Børn, der trives og lærer noget

Kristne ACE skoler tilbyder en anderledes skoleform, der giver de svage
elever hjælp og de stærke så mange udfordringer, de overhovedet kan klare.
Enhver forælders drøm:De kristne ACE skoler kan meget vel være den eneste skoleform, der kan opfylde hensigten med den nye folkeskolelov. Vi kigger indenfor på Gideonskolen i Vallensbæk…

Gideonskolen har navn efter ynglingen i Dommerbogens 7. kapitel, den undselige lillebror der, efter opmuntring fra Gud, drev de hærgende midjanitter ud af Israel.
Et besøg i de nybyggede faciliteter i Vallensbæk afslører, at skolen lever op til sit navn. Den specielle ACE struktur giver de svage elever hjælp og de stærke så mange udfordringer, de overhovedet kan klare. Selv om undervisningsformen for udenforstående virker lidt uoverskuelig.
Der er ingen klasser. Undervisningen foregår individuelt og i mindre grupper, ikke nødvendigvis efter elevernes alder, men efter deres niveau.

Vi dukker op i et såkaldt „lærecenter”, som der er flere af i de nybyggede lokaler på Strandesplanaden i Vallensbæk. Lærecentret er et stort rum med små „arbejdspladser” hele vejen rundt langs væggene. Hver arbejdsplads er et lille „kontor” med bord, hylder og den enkelte elevs undervisnings- og arbejdsmaterialer. Der er også to flag, som eleven kan benytte, når han har brug for hjælp. Dannebrog signalerer behov for praktisk hjælp, et blåt/hvidt flag med et lille kors behov for pædagogisk hjælp. Eleverne sidder godt afskærmede fra hinanden, dybt koncentrerede kan man mærke. Stilheden afbrydes kun af de fire-fem lærere, der cirkulerer mellem de omkring 50 elever, når de kort vejleder den enkelte efter behov. Midt i lokalet er en ø med computere. Der er også en skrivepult – som kaldes et rettebord – med fremlagte facitlister.

10-årige Kevin Chung sidder og arbejder koncentreret med sit regnehæfte. Pludselig kommer flaget op, og en lærer kommer hen til ham.
– Jeg er færdig nu. Må jeg…
Ja, Kevin må gerne gå hen til rettebordet og se, om regnestykkerne er korrekte. Derefter siger læreren:
– Nu må du godt sætte dig hen ved computeren resten af timen.
Computerne bruges til mange ting, men også som belønning for de elever, der arbejder målbevidst med opgaverne. Kravene stilles efter elevens niveau, og derfor har alle elever mulighed for at opnå disse.
– I tre drenge derovre, I må gerne gå ud og køre på moon-cars nu. Det er fredag, og elever, som har privilegier, får lidt ekstra frihed denne dag.

Accelerated Christian Education (ACE) hedder undervisningskonceptet, der er udviklet i USA. En del af undervisningen er baseret på egne undervisningsmaterialer. De tilpasses undervisningskravene i de enkelte lande. I Danmark er der 5 ACE skoler. Foruden Gideonskolen i Vallensbæk er der også Samuelskolen på Nørrebro, KBC skolen i Hvidovre, Billesborgskolen i Køge og AMCskolen i Aalborg. I Norge er der 8 skoler og i Sverige 1. Ib Mogens Johansen er koordinator for Danmark.
Han er noget af en pionér – startede for 12 år siden i pinsemenigheden Tabors gamle biograflokaler på Lyngbyvej, tog et par års orlov for at udvikle særlige materialer til de danske ACE skoler og nu også medstifter af og skoleleder for Gideonskolen i Vallensbæk. I juni indviede skolen nye lokaler. Skolen er fyldt op med 126 elever, og der er ventelister.

