Miraklernes tid er ikke forbi

At modtage mirakler fra Gud selv, er jo det smukkeste, man kan opleve, også når det gælder vidnesbyrd, eller at skulle vidne for et andet menneske, som jeg selv fik oplevet en dag, da jeg skulle til et frokostmøde i kirken og ville parkere min bil udenfor.

Da jeg steg ud af bilen, så jeg til min store overraskelse en laang kø af mennesker, der stod på modsatte fortov, vel nok en 200-300 personer, der bare stod og ventede på et eller andet.

Så jeg spurgte et ungt par, jeg kom i snak med angående parkering, og de sagde så, at det var folk, der ventede på at købe øl, en yderst berømt øl, måske nok verdens dyreste.

Dette var så det eneste sted, man kunne købe den i hele Europa, sagde han. Han ville give mig 850,00 kr. lige på stedet, hvis jeg kunne købe en til ham, men jeg skulle gå op på hjørnet, hvor køen startede og købe en billet, så ville han købe øllen af mig.

Jeg syntes, det alt sammen lød meget specielt, meget underligt, så jeg gav det en chance og masede mig igennem køen og kom op til udsalget, men fik der at vide, at der var udsolgt… åh nej….

Det var ikke muligt at købe flere billetter, og nu var der en mindre flok fra Holland, der var taget hele vejen til København for at købe denne øl, fortalte de mig. Jeg sagde så til dem på engelsk, (de kunne ikke tale dansk, og jeg kunne ikke hollandsk), at jeg kendte da én, der var meget bedre.

De kiggede underligt på mig og spurgte: ”Hvem er det?”
”Jo,” sagde jeg, ”det er Jesus.”
Så blev de helt mærkelige. Den ene hed Adrian, han stirrede på mig og sagde med høj røst: ”Det vil jeg også ha’…”

Jamen, det kunne han da. Om jeg skulle bede for ham?
”Ja,” sagde han. Om jeg måtte lægge hånden på hans skulder?
”Ja,” sagde han.

Da jeg begyndte at bede for ham, sagde han igen og igen: ”Jeg hedder Adrian”, ”Jeg hedder Adrian” sådan meget insisterende. Så jeg bad Gud om at åbenbare sig for Adrian, at han måtte opleve Guds storhed, kærlighed og inderlige omsorg.

Denne Adrian nærmest labbede det i sig. Hans venner, der stod i denne rundkreds og fulgte med, fik så også evangeliet at høre, lige der på hjørnet af Åboulevarden på Frederiksberg i maj måned i 2019. Jeg fik også sagt til dem, at nu skulle de så finde en menighed i Holland, når de kom hjem og gi’ det videre.

Så stærkt, så stærkt! Så jeg løb tilbage til kirken, var helt stakåndet, fandt en plads i salen og kunne da næsten ikke vente med at fortælle i mikrofonen til alle, hvad jeg lige havde oplevet.

Det var bare så stort, at Gud på en ganske almindelig torsdag formiddag på Frederiksberg skænkede os den oplevelse, så der var selvfølgelig stor tak til Herren for Hans fine gerning den dag…