Peter Holmsgaard klar med ny CD

Peter Holmsgaard, evangelist og supervisor for Åndens Klinik DK (www.aandens-klinik.dk), er aktuel med sin første musik cd ”To a Heart”.
Musikken er original, medrivende rock med inspiration fra U2, James Blunt, Robbie Williams, Michael Falch og Kevin Max (DC Talk).
Numrene er skrevet af Peter Holmsgaard gennem de sidste 10 år, i samarbejde med Joachim Hejslet Jørgensen. Lyrikken er radikal og hudløst ærlig.
Sangene er bl.a. dedikeret til de 15.000 danske ægtepar, der sidste år måtte gå fra hinanden – den næste generation, som midt i håbløshed, smerte og forvirring har kraften til at vende op og ned på hele verden – den eneste ene, som man ikke kan få, hvis ikke man er villig til at vente på hende – og verdens mest lidenskabelige hjerte, der efter at have givet alt bløder, fordi kærligheden ikke bliver gengældt.
Peter Holmsgaards musikalske udtryk spænder fra det rå og karismatisk udfordrende til det sjælfulde, inderlige og følsomme. Cd’en er produceret af Joachim Hejslet Jørgensen (www.amazingspace.dk) der bl.a. har produceret for Simon Mathew, Creamy og ”Stjerne for en aften”.

Cd’en koster 149 kr. og kan bestilles gennem Peter Holmsgaards hjemmeside www.peterholmsgaard.eu samt gennem de fleste kristne butikker og www.cmdonline.dk

Release i Aalborg den 25. august

Der er officiel release koncert fredag den 25. august kl 21 på Skråen i Aalborg (www.skraaen.dk). Billetter kan forudbestilles gennem Skråen, købes ved døren eller på www.peterholmsgaard.eu
Henri