Er Pax Netanyahu slut?
Årene med Benjamin Netanyahu ved roret i Israel har været en regeringstid med Pax Netanyahu. Udtrykket er hentet fra Pax Romana, fra den tid, da Rom havde fred.
Verdens stormagter
– Benjamin Netanyahu har haft et nært forhold til USA. Ikke alle præsidenter har kunnet lide Netanyahu, men de har haft respekt for hans politiske færdigheder på verdensarenaen. Netanyahu har besøgt USAs præsident Donald Trump flere gange end nogen anden statsleder i verden.
– Netanyahu har besøgt Ruslands præsident Vladimir Putin 13 gange siden september 2015. Forholdet mellem de to ledere har været meget godt.
Det samme gælder samarbejdet med Indiens statsminister Narendra Modi.
Både Kina og Japan har vist stigende interesse, ikke mindst for Israels eftertragtede teknologiske landvindinger. Netanyahu har haft gode venner i Canada, Australien og Afrika. Han har haft sine uoverensstemmelser med EU, men den tyske kansler Angela Merkel har haft et godt forhold til Netanyahu, ligesom han har mødt flere britiske statsministre, senest Theresa May og Boris Johnson.
Stærk økonomi
I Netanyahus tid har de økonomiske investeringer fra udlandet været rekordhøje, og Israels shekel står stærkt overfor dollar, euro og skandinaviske kroner.
Mange lande står i kø med investeringer for at få del i Israels innovationer. Landet kan lave vand af luft, er kommet langt i teknologien for selvstyrende biler og udvikler nye lægemidler.
Lande med nabokonflikter sætter pris på israelske præcisionsvåben. USA finansierer dele af det israelske våbenprogram, fordi det er så avanceret og fordi finansieringen – om nødvendigt – vil give USA adgang til våbnene.
Netanyahu har fået en så fremtrædende plads på verdensarenaen, at han ikke længere kan nå at modtage alle de ledere, som ønsker et møde med ham.
Advarede mod Iran i FN
I flere år har Netanyahu domineret talerstolen i FNs generalforsamling. Hans skitser af den iranske atombombe er gået verden rundt.
Flere gange har Netanyahu advaret mod de shia muslimske ayatollaher i Iran, som forsøger at udvikle atomvåben og langtrækkende raketter, og hvis mål det er at udslette Israel samt nå både Europa og USA, og erobre Mekka. Hans advarsler om Irans atomvåbenprogram blev taget alvorligt af USA, som har indført økonomiske sanktioner mod Iran.
Efterretningstjenesten Mossad hentede det hemmelige iranske atomarkiv i Teheran en tidlig morgen før arbejdstid. Arkivet var gemt væk på et uanseligt lager, men Israel fandt det og åbnede boksene med skærebrændere, der kan nå op på 3.600 grader. Dér lå de originale beviser for Irans hemmelige atomprogram.
Arabiske kontakter
Arabiske sunni muslimer er begyndt at sætte pris på statsministeren i det, som før var fjendelandet Israel. Kongen i Saudi-Arabien har endda bedt USA kappe hovedet af ”slangen Iran”. Mens USA nøler med at tøjle Iran, har nogle arabiske lande lige så stille taget kontakt med Netanyahus Israel. Dette er en diplomatisk succes, som næppe nogen havde drømt om.
Israels fly opererer nu mod iranske styrker, som forsøger at bygge fæstninger fyldt med avancerede våben, både i Libanon, Syrien og Irak. Netanyahu har gjort det klart, at Israel ikke vil acceptere iransk militær tilstedeværelse eller våbenarsenaler ved sine grænser.
Stormagterne ved, at Netanyahu holder ord, og de respekterer den israelske militærmagt. Det er noget nyt i det moderne Israels historie. Det er først under Pax Netanyahu, at man har set noget lignende.
Ikke altid fred fra Gaza
Der har måske ikke altid været helt fred fra Gaza. Raketter i hundredvis er skudt fra iranskstøttede terrorister i Gaza mod Israel. Netanyahu har valgt kun at slå tilbage med angreb mod infrastruktur, som særlig tilhører Hamas og til dels Islamisk Jihad.
Netanyahus mål har været at skåne befolkningen i Gaza mest muligt. Han har ikke fulgt ønsket fra Abu Mazen i Ramallah om at knuse Hamas med overvældende militærmagt. Måske fordi Netanyahu ved, at så længe der er et ”Hamastan” i Gaza, er der to palæstinensiske ”statsdannelser”, og da bliver der ingen tostatsløsning. Selv om Netanyahu har sagt, at han er for en tostatsløsning, hævdes det, at han har gjort alt for at bibeholde status quo, uden en tostatsløsning.
Jerusalem er hovedstad
Under Pax Netanyahu er Jerusalem blevet anerkendt af USA som Israels hovedstad. Amerikas ambassade er flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Nogle få lande er kommet efter, men Netanyahu har inviteret alle lande til Jerusalem.
Der er også blevet bygget i Judæa og Samaria, omend det ikke er betalt af regeringen. Nye huse er skudt op. De har fået veje, strøm og vand. Det foregik selv i den tid, da USAs præsident Barack Hussein Obama krævede stop for jødisk nybyggeri.
Trump var hurtig til at anerkende Netanyahus annektering af Golanhøjderne. Både dette og anerkendelsen af Jerusalem er en politisk sejr, som ingen anden israelsk statsminister har været i nærheden af.
I år udeblev Netanyahu fra FNs generalforsamling på grund af valget i Israel. Nu kan Tyrkiet, Iran og andre lande fremkomme med deres antisemitiske svadaer mod Israel uden at en af verdens dygtigste politiske talere går på talerstolen og tager til genmæle mod vanviddet.
Ny regeringsdannelse
Netanyahu har styret landet i 10 år og er Israels længst siddende statsminister. I hans tid har landet haft fred og opblomstring uden sidestykke.
Men ved valget den 9. april fik Netanyahu og højrefløjen ikke flertal. Derfor blev der nyvalg den 17. september. Heller ikke denne gang blev det et klart flertal for nogen af fløjene, selv om flere arabiske partier gik sammen med tidligere general Benny Gantz for at styrte Netanyahu og hans Pax.
Retsvæsenet og politiet er også blevet beskyldt for at ville Netanyahus politiske liv til livs. Rigsadvokaten hindrede for nylig Netanyahu i at tage et mindre opgør med Hamas. Måske blev mange i Israel trætte af Pax Netanyahu.
Israels Churchill
Statsminister Netanyahu er en af denne tids store talere. Han talte mod terrorismen, før den nåede at udvikle sig. I dag ser man fx streng kontrol i lufthavnene, fordi man ikke tog Netanyahus advarsler alvorligt. Netanyahus taler har ofte fået opmærksomhed i verdenssamfundet.
Måske kan man sammenligne Netanyahu med den britiske statsminister Winston Churchill, som vandt anden verdenskrig, men tabte parlamentsvalget. Storbritanniens tid som stormagt var hurtigt forbi.
Kun Gud ved, om Pax Netanyahu vil blive efterfulgt af Pax Israel.
– Måske er der endnu en nådetid for Netanyahu, sagde en reporter, da statsministeren fik den næsten umulige opgave at danne regering efter valget.