En falsk bøn om frelse vendte Mathias’ liv på hovedet

En gruppe lalleglade kristne stirrede så forventningsfuldt på Mathias Wehrsdorf, at han sagde ja til at blive kristen, selvom han bestemt ikke var interesseret. Det fik ganske voldsomme konsekvenser for den erklærede ateist.

Mathias Wehrsdorf er autodidakt visuel storyteller. Desuden er han far til to og står bag Outreach, som er er en ungdomsgruppe, der er rækker ud til danskere med tro i København. For fire år siden var han en overbevist ateist med et stort stofmisbrug.

Livet kørte for Mathias Wehrs-dorf.

Den 20-årige unge mand tjente masser af penge, var en del af et af Danmarks ungdomspartier og havde både masser af venner og en sød kæreste.

Det massive hashmisbrug bag facaden fortalte dog lidt en anden historie.

Hashabstinenser

Han røg let for over 200 kroner i hverdagen og mere i weekenderne. Også andre stoffer sneg sig med til festen. Det var ikke fordi, han ikke havde prøvet at stoppe. Det havde han. Så tit, at han kendte sine abstinenser ud og ind.

– Jeg vidste, at efter fem timer, så ville der komme dårligt humør og rysteture. Og så ville kvalmen komme om aftenen, fortæller Mathias Wehrsdorf, som bor i Nordsjælland.

Dagen efter ville han vågne op med en depression, som bare ville tage til i styrke, som dagene gik. Det længste han holdt sig hashfri var 14 dage.

Missionerende ateist

Når det kom til tro var Mathias erklæret ateist. Missionerende ateist kalder han sig selv. Men hans kæreste kom fra et kristent hjem. Selvom hun havde taget afstand til kristendommen, betød kontakten til hendes familie, at det unge par jævnligt blev inviteret til gudstjeneste i en lille hjemmekirke.

Læs resten af artiklen på Udf.nu