– Åbne for Helligånden
Bibelskolelærer i IM ser gerne
flere nådegaver i brug– Hvad betyder Pinsen for dig, Carsten Korsholm Poulsen?
– Pinsen er jo kirkens fødselsdag. Det var dér Gud sendte Helligånden. På grund af Pinsen kan vi have Gud i os 24 timer i døgnet og selv være et tempel for Helligånden”, som der står, svarer Carsten Korsholm Poulsen, til daglig bibel-skolelærer på Indre Missions Bibelskole i Børkop. Han er også kendt af mange som digteren og sangskriveren Sprint.
vejleder mig
– Hvad betyder Helligånden for dig, Sprint?
– Helligånden betyder ligesom Faderen og Sønnen alt for mig. Det er Ånden, der giver os troen og livet og udrustning til at tjene Gud.
Uden Helligånden er der ingenting i det kristne liv, der fungerer.
– Kan du sige det mere konkret, hvad Helligånden betyder i dit liv?
– Ja, Han kalder mig og velsigner mig til at bede. Han får mig til at forstå Bibelen. Han viser mig min synd. Han fortæller, hvad jeg skal gøre…
flere nådegaver
– Hvad så med nådegaverne? Er det noget, du bruger?
– Ja, det arbejder jeg hele tiden med – også i min undervisning på bibelskolen.
Jeg véd da, hvilke gaver, jeg selv har fået, og jeg forsøger at opflamme dem, som der står, vi skal.
– Hvilke nådegaver bruger du i dit liv?
– Nådegaven til at undervise. Nådegaven til at skrive sange. Nådegaven til at kommunikere i det hele taget, i billeder, ord eller tegninger.
For tiden arbejder jeg også med at blive klar over, om jeg har nådegaven til sjælesorg, og forbøn for syge.
ingen kristendom
– Mener du, at alle kristne har Helligånden?
– Ja, alle der bliver døbt og tror, har også fået Helligånden. Ellers kunne de slet ikke fungere som kristne.
Men så hører det jo også med, at vi alle dagligt skal lade os fylde af Helligånden. Og at vi skal stræbe efter mere og mere af Åndens fylde.
men ikke et must
– Hvor stor betydning har så tungetalen?
– Tungetalen er jo én af de mange nådegaver, og helt i overensstemmelse med Bibelen. Den har så den forskel fra de andre nådegaver, at den både kan bruges i fællesskabet og til helt personlig opbyggelse.
– Men er tungetalen nødvendig for at have Helligånden?
– Nej, man kan sagtens være kristen og have Helligånden uden at have én bestemt nådegave. Og altså også uden at have tungetalen. Som Paulus siger, så har alle ikke alle nådegaver. Ingen skal have det hele – men det er meningen, at alle gaver skal være i brug i menighedens fællesskab. Og jeg kunne da ønske, at mange flere også havde tungetalens gave.
Det med nådegaverne er jo ofte blevet forkyndt for lidt i nogle af vore kristne kredse.
Men det må vi jo så gøre noget ved