Skarp teolog opdagede, at der er mere mellem himmel og jord

Cand. teol. Rolf Slot-Henriksen var én af de første, der forskede i nærdøds-oplevelser.

Rolf Slot Henriksen var et nøgternt og meget intellektuelt menneske, der fx tog sin kandidateksamen på rekordtid og blev sognepræst allerede som 24-årig.

Han var også medarbejder ved Dialogcentret i Aarhus og var med til at afdække nogle af de nyreligiøse bevægelser i 70’erne.

Selv troede den unge teolog ikke på hverken engle eller dæmoner, før han forskede i det åndelige og overnaturlige.

Bøger om dødserfaring

I 1982 udgav han bogen „Kristen Meditation i 2000 år“, dernæst i 1984 to bøger på Borgens Forlag (Dødsoplevelsen I + II).

Allerede i 1985 kom bogen „En god død“, også på Borgen, og senere, i 1988, fulgte „Der er mere mellem himmel og jord“ på eget forlag, Rafael. Den sidste bog kom i to oplag på grund af den store interesse på de mange møder, som Rolf Slot-Henriksen har holdt i forskellige foredragsforeninger.

Senere genudgav Udfordringens forlag bogen.

Vi ser måske de afdøde ved vores egen død

Bogen bygger på en af flere undersøgelser, som han foretog blandt præster, diakoner og sygehuspersonale, hvor de fortalte om mange døendes overnaturlige oplevelser af engle, dæmoner, afdøde – og af Jesus, når de lå for døden.

Nogle nærdøde kunne fortælle om, at deres sjæl havde bevæget sig væk fra kroppen og op under loftet eller helt over i en anden verden – i det, Bibelen omtaler som himmel og helvede.

Udfordringen nåede at interviewe Rolf Slot-Henriksen i Udfordringen den 20. januar 2005. Her fortalte han om, hvordan hans store interesse begyndte:

– Min mormor blev syg og skulle dø. Hun boede i Nordjylland, og min bror og jeg boede derfor på skift hos hende en måneds tid. En dag bad hun mig hente sine ligklæder, som hun havde i en kasse.

Hun fortalte mig så om, hvordan hendes mor var død. Moderen havde rettet blikket mod et bestemt sted i værelset, mens hun sagde: „Jeg kommer!“ som om hun svarede nogen. Det blev hendes sidste ord.

‘Se, han kommer’

– Senere oplevede jeg selv som præst at stå ved en gammel fiskers dødsleje. Han var bevidstløs, men lige før han døde, åbnede han øjnene og rejste sig halvt op i sengen og bredte armene ud, som om han ville modtage nogen, og sagde: „Se lyset, der vælder frem. Se, der kommer han. Han kommer for at hente mig.“ I samme nu faldt han bagover i sengen og var død.

Jeg begyndte at samle på den slags fænomener, og det viste sig, at hvis man har tid til at lytte og er åben for den slags, så er der rigtig mange, der kan fortælle om overnaturlige oplevelser i forbindelse med dødsfald.

Både lyse og mørke engle

– De kunne også fortælle om engle, som næsten altid optrådte i forbindelse med disse dødsoplevelser. Både de gode og de mørke. For når det drejer sig om nærdødsoplevelser, så skjules det ofte, at der også er negative oplevelser.

Men det er altså ikke alle, der oplever lys og himmel-agtige omgivelser. Ca. 1/3 af de oplevelser, jeg har samlet, handler også om negative dødsoplevelser, hvor de nærdøde bagefter kan fortælle om dæmoner og helvede.

Det sorteres fra…

– Når jeg bliver interviewet om disse ting, så sletter journalisterne som regel det, der har med Jesus at gøre, og det, der handler om dæmoner og helvede. Man vil åbenbart gerne skrive noget, der bare er alment religiøst.

Det samme er tilfældet med nogle af de mennesker, der skriver bøger om nærdødsoplevelser. De sorterer det kristne indhold fra, selv om det fylder en stor del og giver mening.

Faktisk tror jeg, at endnu flere har haft disse oplevelser, men bagefter tør de ikke tale om det, fordi de er bange for, at folk tror, de er skøre.

Indicierne tyder på, at det er sandt

– Du har forsket og skrevet mere om det end andre i Europa. Hvad kan du så konkludere?

– At mange mennesker har overnaturlige oplevelser i forbindelse med døden. Det er bl.a. lysende skikkelser, afdøde familiemedlemmer, i nogle tilfælde Jesus selv, som kommer for at hjælpe dem videre.

Og man kan konkludere, at det ikke blot er noget, der foregår i hovedet på dem. For de pårørende ser i nogle tilfælde også lysende skikkelser, og hvis der er en hund eller kat til stede, vil de ofte rejse børster eller knurre, fordi de også sanser noget.

Det er meget almindeligt, at mennesker, der har været nærdøde eller klinisk døde, bagefter kan fortælle om, hvordan de svævede væk fra kroppen og kan beskrive, hvad der skete ved operationsbordet eller ved oprydningen efter en bilulykke, efter at de var døde.

Kvinder har set, at der var støv ovenpå skabene, og børn har bemærket, at englene ikke havde vinger eller glorie, som på billederne.

Alt dette tyder på, at det er ægte oplevelser.
Hvis det var en retssag, så ville man ikke kunne komme udenom disse indicier.

