Sabbatten fyldte meget under valgkampen

Helligholdelse af sabbatten er en vigtig sag for religiøse jøder. På valgdagen, tirsdag, dækkede de sabbatsborde ved valglokaler i Jerusalem.

Der skal hverken være åbne butikker eller bilkørsel om sabbatten, mener Libby Schwartz, Chana Gellas og Debby Tondo fra partiet Yahadut HaTora». De havde dækket et sabbatsbord ved indgangen til stemmelokalet i Rehavia i Jerusalem. Foto: Vidar Norberg

– Vor vigtigste sag er sabbatten. Israel skal være et jødisk land ved at holde sabbatten. Vi ønsker ikke åbne butikker eller bilkørsel på sabbatten, fortalte Libby Schwartz til Udfordringen på valgdagen.

Sammen med Chana Gellas og Debby Tondo havde hun dækket sabbatsbordet ved indgangen til stemmelokalet på en skole i Rehavia i Jerusalem, som er opkaldt efter Israels første statsministerpar, David & Paula Ben-Gurion.

– Gud vil, at vi skal holde sabbatten. Dette siger også vore lærde. Vi skal leve som jøder, og det er det, vi ønsker, sagde Chana Gellas, og Libby Schwartz uddybede: ”Sabbatten gør os til et specielt folk. Sabbatten gir kraft. Den skal holdes fra generation til generation”.

Hun fortalte, at de havde dækket et sabbatsbord netop for at minde folk om sabbatten. Kvinderne ved sabbatsbordet havde også plakater for partiet ”Yahadut HaTora”, som betyder Partiet for Tora (Mosebøgerne) og jødedom. Det er en sammenslutning af de ultraortodokse partier ”Agudat Israel” og ”Degel HaTora”.

Sabbatten først

Rachel havde dækket sit sabbatsbord i Ussiskin-gaden i Jerusalem. Der stod hun sammen med tre andre kvinder. Der var ingen fede retter på bordet, men en forbipasserende nappede sig en sød kiks, før han hastede videre.

– Alle i vort parti dækker sabbatsbord. Vort budskab er, at sabbatten er kilden til velsignelse for familierne. Hvad er ellers målet med livet, hvis alle arbejder syv dage om ugen? Vi har også syv velsignelser, som vi siger i forbindelse med sabbatten, fx for helbred og velstand og mod krig. Når vi helligholder sabbatten, gør vi også noget for Gud. Sabbatten er en velsignelse, fastslog Rachel.

Hun ønsker flere lukkede butikker og færre biler, som kører i Jerusalems gader på sabbatten.

Højrevælgere

Tidligere premierminister Benjamin Netanyahu får støtte fra både højrefløjen og de religiøse partier. Foto: Facebook

En af raketterne i denne valgkamp var Det religiøse zionistparti. Det er et valgforbund mellem Betzalel Smotrich og Itamar Ben-Gvir. De tilhører det yderste højre i Israel og stod stærkt i meningsmålingerne.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Der er ikke så mange, som er interesseret i Det religiøse zionistparti i denne del af Jerusalem. Derfor stiller vi op her i Rehavia, fortalte Zvi Baruch.

– Vor hovedsag er en jødisk stat. Judæa og Samaria er en del af Eretz (landet) Israel. Vi ønsker ikke palæstinensere i nationalforsamlingen Knesset, fastslog Zvi Baruch.

Fridag

En valgdag i Israel er en fridag, så folk var ude i gaderne eller på tur. På markedet i Mahane Yehuda i Jerusalem var der tirsdag formiddag propfyldt af handlende. Der var også mange mennesker i butiksgaden King George, Jaffagaden og ved Kikar Sion.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Alt tydede tirsdag formiddag på den største valgdeltagelse siden 2019. Dette var det femte valg siden 2019. De to hovedmodstandere var siddende interim-statsminister Yair Lapid fra partiet Yesh Atid og tidligere statsminister Benjamin Netanyahu fra Israels største parti, Likud. Han får støtte både fra højresiden og de religiøse partier.

Valgsejr for Netanyahu

Ved redaktionens afslutning tyder alt på en stor valgsejr til Benjamin Netanyahu. Efter at 86 procent af de ordinære stemmer var talt, havde hans Likud-parti sammen med de religiøse og højresiden fået 65 mandater. Interimstatsminister Yair Lapid og venstresiden fik 50 af de ialt 120 pladser i Knesset. Palæstinenserne fik ti mandater.

Netanyahus Likud-parti fik alene 32 mandater, men tallene kan ændre sig, når alle stemmesedlerne er talt op torsdag eftermiddag.