To kirkeministre stævnet

Loven om kirkelig vielse af homofile blev gennemført af Manu Sareen i 2012, men også den nuværende kirkeminister blev mandag stævnet for grundlovsbrud af Johny Noer.

Loven om kirkelig vielse af homofile strider mod Grundloven, mener foreningen ’Med grundlov skal land bygges’, som mandag den 15. december stævnede kirkeminister Marianne Jelved og ligestillings- og socialminister Manu Sareen i sagen.

Foreningen ’Med Grundlov skal Land bygges’ og en række medlemmer af folkekirken er gået til Københavns Byret for at få loven, der i 2012 gav mulighed for, at to personer af samme køn kan vies i folkekirken, erklæret ugyldig. Samtidig vil man have biskoppernes specielt udfærdigede vielsesritual erklæret ugyldigt.

Enevælden er forbi

Stævningens centrale synspunkt er, at ’enevældens tid er forbi’. Det fastslås med henvisning til den danske grundlov:  – Den pågældende lov og den dermed følgende kongelige resolution strider mod grundlovens regler. Grundlovsfædrene har for mere end 150 år siden én gang for alle fastslået, at ’enevældens tid er forbi’, forklarer Johny Noer, som er formand for ’Med Grundlov skal land bygges.’

Kirkens selvbestemmelse

Lørdag den 6. december var der et orienteringsmøde i Odense, hvor advokat Nikolaj Nikolajsen og Johny Noer fortalte om den forestående stævning.
– Stævningen er fortrinsvist funderet på grundlovens § 66 og § 4, der med henholdsvis fem og fjorten ord klargør, at den grundlovsgivende rigsforsamling i 1849 ville, at kirken ikke længere skulle være ’en kongeledet kirke’ – en statskirke – som den var under enevældens tid, hvor kongen var kirkens hoved.
De ordknappe lovtekster indvarsler en ny tid, hvori kirkens indre forhold skal ordnes af kirkens egen ledelse. De nævnte bestemmelser lyder således: ”Folkekirkens forfatning ordnes ved lov” (§ 66) og ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” (§ 4).
De fem ord indvarsler en ny tid, hvor kirkens indre forhold skal ordnes af kirkens egen ledelse. De fem ord er “Folkekirkens forfatning ordnes ved lov”. Det skal forstås som et forbud mod lovgivning om kirkens trosmæssige og teologiske forhold, forklarer Johny Noer.
”Tanken med denne bestemmelse var, at folkekirken skulle have en mere selvstændig rolle i forhold til staten,” hedder det i publikationen ’Min Grundlov’ (side 35), der med højesteretsdommer dr.jur. Jens Peter Christensen som juridisk konsulent blev sendt på gaden af folketingets kommunikationsenhed i august 2012, netop i de dage, hvor et (ifølge stævningen) nyt statsligt overgreb på kirken blev implementeret.
– Vi forstår grundlovens ord således, at der i § 66 ligger et direkte forbud mod, at folketinget og regeringen vedtager love og andet, der regulerer kirkens trosmæssige og teologiske forhold, forklarer Johny Noer.

Ikke-enigt bispekollegium

Regeringen blandede sig og påtvang kirken en teologisk betydningsfuld ændring, mener advokaten:
– Af stævningen fremgår, at ’når en kirkeminister på en regerings vegne tvinger en fuldstændig teologisk omkalfatring af den evangelisk-lutherske kirkes læremæssige grundlag ned over hovedet på et kollegium af biskopper, der ikke er enigt om en sådan ændring af flere tusind års teologiske forståelse af ægteskabets karakter, så er der tale om ’at lovgive om folkekirkens teologiske grundlag og andre forhold’, forklarer foreningens advokat, Nikolaj Nikolajsen fra Lou advokatfirma, Randers.
Johny Noer uddyber:
– Når kirkeministeren på regeringens vegne så fremtvinger en lov om kirkelig vielse af 2 af samme køn, da er der tale om lovgivning om Folkekirkens teologiske grundlag.
Og landets biskopper var slet ikke enige med kirkeministeren om dette nye vielsesritual. Det blev simpelthen tromlet ned over hovedet på dem. Det er mange af Folkekirkens medlemmer kede af. Samtidig er Grundlovens § 4 overtrådt, siger Johny Noer.

Biskopper skal vidne

– Den 66. grundlovsparagraf har gennem tiderne fået betegnelsen ’løfteparagraffen’, udtaler Johny Noer og tilføjer: ”Imidlertid lover lovgivernes aktuelle holdning ikke noget godt: deres seneste, hensynsløse indtrængen i kirkens inderste kamre er og forbliver i uforsonlig modstrid med grundlovens 4. paragraf, der sort på hvidt forpligter staten til at understøtte (ikke at underminere eller undergrave) en bestemt, kristen, protestantisk lære”.
Ifølge stævningen vil de 10 biskopper, der har medvirket til udarbejdelsen af de gældende ritualer for vielse af to personer af samme køn, blive indkaldt som vidner.

U-evangelisk og u-luthersk

De medlemmer af folkekirken, der fremstår som de egentlige sagsøgere, finder ikke, at biskopperne i den pågældende sag har handlet i enighed og i overensstemmelse med deres ønsker. De erklærer blandt andet:
”Ritualet strider mod klare ord fra Bibelen, fra Den Augsburgske Bekendelse og fra Luthers lille katekismus, som alle hører med til folkekirkens bekendelsesskrifter. Et sådant ritual er en fremmed ting i en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse, idet det hverken er ’evangelisk’, ’luthersk’ eller har plads i ’den kristne kirke’…

Ikke en hetz mod homofile

Johny Noer pointerer, at sagerne ikke har til formål at foranledige en hetz på en gruppe af samfundets borgere. Det handler heller ikke om muligheden for, at homoseksuelle kan blive viet på rådhuset.
– De kan jo stadigvæk blive viet på rådhuset. Men vi ønsker ikke et ritual i Folkekirken, som strider mod den evangelisk-lutherske kristendomsforståelse. Folketinget og regeringen har vedtaget at ligestille ægtepar, uanset hvordan de er sammensat kønsmæssigt, og her kan kirken kun advare mod en sådan udvikling, udtaler Johny Noer og slutter:
Men i samme øjeblik, disse par træder over kirkens tærskel for at lade sig ægtevie foran alteret, befinder de sig ikke længere i en snæver borgerlig kontekst men i en sammenhæng, hvor et vielsesritual bør være udfærdiget efter, hvad et ægteskab betyder i Guds øjne!

Bøn og faste

Advokat Nikolaj Nikolajsen – med møderet for højesteret – forklarede om sagens juridiske og teologiske indhold under høringen den 6. december.
Advokaten, som i øvrigt er med i bestyrelsen for Kronjyllands Frimenighed i Randers, opfordrede til bøn og faste, for at den omstridte lov kan blive erklæret ugyldig.

 Sagens bilag 1-14

1. Bibelen
2. Den apostolske trosbekendelse
3. Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
4. Den athanasianske trosbekendelse
5. Den augsburgske Bekendelse
6. Luthers lille katekismus
7-9. Artikler i Kristeligt Dagblad i perioden 9. december 2011 – 17. marts 2012.
10. Debatindlæg af biskopperne Henning Toft Bro, Elisabeth Dons Christensen og Karsten Nissen
11. Høringsskrivelse fra biskop Lise-Lotte Rebel
12. Høringsskrivelse fra biskop Steen Skovsgaard
13. Høringsskrivelse af biskop Kresten Drejergaard
14. Høringsskrivelse af biskop Niels Henrik Arendt