’Gud bruger mig på en ny måde’

Godt nyt fra kollapset NFL-stjerne:

– Når man viser verden ægte kærlighed, kommer det tredobbelt tilbage til én, skriver Damar Hamlin på Instagram. Spiller nr. 3 har fra hospitalssengen takket sine fans for forbøn og opfordret dem til at fortsætte med at bede for ham på den lange bane.
Foto: Instagram

Mindre end en uge efter sit dramatiske hjertestop under en tv-transmitteret NFL-kamp har Damar Hamlin tweetet om sin taknemlighed for forbøn og Guds helbredelse.

Alle spillerne knælede i bøn for NFL-stjernen, da han kollapsede på banen. Og i tv-studiet afbrød fodboldkommentator på ESPN Dan Orlovsky udsendelsen og bad i studiet sammen med to kolleger, da de hørte om Hamlins hjertestop. Nu er der så godt nyt om spillerens helbred. ’Gud bruger mig på en anderledes måde,” skrev han på Instagram, da hans hold, Buffalo Bills, søndag spillede mod New England. Det endte med, at Bills vandt 35-23, mens Damar Hamlin opholdt sig i et hospital i Cincinnati.

”GameDay … Der er intet, jeg hellere ville end løbe ud af den tunnel sammen med mine brødre,” tweetede Hamlin. Han takker sine fans for deres forbøn og giver Gud æren for, at han nu har det godt. Alle NFL teams har inkluderet et ”Pray for Damar” (”Bed for Damar”) på deres Twitter avatars, skriver PBS News Hour.

Et tegn med nr. 3

”Gud findes virkelig. Man kunne ikke have designet det bedre,” fastslår Buffalo’s quarterback Josh Allen. Mange ser det som et tegn fra Gud, at holdet sejrede tre år og tre måneder efter Hamlins seneste succes med et ”kickoff-return touchdown”. Damar Hamlin bærer nemlig nummeret 3. ”Gud står bag det hele. Det er ikke noget tilfælde,” tweetede Hamlin selv, ifølge Christian Headlines.