De fandt hinanden igennem Udfordringen

Michael Fuglsang fandt sin Birgitte igennem en kontaktannonce i Udfordringen. Parret har netop fejret kobberbryllupDet lyder som et eventyr. Men ikke desto mindre er det en historie fra virkeligheden.Der var en gang en ung mand i Sorø, der var på jagt efter den eneste ene. Hans navn var Michael Fuglsang.
– Det var jo ved at blive kriminelt, at jeg var rundet de 30 og endnu ikke havde fundet kvinden i mit liv. Rationel som jeg er, satte jeg mig ned og tænkte igennem, hvad for en kvinde jeg gerne ville have. Hun måtte gerne være ung og udlænding, gerne asiater. Dem har jeg altid fundet tiltrækkende. Handicap var ingen hindring.
– Det blev til en annonce i Udfordringen, hvor jeg søgte en kvinde til brevveksling. Jeg ville ikke, det skulle opfattes som en ægteskabsannonce. Hellere begynde lidt mere uforpligtende, fortæller den nu 45 årige Michael Fuglsang, der er uddannet køkkenassistent, men i dag arbejder som støttepædagog og SFO-medarbejder ved Osted Friskole.
Den 11. august 1988 blev annoncen bragt i Udfordringen.

I Jylland så en mor annoncen. Den var som skrevet til hendes datter, derfor ringede hun sin dengang 22-årige datter, Birgitte, i Århus op.
– Jeg blev nærmest forarget på min mor, da hun fortalte mig om kontaktannoncen. Jeg var ung og i gang med at uddanne mig til pædagog. Jeg syntes, jeg havde hele livet foran mig og gik i al fald ikke i ægteskabstanker. Desuden ville jeg ikke finde min tilkomne igennem en kontaktannonce, forklarede jeg min mor.
Men Birgittes mor sendte alligevel annoncen til sin datter.
– Og da jeg læste den, måtte jeg jo indrømme, at den passede lige på mig. Alder, asiater og handicappet. Og hans interesser for samfundsforhold, rejser og menighedsliv…jo, det kunne jeg da godt gå med til, fortæller den nu 36-årige Birgitte og ler hjerteligt.
Birgitte er adoptivbarn fra Korea. Som barn i Korea havde hun knogle-tuberkulose, som har medført, at hun har en lille pukkel på ryggen og ikke er ret høj.
Birgitte fortæller videre:
– Jeg bad til Gud og spurgte, om jeg skulle svare på annoncen. Jeg fornemmede Gud sige, at jeg ikke ville fortryde det.
Så satte hun sig ned for at skrive et brev til “billetmærke-manden”.
– Min skraldespand var helt fyldt med kladder, men til sidst lykkes det at stykke et brev sammen. Jeg skrev og fortalte om mig selv. Jeg sendte med vilje ikke foto med, fordi jeg ville have, at han først skulle lære mig at kende, som den jeg var.

Michael Fuglsang fik ét svar på sin annonce.
– Men et svar var også nok, når det nu var den rigtige, pointerer Michael og fortæller, hvordan Birgitte og hans brevveksling snart blev fulgt op af lange telefonsamtaler. Efter et par uger var det heller ikke nok. Michael tog turen til Århus for at møde Birgitte.
– Selvfølgelig var jeg nervøs. Men jeg kan huske, jeg havde så travlt den dag, at jeg ikke havde tid til at tænke over det. Da vi mødtes foran Rådhuset, var jeg så optaget af, om vi nåede den rigtige bus, at jeg helt glemte at være nervøs, husker Birgitte.
– Min første tanke var, at hun var godt nok lille. Jeg tænkte også over, om folk gloede efter os. Men så snart vi begyndte at snakke gled det i baggrunden. Det var uden betydning. Vi snakkede godt og kemien matchede med det samme, erindrer Michael og fortsætter:
– Da jeg skulle rejse hjem, gav jeg Birgitte et knus. Jeg var ikke i tvivl. Det var hende, jeg ville giftes med, erklærer Michael.
Birgitte var mere forbeholden.
– Godt nok havde vi snakket godt sammen, men jeg tænkte: “Nu må du lige klappe hesten lidt og passe på, hvad du involverer dig i.” Aldersforskellen gjorde mig ikke noget, men jeg skulle lige indstille mig på et forhold.
Et par uger efter begyndte de at komme sammen. Juleaften blev de ringforlovet, og den 10. juni 1989 blev de viet i Hedensted Kirke.

Ægteparret bosatte sig i Sorø, hvor de siden har fået to børn, Niclas, som nu er 11 år og Nadja, der er syv. Familien kommer i Pedersborg Kirke, Indre Mission og OASE-sammenhænge. De er involveret i lokalt flygtningearbejde, og Michael er lokalpolitisk engageret i SF. Birgitte arbejder som pædagog i en børnehave i Sorø.
For et år siden havde Birgitte og Michael kobberbryllup, som de dog ventede med at fejre til i sommers. En stor fest med 50 gæster, middag og sejllads på Sorø Sø.
– Under festen kom det også frem i taler og sange, hvordan vi havde mødt hinanden. Ja, det lyder jo som ren idyl. Og det er det vel også, konkluderer de to og kigger på hinanden.
Og det fornemmes rigtig nok, som om de to “levede lykkeligt”.
– Vi er selvfølgelig forskellige og har også vores småproblemer i hverdagen. Men vi supplerer hinanden godt, understreger Michael, som i dag er lykkelig over, at han dengang samlede sig mod til at sætte en kontaktannonce i Udfordringen.
– Mødet med Birgitte blev samtidig for mig et vidnesbyrd om, at Gud også vil mig det godt. Det havde jeg tidligere kun kunnet tro for andre, men ikke for mig selv.
Og Birgitte kom aldrig til at fortryde, at hun svarede på kontaktannoncen.
– Jeg har ikke kun fået en ægtemand og en god far til mine børn. Jeg har i Michael fundet min bedste ven, erklærer Birgitte og sender ham et kærligt smil.
Og Udfordringen? Ja, den har været med hele vejen.
– Vi har også siden været heldige med at respondere på annoncer i avisen. De sidste to år har vi fundet vores sommerferie-steder gennem avisen, to fantastiske ophold i henholdsvis sommerhus på Bornholm sidste år og i år en lækker ferielejlighed på Fanø, runder Michael af.