Forfatter 50 år
Forfatter og informationsmedarbejder Anette Broberg Knudsen fylder 50 år den 23. januar. Anette Broberg Knudsen er uddannet som bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole, som diakonisse fra Diakonissestiftelsen og har en bifagseksamen i religion og kristendom fra Københavns Universitet.
Hun debuterede i 1980. Siden har hun i alt udgivet 17 bøger, både børnebøger, romaner, eventyr og salmer. To af hendes salmer er med i tillægget til den danske salmebog, som gik forud for den nye salmebog. Hun oversætter og har oversat bøger fra engelsk, norsk og svensk.
Hun er medlem af menighedsrådet ved Kristrup Kirke, formand for kirkens børne-unge- og familieudvalg og journalist på kirkebladet.
Hendes næste roman udkommer om ca. en måned. Den er for større børn og hedder To dage til fuldmåne.
-nord