Store Faste-, Bods- og Bededag

Reformationen var i Danmark udtryk for en total samfundsomvæltning – absolut ikke kun kirkeligt.
Kronen overtog – eller rettere nationaliserede – klostrene i 1536. Faktisk sad klostrene på størstedelen af jorden i landet. Her er Bornholm en undtagelse fra den øvrige del af riget, og reformationen fik ikke nær den samme betydning for hverken kirkelivet eller samfundslivet på Bornholm.
Klostrene, hospitalerne, Helligåndshusene og Skt. Jørgens-gårdene var pludselig ikke tilgængelige for borgerne længere. De blev nedlagt eller forfaldt på grund af pengemangel, idet de ikke længere fik penge fra kirken.
Syge henvistes til at få tiggertegn hos lokale præster – og ikke færre end 115 helligdage afskaffedes, hvilket betød en ikke ubetydelig nedslidning af befolkningen.
Det er på denne baggrund, vi i dag skal se og forstå, at flere af faste-, bods- og bededagene blev indført igen få år efter. Ofte i en noget anden form, der passede bedre til den nye Lutherske og Reformerte Kirke.
I Danmark blev dagene lagt i faste rammer i løbet af det 16. århundrede. I 1626 og 1631 – altså næsten 100 år efter reformationen – indførtes en ugentlig bededag for købstæderne og en månedlig bededag for landmenighederne. I 1686 samlede man på initiativ af Sjællands biskop, Hans Bagger, de årlige ekstraordinære faste-, bods- og bededage i en Store Faste-, Bods- og Bededag. Denne blev fastsat til afholdelse om fredagen i den 4. uge efter påske, og hen ad vejen blev også de almindelige ugentlige og månedlige bededage lagt ind under Store Faste-, Bods- og Bededag.
Det er ofte hævdet, at Struensee »opfandt« Store Bededag. Det er ikke korrekt. Men i 1770 afskaffede Struensee en lang række helligdage, som i stort omfang havde rod i den førreformatoriske tid.
Traditionen med at spise hveder aftenen før Store Bededag holdes stadig i hævd, om end med et noget andet formål end oprindeligt.
Bodsgange kendes stort set ikke længere i de protestantiske lande, men blev tidligere benyttet i forbindelse med faste-, bods og bededage – især på Sankt Markus festdag den 25. april og de tre dage før Kristi Himmelfartsdag. Bodsgang er en procession, hvor et kors bæres i optog i byen, og hvorved Guds velsignelse nedbedes over sognet og byens indbyggere.