ACE’s materialer er udpræget kristne og fletter bibel og kristendom ind i alle fag. Vi ser et arbejdshæfte, hvor der på første side angives et kristent karaktertræk, i dette tilfælde tålmodighed. Målsætningen er, at eleven skal tilegne sig denne karakter, mens han arbejder med stoffet. Der er også tilknyttet et bibelvers, som man vender tilbage til flere gange i løbet af undervisningen. I historieundervisningen sammenligner man undertiden med beretninger fra Bibel.
– Og i kemi kan vi tilføre en ekstra dimension til vor forståelse af hændelser i Bibelen og f.eks. tale om hvad det egentlig var, Jesus blev tilbudt, da han hang på korset, forklarer Ib Mogens Johansen. – Bibelen siger, at det var en blanding af eddike og myrra. Studerer man disse stoffer kemisk, finder man ud af, at netop denne blanding blev til et bedøvelsesmiddel. Og perspektivet er: Jesus ønskede ikke at dulme de smerter, han bar for vores skyld…

Men er det ikke for meget af det gode?
– I Danmark har vi jo en lang friskoletradition. Tænk bare på Kold og Grundtvig og hele højskolebevægelsen. Det har Norge og Sverige ikke haft på samme måde. Derfor har det taget noget længere tid at starte kristne friskoler i vore to nabolande. Myndighedernes interesse for detaljer i undervisningen er forskellig i vore lande.
Undervisning om de bibelske principper bag familien har givet anledning til debat.
– Ja, det har det – og det vil det altid gøre. Selv om det er et vigtigt princip, er det en detalje i vores undervisning. Vi forsøger at vægte vores undervisning i forhold til børnenes alder og baggrund – uden at glemme Bibelens principper. Indfaldsvinklen er børnenes tryghed, og Bibelen lærer os klart, at forældrene er børnenes beskyttere, at faderen er familiens præst – og så er det i øvrigt op til forældrene at fordele opgaverne imellem sig. Vi er ikke loviske – heller ikke på dette punkt, men underviser eleverne om, at alle har samme værdi, selv om de har forskelligt ansvar og forskellige opgaver.

Eliteskole?
Det virker lidt som en eliteskole…
– Gideonskolen er ingen eliteskole. Der er plads til alle slags børn, men vi har valgt at afklare os selv holdningsmæssigt og pædagogisk på forhånd, og skolen drives efter kristne principper. Det ved forældre, inden de tilmelder deres børn. Desuden er tilmeldingen en proces, hvor forældrene aktivt involveres for at få deres børn indskrevet. De må selv tage initiativet, bede om brochure, udfylde kuponen, aftale et møde, udfylde ansøgningsskema osv.
– Vi forventer også, at børnene er opdraget hjemmefra.
Men kan børnene finde ud af jeres system? Jeg mener, det virker lidt uoverskueligt ….
– Ja, det er ikke noget problem for børnene. Den faglige side afklares med hjælp fra nogle „diagnostiske prøver”. De hjælper os til at finde elevens niveau. Vi lærer hurtigt elevens svage og stærke sider at kende. Og så indretter vi undervisningsforløbet efter det. Den individuelle undervisningsform gør, at eleven på sine svage punkter ikke „udstilles” i en klasse, og eleven udfordres på sine stærke sider, så han eller hun ikke keder sig. I løbet af dagen tages eleven ud til en gruppeundervisning, hvor dialog og samtale om fremlagte projekter eller aktuelle emner foregår. Grupperne er bare ikke altid baseret på elevens alder, men på deres undervisningsniveau. Vi har i år f.eks. 14 forskellige niveauer i engelsk på Gideonskolen. Vi finder hurtigt ud af, hvilken gruppe eleven hører til i de forskellige fag. Og han udfordres hele tiden.

– I det største lærecenter er der 58 elever, som har 7-8 lærere til rådighed. Det individuelle system gør, at lærerne også har overskud til også at hjælpe dem, der har særlige behov. Det er ikke som i en almindelig skoleklasse, hvor en lærer nogle gange er nødt til at forklare en ting flere gange af hensyn til dem, der ikke umiddelbart forstår det – og imens hopper de andre af…
– Desuden skal man huske, at de såkaldte svage elever også har stærke sider. En kan være dårlig til at læse, men vide meget om politik, fordi han ser så meget fjernsyn. Vi støtter ham så i den individuelle undervisning på det svage område ved. f.eks. at give ham et koncentreret læsekursus. Men samtidig deltager han på niveau med sine kammerater i samfundsfag. Vi har da eksempler på, at kommunen har sendt elever hertil som ikke klarede sig så godt i folkeskolen. Og den koncentrerede indsats – sammen med skolens struktur – hjalp.

