har meldt sig ind i partiet. Medlemstallet er gået op og ned siden efteråret, hvor debatten om deltagelse i regeringen har splittet partiet. Den 31. december 2018 var der 23.802 medlemmer, oplyser Dagen.no.

Regeringsgrundlaget

Kristelig Folkeparti har sat flere aftryk i regeringsgrundlaget. Det gælder ikke mindst ændringer i abortloven, indførelse af vetoret i bioteknologi-spørgsmål, skærpet støtte til Israel og bedre retssikkerhed for konverterede asylansøgere.

Abortpolitikken: KrF har krævet, at den omstridte ret til fosterreduktion (tvillinge-abort)bortfalder. Denne sag skal til afstemning i Stortinget, men alle i regeringspartierne vil stemme for ændringen, mener sundhedsminister Bent Høie (H).

Bioteknologi: Indførelse af vetoret i bioteknologi-spørgsmål vil berøre mulighed for fosterdiagnostik, ægdonation, stamcelleforskning mm. Dermed berører problematikken også den overordnede holdning til menneskelivets værdi og ukrænkelighed.

Israel: KrF ønsker blandt andet at sikre, at bistandsmidler ikke går til palæstinensiske terrororganisationer. Udviklingsminister Dag Inge Ulstein får blandt andet ansvar for udviklingssamarbejdet med FN-systemet og Verdensbanken i Mellemøsten, Nordafrika og Afghanistan.

Kristne asylansøgere: Også i Norge er der muslimske asylansøgere, som konverterer til kristendommen. Der er flere eksempler på, at myndighederne sår tvivl om oprigtigheden i deres nye tro og derfor ønsker at hjemsende dem til lande, hvor de som kristne vil være i alvorlig fare.

Kristelig Folkeparti har tidligere engageret sig i dialog med blandt andet Åpne Dører og Stefanusalliansen for at sikre, at konvertitter får asyl, hvis de har behov for det.

Knut Hareide har også efterlyst bedre vurderingskriterier i udlændingenævnet (UNE). Her burde man lytte mere til de norske kirkeledere, som fx. kan bekræfte, at en asylansøger er blevet kristen, udtalte han i 2018 til KPK.

Partileder gik af

Knut Arild Hareide, som var Norges miljøminister i 2004-2005, havde på forhånd sagt, at han ville trække sig, hvis Kristelig Folkeparti kom med i højre-regeringen. Hareide ønskede i sin tid at se Jens Stoltenbergs regering afløst af en borgerlig regering.

I 2013 gav han Høyre-politiker Erna Solberg fuld opbakning som statsminister. Kristelig Folkeparti gik dog ikke med i regeringen, men lavede i stedet en samarbejdsaftale med Solbergs regering. Aftalen blev ikke fornyet efter valget i 2017, hvor KrF havde sit dårligste valg siden 1936.

Under partiets debat om deltagelse i en blå flertalsregering i løbet af 2018, har Hareide især talt imod et samarbejde med Fremskrittspartiet.

Hareide er nu blevet afløst af partiets hidtidige næstleder, sygeplejerske Olaug Bollestad. Hun er blevet landbrugs- og fødevareminister, mens partifællerne Dag Inge Ulstein og Kjell Ingolf Ropstad er blevet henholdsvis udviklingsminister og børne-og familieminister i Erna Solbergs nye flertalsregering.

KrFs ministre

Den nye børne- og familieminister, 33-årige Kjell Ingolf Ropstad, blev medlem af Stortinget som 20-årig. Han var i 2013-2017 medlem af Stortingets justitskomité.

”Hvis man kan bære et barn, kan man også bære to,” udtalte Ropstad for nylig under en debat om flerfoldgraviditeter. Han fortryder nu denne omstridte formulering, men understreger, at han selv som politiker og samfundet som sådan bør hjælpe kvinder, som venter mere end et barn.

Kjell Ingolf Ropstad vil ikke, ligesom sin forgænger på posten, Linda Hofstad Helleland, få ansvar for ligestilling og sager, som angår homofile. Til gengæld får han ansvaret for trosspørgsmål, skriver Norge i Dag.

– Jeg var meget stolt over at se fire kvindelige partiledere stå der med en historisk flertalsregering. Det at sige, at regeringen er kvindefjendtlig, er jeg meget uenig i, siger Ropstad i et interview med NTB. Samtidig forsikrer han, at han vil arbejde for alle familieformer og kæmpe mod diskriminering af homofile.

Udviklingsminister Dag Inge Ulstein (38) er meget optaget af klimaproblematikken og har derfor tidligere udtalt stor skepsis overfor det at være i regering med Fremsrittspartiet.

Han har været ungdomsleder i Norsk Luthersk Mission og politisk rådgiver for et byrådsmedlem. Siden 2014 har han været udviklingschef for Stiftelsen Bergen Diakonissehjem.

Sygeplejerske Olaug Bollestad, (57), som nu er blevet landbrugs- og fødevareminister, er ikke ukendt med landbruget.

– Jeg har selv prøvet at muge ud, fortæller hun. I landbruget ser man frem til at få en minister med kendskab til faget. Partiet Venstre, der kaldes et søsterparti til Radikale Venstre i Danmark, har for et år siden fremsat forslag om et forbud mod pelsdyravl. Det bliver et af de første problemer, den nyvalgte landbrugsminister nu skal gå ind i.

Olaug Bollestad, der er med i baptistkirken, var borgmester i Gjesdal fra 2007-2013 og har siden 2015 været viceleder i KrF.

Da den nye regering blev præsenteret på Slottsplassen i Oslo den 22. januar, blev den mødt af demonstranter, som protesterede mod den nye abortpolitik.