Debat
Det kristne Danmarks prøvesten: De afviste asylsøgere

For ½ år siden var der ret stor mediebevågenhed om de afviste asylsøgeres sag. Der er nu gået en sommer, men de sidder der stadig – nu bare en lille smule mere ødelagte.De møder stadig til kontrol to gange om ugen hos politimyndigheden i asylcenteret, hvor de som standard bliver tilspurgt: ”Hvorfor rejser du ikke hjem?” En ydmygende procedure for folk, der frygter for deres eget og deres børns liv.

På en høring i Københavns Domkirke i foråret udtalte Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kam, at nu måtte der findes en løsning – f.eks. gives en midlertidig opholdstilladelse til de mennesker som ikke har fået asyl, men som heller ikke kan sendes hjem nu.

I august udtalte den kurdisk-irakiske økonom Samia Aziz Mohammed, – som kom til Danmark i 1990, fik dansk statsborgerskab, – som i 2003 rejste tilbage til Irak for at være med til at opbygge det nye Irak, og som i 2004 blev valgt ind i det nye irakiske parlament: ”At sende folk tilbage til Irak i dag vil være det samme som at give dem en dødsdom.” Selv er hun beskyttet af 20 bodyguards.
Hun forventer tidligst, at Irak kan tage imod flygtninge om fem år eller mere.

Røde Korschefen Jørgen Poulsen har i et nyligt interview udtalt, at nu er smertegrænsen ikke alene nået, men klart overskredet for de afviste asylsøgere, der er kommet i klemme i systemet.

Ud over disse udsagn fra tre meget kompetente personer, der om nogen ved, hvad de taler om, skal også nævnes FN’s flygtningehøjkommissariat, der advarer regeringer imod at sende afviste asylsøgere til Irak. Det danske Udenrigsministerium fraråder danskere at rejse til Irak og opfordrer de danskere, der er i landet, til at rejse ud hurtigst muligt.

Sidste nye er, at Danmark nu må opgive en af mærkesagerne i Irak – et projekt, der drives af det danske Institut for Menneskerettigheder i Iraks næststørste by Basra, og som skulle fremme menneskerettigheder og demokrati. Der er nu så mange bortførelser og rene likvideringer, at man ikke tør fortsætte projektet, og de danske soldater, der sammen med de britiske skulle sørge for sikkerheden, har tilsyneladende rigeligt at gøre med at passe på sig selv.

Af den seneste FN-rapport fremgår, at der alene i de seneste to måneder er dræbt 6559 irakere – mange af ofrene er tortureret til døde af de frygtede dødspatruljer.

Med henvisning til alle disse kendte facts håber jeg meget, at Folketinget som en af dets første opgaver efter sommerferien vil prioritere at få løst dette problem. Hvordan kan vi i et af verdens rigeste lande gøre ca. 600 mennesker til så stort et problem.
Angsten for den afsmittende virkning, som vi ofte hører (”Jamen, hvis vi hjælper dem, så kommer der jo 10 mio. flere osv.”) holder ikke vand. Det er aldrig for sent at blive klogere. Lov er noget ufuldkomment noget – også asyllove. Sommetider skal de strammes, sommetider lempes eller justeres, og loven vil aldrig dække fuldt ud. Der vil altid opstå situationer, hvor der kræves sund fornuft. Selvfølgelig er det muligt for dygtige jurister at formulere en særlov, der lige netop vil omhandle disse mennesker og kun dem.
Denne sag er det kristne Danmarks prøvesten. Nu taler vi ikke om alle dem ude i verden. Nu taler vi præcis om de ca. 600, der er kommet i klemme og nu ligger på vores dørtrin. Hvad gør vi ved dem?

Jeg har selv kontakt med en gruppe kristne irakere, med hvem vi holder jævnlige sammenkomster, bibelkredse m.m. Ud af de ca. 600 afviste irakiske asylsøgere er der ca. 100 -150 kristne. Der er ingen tvivl om, at de kristne p.t. er en særlig udsat gruppe. Selv mine muslimske venner siger, at de kristne vil være truet på livet, hvis de rejser hjem – specielt fordi de kommer fra Danmark – USA’s allierede og ophavsland til Muhammed-tegningerne. Efter Pavens forelæsning i Tyskland truer militante islamister nu de kristne i Irak med at få struben skåret over.
Er det forståeligt, at de kristne ikke alene vægrer sig ved at rejse hjem – men de ryster af skræk for at blive tvunget hjem. Det ville vi andre vist også gøre i den situation.
Men også de afviste muslimer vil være meget udsatte, hvis de sendes hjem. De vil formentlig blive tvunget til at vælge side i den muslimske borgerkrig, der desværre er tæt på at være en kendsgerning i Irak.
Henning Stieper
Dalsø Park 89
3500 Værløse