Man kan ikke undgå at bemærke jeres belønningssystem…
– En elev finder lynhurtigt ud af, at det kan betale sig at arbejde ansvarligt. Det er kedeligt at sidde ved en arbejdsplads uden at foretage sig noget – og derfor går de i gang med at læse eller regne det, vi har aftalt. Den ansvarlighed har i sig selv en belønning.
Og hvis de ikke gør…
– Så hjælper vi eleven med det også. Vi starter i øvrigt hver dag med en fælles andagt, hvor vi kan tage forskellige emner op. Det motiverer og inspirerer. Desuden opdrager eleverne hinanden…
Straffer I?
– Vi har ingen afstraffelse i traditionel forstand. Men en sund disciplin, som er en balance mellem kontrol og kærlighed. Det kan være nødvendigt med en samtale med en elev om dårlig opførsel, og er der behov for at gentage den, kan det være pinligt både for eleven og mig. Ingen af os ønsker den situation, så det plejer at hjælpe. Når vi så har snakket, er sagen ude af verden. Guds nåde er jo ny hver morgen.

– Der skal være både ris og ros. Ros giver vi gennem privilegier, ris gennem kontrol. Og det plejer at være nok. Som lærere er vi enige om, at vi ikke skal lave aftaler uden at mene det, og det samme gælder skolens regler.
Det lyder som den perfekte skole?
– Det er i hvert fald noget at det bedste, jeg selv har været med til i mine mange år som lærer og leder. Det gælder ikke mindst i forhold til ambitionerne bag den aktuelle folkeskolelov. Her lægges der vægt på, at „eleverne skal undervises individuelt udfra deres forudsætninger”. Og jeg har svært ved at se andre måder, det kan gøres på. Det er i hvert fald en meget svær opgave i en traditionel klasseopdelt skole.
Da Ib Mogens Johansen for 12 år siden forelagde ACE konceptet for undervisningsministeriet, var Bertel Haarder begejstret netop på grund af den indviduelle undervisning.
– Da vi startede i Tabor-menighedens lokaler, fulgte en konsulent fra Undervisningsministeriet os i 8 måneder. Det blev en meget fin rapport, og vi fik mange gode tilbagemeldinger, som vi kunne bruge til at forbedre skolen med.

Gideonskolen – et af hverdagens mirakler
Nu kan Ib Mogens Johansen ikke lade være med at fortælle om skolens historie, som han betegner som noget af et mirakel.
– Da den første skole var kommet godt i gang, brugte jeg et par år – sammen med Else Lange – på at udvikle undervisningsmaterialer. Desværre valgte skolen, der i dag hedder Københavns Kristne Friskole, i mellemtiden at fravige ACE konceptet. I 1997 tilmeldte min hustru og jeg sammen med Else og Rino Lange en skole til undervisningsministeriet, dog uden at have hverken lokaler eller børn. Det var Gideonskolen, som startede i Glostrup. Men da der ikke er lokalplaner, som umiddelbart giver plads til friskoler på Københavns vestegn, måtte projektet sendes til høring hos naboerne i kvarteret – og de ville ikke have en skole der. Vi fik dog lov til at leje lokaler midlertidigt først i et år – med forlængelser blev det til 3½ år. I den periode sendte vi 107 ansøgninger ud og nåede at være i 14 lokalhøringer!

– Ja, vi er vokset støt og roligt med næsten 50 pct. om året. Første år havde vi 28 elever, næste år 46 elever. Det voksede til 59 og sidste år var vi 84 og nu 126…
Og nu har I endelig fået jeres egne lokaler…
– Ja, vi mødte en stor forståelse i Vallensbæk kommune, som tilbød os at købe en grund, som skolen kunne bygges på. Det krævede en ny lokalplan for området, som man gjorde klar på 1½ dag.
– For at gøre en lang historie kort, så blev det til sidst en kristen entreprenør, som kunne se ideen med skolen. Han byggede skolen for os, og vi lejer den af ham. Planen er, at vi om 10 år køber bygningen, og derefter står Gideonskolen som ejer.
Hvordan vil det se ud for ACE konceptet 5 år frem i tiden?
– Jeg tror, der sker en naturlig knopskydning. Kristne lærere tænder på det – og andre lærere tænder på pædagogikken. Vi har tit besøg af lærerstuderende fra seminarierne, slutter Ib Mogens Johansen.