Den vise mand fra Ararat
Tretten dage efter jul er det Hellig tre kongers dag” – til minde om de vise mænd. Her skal du møde Kemal – en moderne vismand”. For ham gik stjernen op efter flere års tortur i et tyrkisk fængselDenne historie er mættet med østens mystik og sagnenes romantik – en historie som genfortælles år efter år i børnenes julespil og fornemme musikteatre over hele verden: Historien om de vise mænd, som dukker op af intet, følger efter Betlehemsstjernen til det guddommelige barn i stalden, tilbeder ham med gaver – og forsvinder igen.
Men det er også en foruroligende historie. Deres besøg hos Herodes udløste et grusomt massemord på uskyldige babyer. Og – hvem var de vise mænd egentlig? Stjernekiggere – astrologer? Men Guds ord forbyder alstrologi! Hvordan hænger det sammen, og hvorfor står beretningen om de vise mænd i Bibelen?
Udfordringen kan i dag præsentere en nutidig kollega til juleevangeliets vise mænd. Han er kurder og lever i Tyrkiet. Han er omkring 45 år og ungkarl. Gennem de sidste 15 år har han levet med konstante smerter og har haft svært ved at sove – det er mindet” af 4 års tortur.
Han hedder Kemal og fandt Messias, præcis ligesom Bibelens vise mænd, blot 1987 år senere. Da hørte han for første gang om de vise mænd og Jesus og besluttede sig for at gå på Messias vej”, som han ynder at udtrykke det.
På grund af ham søger tusindvis af kurdere nu Messias. Nøglen, som får flere og flere kurdere til at åbne sig for kristendommen, er Bibelens beretning om de vise mænd.
I 1987 var Kemal den eneste Jesus-troende kurder i selve Kurdistan – og er så vidt vides den første i vor tid. Nu går mindst 500 tyrkiske kurdere på Messias vej” under Kemals ledelse og titusinder er så interesserede, at de risikerer at komme i fængsel for at søge mere viden.
Det, som rører ved deres hjerter, er historien om de vise mænd, som fandt barnet i krybben. Kemal fortæller den utrætteligt, fra Araratbjergene i øst til Middelhavet i vest. Han siger, at det er for kurdernes skyld, at de vise mænd er med i Bibelen.
Kemal forklarer, at Bibelens vise mænd var zoroasterpræster og medere – eller i det mindste åndelige arvtagere til mederne, kurdernes forfædre – og at forventningen om en messiasfigur var et centralt tema i zoroastertroen, kurdernes oprindelige religion. Zoroasterreligionen profeterede nemlig om en ny dag” da det gode ville sejre – og at den skulle bryde frem når en ung jomfru fødte en retfærdig mand!
De første ikke-jøder som tilbad Jesus som Messias var altså urgamle kurdere – det tror i hvert fald ledende historikere. I dag er kurderne gjort retsløse af sine muslimske trosfæller”, ja, de er blevet diskrimineret og massakreret af islamiske regimer i over 1000 år – og søger desperat efter et alternativ til islam, sin egen identitet, et håb. Historien om Bibelens vise mænd fascinerer dem.
En bog om de vise mænd og kurderne, som Kemal har skrevet, er blevet omdelt i 60.000 eksemplarer. Den går strygende – selv om alle, som har den i besiddelse, risikerer fængsel eller tortur. Der er jo militær undtagelsestilstand i alle kurdiske områder i Tyrkiet – og alt kurdisk er praktisk talt forbudt.
Udfordringen fulgtes med Kemal på en rejse fra Istanbul til Ararat og fra Ararat til Tarsus – tværs over Tyrkiet fra grænsen til Armenien, Iran og Irak i øst til Middelhavet i vest. Dette er i sandhed bibelsk jord! Det var her Noa gik på grund med arken og bosatte sig efter syndfloden. Det var her Israels folk blev holdt i fangenskab. Haran – byen hvor troens fader” Abraham, boede inden han begav sig til forjættelsens land og hvortil Isak og Jakob vendte tilbage for at hente sig” hustruer – ligger i dag i tyrkisk Kurdistan på grænsen til Syrien. Her grundlagde Paulus de første ikke-jødiske menigheder.
Og her voksede Kemal op. Vi kører forbi hans fødeby. Han peger ud af vinduet:
– I halvfjerdserne listede jeg over disse bjerge med min gruppe mange gange. Jeg var marxist og kæmpede for Kurdistans selvstændighed, men ikke i PKK.
