Hvad lærer Jehovas Vidner egentlig?

De kommer og banker på vores dør, men hvad ved vi egentlig om Jehovas Vidner – er de så forskellige fra os kristne, når det kommer til stykket?Medierne fokuserer ofte på ejendommeligheder som f.eks. militærnægtelse, forkastelse af blodtransfusion, ignorering af julen som en kristen højtid, afvisning af at holde fødselsdage, de strenge konsekvenser for ekskluderede medlemmer osv. Men hvad organisJehovas Vidner skiller sig markant ud, om end de tilsyneladende bruger bibelsk terminologi. Her er et eksempel, som i sin udformning overrasker mange kristne: Jehovas Vidner tror på Jesus som den eneste mellemmand mellem Gud og mennesker. De tror på, at Jesus som frelser gav sit liv som en løsesum, og at tilgivelse og frelse kun opnås ved tro på Jesu ofrede liv. Dette er ordret J.V.´s egen formulering, som en hvilken som helst kristen katekismus vel ikke kunne udtrykke meget bedre. Og alligevel er der – ved nærlæsning af deres troslære – afgørende forskelle fra den kristne kirkes troslære, som vi efterfølgende skal konstatere.
For ikke at give artiklen overdreven eller bevidst uvenlig slagside har den i sin helhed inden offentliggørelse været forelagt J.V.´s hovedkvarter i Holbæk til gennemsyn og evt. korrektion, da det vel er rimeligt ikke at anføre en organisations synspunkter, som den ikke selv kan nikke genkendende til.
I det følgende har jeg af pladshensyn begrænset mig til nogle lærepunkters faktiske indhold uden at citere de mange skriftsteder, der bruges som støtte for såvel J.V. som den kristne trosbekendelse.

Jehovas Vidner tror, at Jesus Kristus er Guds søn, den første og ypperste som Gud har skabt. Læg mærke til det lille ord “skabt”. Her er deres lære om Kristi person afgørende forskellig fra den kristne trosbekendelse. I trosbekendelsen står der: “Vi tror på….Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre….” Og i den udvidede trosbekendelse, den såkaldte nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse, lyder det: “Jeg tror på….én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen….” osv. – J.V. tror ikke, at Jesus er sand Gud. De tror, han er en åndeskabning, en skabt engel, identisk med ærkeenglen Mikael. Han er altså ikke ligestillet med Gud, men iflg. organisationen “den næststørste person i universet” og skal derfor ikke tilbedes på linie med Gud (Jehova).
Jehovas Vidner tilbeder altså ikke Jesus!

Iflg. den kristne trosbekendelse er Jesus Kristus “…på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd….” Denne opstandelse opfattes i de kristne kirker, hvor trosbekendelsen lyder, som en legemlig opstandelse. Jehovas Vidner forkaster denne opfattelse og vil kun tale om opstandelsen som en opstandelse “i ånden”.
Nok opstod Jesus fra de døde, men som en “åndeskabning”, der ganske vist kunne “materialisere” sig i legemlig skikkelse, hvad der er J.V.´s forklaring på, at disciplene så og oplevede ham i legemlig skikkelse efter opstandelsen. Jesu jordiske legeme, som han blev korsfæstet i, opstod ikke iflg. J.V., men blev ladt tilbage på jorden som ethvert andet lig. Jesu fysiske legeme blev – som det hedder hos J.V. – skaffet af vejen af Gud, men fór ikke til himmels.

I trosbekendelsen lyder det (i den udvidede form): “Jeg tror ….på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen….” Jehovas Vidner forkaster blankt en sådan udformning og tror ikke, at Helligånden er nogen person (i den kristne kirke ofte omtalt som “den tredje person i guddommen”), men derimod en kraft, der udgår fra Gud. Læren om en treenig Gud bestående af Faderen, Sønnen og Helligånden, forkastes i en fyldig redegørelse i J.V.´s troslære som ubibelsk lære. J.V. tøver ikke med at kalde kristne, der holder fast ved treenighedslæren for hyklere, der ikke oprigtigt elsker sandheden.
Guddommeligheden beror alene hos Jehova, hvorimod hverken Jesus (som er lig med den skabte engel, Mikael) eller Helligånden (som kun er en “kraft”) sidestilles med selve guddommen. Denne lære hos Jehovas Vidner er diametral modsat af, hvad den kristne kirke i øvrigt altid har lært om treenigheden.

J.V. bekender troen på Bibelen som Guds skrevne, inspirerede ord til menneskene. På det punkt står J.V. umiddelbart “stærkere” end mange kristne kirker, hvor det liberale bibelsyn (gående ud på, at ikke hele Bibelen er pålidelig) har vundet mere og mere indpas. Jehovas Vidner foretrækker imidlertid deres egen bibeloversættelse, den såkaldte “Ny Verden-oversættelse”, som de mener er en mere nøjagtig oversættelse end den autoriserede danske bibeloversættelse. J.V. lægger f.eks. i deres oversættelse vægt på, at Guds navn konsekvent gengives med “Jehova”.
J.V. opfordrer til studium af Bibelen, men lægger ikke skjul på, at en ret forståelse af Bibelen betinger systematisk vejledning af deres egen organisation, som iflg. vidnerne er den eneste rigtige kristne menighed på jorden.
Således udtalte f.eks. Englands navnkundige prædikant, C.H. Spurgeon ved begyndelsen af sin mangeårige virksomhed i London i det 19. århundrede: “Et evangelium uden treenigheden er som at bygge en pyramide ovenpå dens toppunkt!”

Ja, det gør de rent faktisk. Uden at være indbildske tror de, at deres organisation repræsenterer det eneste pålidelige udtryk for den kristne menighed, hvor de alene forvalter og forkynder “sandhedens vej”. Jehovas Vidner mener ikke, at der findes andre trossamfund, der udlægger Bibelen korrekt og retter sig efter den på samme måde, som Jehovas Vidner. De er overbeviste om, at et oprigtigt sandhedssøgende menneske uvægerligt vil blive ført sammen med Jehovas Vidner og deres organisation, som er det verdensomfattende kristne samfund, Gud alene regner med som det sande, og som har hovedkvarter i Brooklyn, USA under navnet “Watch Tower Bible and Tract Society”.

Endeløse teologiske diskussioner med skriftsteder frem og tilbage er som regel frugtesløse, ligesom man heller aldrig opnår noget ved at tale ned til hinanden. Har du selv en helt personlig erfaring om, hvordan vor Herre Jesus Kristus er kommet ind i dit liv som Frelser, er det gavnligt at fortælle herom, og der vil som regel blive lyttet, hvis dit vidnesbyrd er ægte. Du kommer ingen vegne ved blot at optræde som en “bibelmaskine”.
De fleste betragter J.V. som meget “bibelstærke”. Det er en sandhed med modifikationer. Ret beset findes der ingen “bibelstærke” mennesker. Men der findes måske de, der tror, de er det. Ingen magter Gud ord, og ingen har virkelig fået med Guds ord at gøre, hvis ikke det magter os! Da J.V. selv tager udgangspunkt i Jesus som “vejen, sandheden og livet”, så læs gerne med et Jehovas vidne et centralt afsnit i DNT om denne vidunderlige person i sammenhæng uden at docere og uden at springe rundt alle mulige steder i Bibelen og slynge om dig med et hav af skriftsteder. Lad en sådan læsning gerne være ledsaget af en ydmyg bøn. Jehovas Vidner er nemlig ikke forvænte med mennesker, der har gjort en personlig erfaring med Jesus Kristus som frelser, og som har et personligt, selvoplevet forhold til Bibelen som Guds ord.