Lys-tunnel

– De fleste oplever også, at de kommer op gennem en lys-tunnel – sådan som man også ser det gengivet på Gustave Dorés træradering. (Se avisens forside.)

Nogle fortæller, at de bevæger sig ud i rummet med enorm fart ledsaget af engle.
Nogle møder derefter Jesus.

Mange ser deres liv som en hurtig film, hvor de indser deres egne synder.

Skræmmende

– Nogle oplever altså også det uhyggelige, at mørke dæmoner kommer og vil slæbe af med dem til helvede, fordi de påstår at eje dem. Og det er nok fælles for alle, at hvis de får en ny chance, så ændrer de deres liv.

Mange forsøger at fortrænge det uhyggelige, de har oplevet, og bryder sig ikke om at snakke om det – undtagen til mennesker, der vil lytte, og som forstår dem. Ofte letter de først deres hjerte, når de igen ligger for døden.

Ikke over dørtærsklen

– Der er også forskel på, hvor langt de nærdøde kommer ind i evigheden?

– Ja, nogle fortæller ligefrem, at de kommer til et sted, hvor de ikke må gå længere. Lysende skikkelser holder dem tilbage. Hertil og ikke længere.

Det sker som regel, hvor mennesker kun er nærdøde. De beholder typisk også deres egen vilje, mens de, der får lov at gå videre – dem, der er klinisk døde – mister deres evne til vælge, når de går over tærsklen. Derfor må de ledes, hvis de skal vende tilbage, fortæller Rolf Slot-Henriksen ud fra de hundredvis af beretninger, han har samlet.

Engle uden vinger

– Hvordan ser engle ud?

– Som regel er det lysende skikkelser, hvor overkroppen er mest synlig, og hvor lyset kommer mest fra hovedet og overkroppen. Nogle ser også hele kroppen, men jeg har endnu aldrig været ude for, at nogen har bemærket fødderne. Englene ligesom svæver. (Måske er det derfor, at man i tegninger af genfærd eller spøgelser altid tegner dem uden fødder.)

Jeg er heller ikke i beretningerne stødt på engle med vinger, som man ofte fremstiller dem i kunsten. Men der kan sagtens være nogen, som har vinger. Jeg er ikke ekspert på alt om engle.

De hjælper os

– Hvad skal vi egentlig med engle, når vi har Gud, Jesus og Helligånden?

– Ja, det kunne jeg heller ikke rigtig snuppe, da jeg læste teologi. Men der er så meget, vi ikke forstår. Hvorfor bliver nogle reddet fra en katastrofe og andre ikke?
Men åbenbart har englene en funktion med at udføre Guds vilje og hjælpe mennesker til det evige liv.

– Har vi alle „skytsengle“, som beskytter os?

– Det tør jeg ikke sige. Det eneste i Bibelen, som understøtter skytsengle er, at Jesus siger om børnene, at „deres engle ser altid deres himmelske fars ansigt“.

Bedøm ånderne

– Indenfor new age taler man meget om skytsengle, men jeg er ikke tryg ved disse new age-engle. Man forsøger nogle gange at se engle ved selvsuggestion, og jeg er bange for, at der kan komme noget frygteligt noget ud af den slags.

Vi ved jo fx også, at Muhammed påstod at have set en engel i en klippegrotte, men hvilken ånd var det? Hvad kom der ud af den „engels“ påvirkning? Efterhånden tillod han sig selv at tage flere koner, at lyve, at bryde sin ed, at overfalde karavaner, at slå ihjel… Alt sammen fordi han mente at være en stor profet.

Nej, det var bestemt ikke en engel fra Gud. Og som der står i Bibelen, skal vi altid være parate til at „bedømme ånderne“, om de er fra Gud. For er de ikke det, er de fra den anden side…

Åbenhed nødvendigt for at se og høre dem

– Tror du, nogle mennesker har en særlig evne til at se det overnaturlige?

– Nogle har måske en evne, men jeg tror, det hænger mere sammen med, om man har tro – ligesom et lille barn – og om man er åben for det.

Det har vist sig, at sygeplejersker, som besluttede sig for at lægge mærke til disse fænomener i en måned, pludselig oplevede meget mere. Og hvis man på forhånd udelukker det, så har man nok også sværere ved at tage imod.

Beretningerne viser en pudsig ting med hensyn til både det at se og det at høre:

Nogle ser de lysende skikkelser ligesom gennem et florgardin, andre gennem en tåge, og nogle ser dem helt knivskarpt. På samme måde opfatter nogle klart og tydeligt de få ord, som englen siger, mens andre kun hører dem som gennem en radio, der ikke er indstillet ordentligt. Og endelig er der nogle, som ser englen bevæge munden, men de kan ikke opfatte ordene…

For mig siger det, at der er forskel på vort modtageapparat.

Jeg fik engang et brev fra en vred sygehuspræst, som påstod, at han aldrig i sit liv havde hørt nogen fortælle om overnaturlige oplevelser. Man kan jo så spørge sig hvorfor… Måske var hans modtageapparat ikke indstillet på, at det kunne være tilfældet.

Modsat har jeg hørt så mange beretninger, at jeg ikke engang skriver dem ned mere.
Kun de specielle, som indeholder nyt, skriver jeg ned.

Slot-Henriksen døde den 4. maj 2012 i Barcelona i Spanien.