– Vi var meget pågående i vores propaganda mod den tyrkiske regering, fortsætter han, men vi dræbte aldrig nogen.
Vi nærmer os Van, byen hvor Kemal mødte Gud. Det er en vigtig handelsby, men i dag handles mest med narkotika, afslører Kemal.
Efter en lang aften med festmåltid og folkedans på en kurdisk restaurant i Van fortæller Kemal – fåmælt og modvilligt – sin lidelseshistorie.
– Jeg blev sat fast i begyndelsen af firserne, fortæller han. Militæret anklagede mig for kurdisk terrorisme”.
Forhøret varede i 90 dage og Kemal blev tortureret hver dag. Dommen lød på 4 års internering i Diyarbakir, et fængsel, som ifølge Amnesty International den gang var verdens værste. Der fortsatte torturen – men ikke hver dag”. Men det som knækkede Kemal var noget andet.
Han sænker blikket, og stemmen bliver til en hvisken:
– Soldaterne tvang os til at kigge på mens de torturerede en ung kurdisk pige. De rev tøjet af hende, plagede hende, ydmygede hende…
– Vi var ved at miste forstanden! Vi blev vanvittige!
Fangerne gjorde oprør og satte ild til fængslet. Og forholdene blev faktisk lidt bedre. – Men, siger Kemal, noget døde inden i mig…
Efter frigivelsen i 1987 mødte Kemal en ung amerikaner, Matthew Hand, på et gadehjørne i byen Van. Matthew var meget stille af sig. Men han var kommet til Mellemøsten i 1982 som missionær og nu satte han Kemal på sporet af de vise mænd – og Messias.
Kemal og Matthew holder stadigvæk sammen. Begge arbejder de nu for missionsselskabet Lutheran Orient Mission Society.
– Det varede længe inden Matthew gav mig en bibel, husker Kemal. – Han er ikke ligefrem påtrængende!
– Jeg læste og læste og bemærkede især et vers om at elske sine fjender. Det – det siger der i hvert fald ikke noget om i nogen anden religion eller ideologi!
For Kemal, med den baggrund han har, handler Messiastroen mindst lige så meget om livet nu og her som himlen og evigheden. Den handler om at leve rigtigt – om retfærdighed, fred, moralsk anstændighed, solidarisk generøsitet.
Med missionsselskabets støtte engagerer de kristne kurdere – og deres venner – sig for deres nødlidende landsmænd. Efter jordskælvet i Tyrkiet i 1999 arbejdede Kemal og forskellige kurdiske teams døgnet rundt med uddeling af mad og tøj. Bagefter fortsatte de med langsigtet hjælp til kurdiske familier.
I øst har de kurdiske kristne grundlagt en tæppefabrik, som giver arbejde til kurdiske kvinder. I vest betaler de gymnasiestudier for kurdiske piger. De prioriterer hjælp til kvinder, idet kvindernes sociale status er katastrofalt lav.
Kemals evangelistiske arbejde er meget langt fra vore vækkelsesmøder og kampagner. Det er naturligvis forbudt at holde kurdiske gudstjenester. Kurdiske partier er tilladt i perioder, og så hægter Kemal sig på politiske valgmøder og prædiker og uddeler sin bog om de vise mænd. En anden mulighed er de kurdiske bryllupper, som varer i flere dage og kun sjældent forstyrres af det tyrkiske militær.
Kemal slutter med en provokation:
– Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt kristen. De fleste i Vesten kalder sig kristne, selv om de slet ikke frygter Gud. Hvem sammenligner I mig med? Madonna eller hvem?
Han kan heller ikke li make-up:
– Mennesket er Guds smukkeste skabning. Hvis vi sminker os må det være fordi vi synes, han ikke har gjort det godt nok!
Kurderne er et af de største folkeslag i verden uden egen stat. De blev tvangsomvendt til islam på 900-tallet. I øjeblikket lever omrking 25 mio. kurdere i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. I løbet af 80erne ødelagde Saddam Husseins Irak 4000 kurdiske landsbyer, fordrev 500.000 kurdere og dræbte 200.000. Der lever 13 mio. kurdere i Tyrkiet. Siden 80erne har tyrkiske regeringstropper ødelagt 3000 kurdiske byer og fordrevet 3 mio. kurdere – ifølge den kurdiske regerings egne tal. Der er militær undtagelsestilstand i alle kurdiske områder af Tyrkiet.
