En karismatisk katolik i Esbjerg

Benny Blumensaat oplevede som ung kriminel og stofmisbruger en dramatisk omvendelse.
Nu bruger han al sin tid som præst i den katolske kirke i Esbjerg.Benny Blumensaat var ellers vokset op i et katolsk hjem i Thrige udenfor Århus, men gled ud i en masse skidt…

Benny blumensaat var som ung ude i stofmisbrug, men på den lukkede afdeling i Riiskov mødte han en levende kristen – og blev selv præst

– Jeg levede et liv i kriminalitet med druk og stoffer. Det endte med, at jeg kom på den lukkede afdeling på Riisskov.
Men Gud havde åbenbart andre planer med det bortkomne får. På det psykiatriske hospital i Riisskov fik Benny besøg af en karismatisk katolsk præst fra USA, Paul Marx. Han lagde hænderne på den unge stofmisbruger, og bad for ham.
– Jeg oplevede det som en fred, der ikke kom fra mig selv, men som kom ovenfra. Som om himlen sænkede sig over mig. Og jeg følte en indre stemme sige: „Benny, følg mig!“ Så vidste jeg, at det var enten eller. Jeg læste bogen om Nicky Cruz og bogen „Sig altid tak“ – og de hjalp mig til at tage imod nådegaverne.
Og så gik jeg i gang med at uddanne mig til præst.

Benny Blumensaat blev uddannet til præst i London, hvor 10 pct. af befolkningen er katolsk, og hvor han tilbragte 7 ”bragende gode år”. Han kom via den karismatiske bevægelse, som var stærk i London, også i kontakt med kristne fra andre kirker.
I den katolske kirke søger præsterne ikke en stilling hos et lokalt menighedsråd, men udpeges af biskoppen – som sendte Benny til Tåstrup og senere Esbjerg:
– Han mente, at jeg ville passe godt i Esbjerg, fordi jeg er jyde – men jeg trives nu vældig godt i en storby, bemærker Benny, mens vi sidder ved sofabordet i hans stue og drikker kaffe.
I baggrunden synger kanariske fugle lystigt fra deres bure. Og en halv meter høj gipsstatue af Jomfru Maria står mellem nogle planter bag stuebordet, som er fyldt med bøger og materialer – der har lige været børn på besøg hos den energiske præst.

I Esbjerg afløste Blumensaat Lars Messerschmidt, der nu er generalvikar for biskoppen. Sognet rækker helt ned til Ribe og op til Ringkøbing. F.eks. holder Benny Blumensaat jævnligt gudstjenester på Skjern Bibliotek. I Tønder helt nede ved grænsen har man ingen præst for tiden, og derfor må han også tage derned en gang om måneden på skift med andre præster.
I Esbjerg er der en stor og voksende menighed på 1100:
– Der kommer godt 150 til messerne, og til de store højtider mange flere, fortæller Benny, der lidt modvilligt indrømmer, at der er tale om en pæn vækst:
– Jeg ville ønske, det var sandt, at der var vækkelse både her og i resten af Danmark, men helt så godt er det ikke endnu.

– Hvor stor en del af menigheden er indvandrere?
– Det er langt over halvdelen, selv om mange nu har boet her i flere generationer. Kirken opstod i ca. 1910 her i Esbjerg for de polske roearbejdere, som kom hertil. Sammen med Skt. Josef-søstrene, som fortsat driver en skole med op til 10. klasse, udgjorde roearbejderne den første menighed, som holdt til på skolen indtil 1969. Dengang byggede man den nye kirke her på Kirkegade. Senere kom der vietnamesere, irakere, filippinere og afrikanere til, fortæller Benny Blumensaat.

Siden hans omvendelse har Helligånden og den karismatiske dimension stået centralt i Benny Blumensaats tro og liv. Han fik dengang nådegaven til at tale i tunger og han forsøger at hjælpe også lægfolk til at opdage deres nådegaver. Jævnligt har han helbredelsesgudstjenester i kirken, hvor der bedes for syge. Han er aktivt med i de fleste fornyelses-stævner og retræter om indre helbredelse, der holdes indenfor den katolske kirke. Han er med til at invitere udenlandske talere hertil, som har nådegaver til at helbrede eller profetere – f.eks. Søster Magaritha fra Indien og Michelle og Peter Moran fra Zion Comunity i London. De sidste kommer i forbindelse med den katolske kirkes 50 års jubilæum som dansk bispeembede.
– Kan du godt få lov at udfolde dine karismatiske interesser indenfor kirken?
– Ja, det synes jeg. Man skal naturligvis overholde de krav, der er til liturgien, men det er ikke noget problem.
– Bliver der ikke lagt bånd på dig af biskoppen?
– Nej, jeg føler, der er stor frihed.
– Men din tidligere kollega fra Tåstrup, pastor Martin Bergsøe, forlod den katolske kirke på grund af uenighed om bl.a. det karismatiske…?
– Måske har det også noget at gøre med, hvordan man arbejder og er som person. Jeg føler ikke, jeg har problemer, og det karismatiske er jo noget, de sidste tre paver alle har sagt god for. De har indset, at Helligåndens værk er afgørende for kirkens evangelisa-tion og fornyelsen.

Benny Blumensaat har også arrangeret pilgrimsrejser til Medjurgorge i Jugoslavien, hvor der de sidste mange år er sket Maria-åbenbaringer.
– Nogle er betænkelige ved Medjurgorge. De mener, det er New Age. Hvad siger du?
– Jeg siger, at man skal bedømme den slags åndelige fænomener på deres frugter. Og frugten er, at mennesker omvender sig og bekender deres synder.
Der er et center for narkomaner og misbrugere, hvor 80 pct. bliver helbredt. Den eneste behandling er bøn og hårdt arbejde.
Det kan naturligvis være svært for ikke-katolikker at forstå, at Maria kan åbenbare sig. Men vi tror jo på, at hun fortsat er levende i himlen, og har en særlig rolle som mor til Jesus, Guds søn. Og når Maria åbenbarer sig, peger hun altid hen til Jesus: – Tro på min søn, Jesus! siger hun.
Pinselederen David du Plessis, den amerikanske ”Mr. Pinse”, har været i Medjurgor-ge og har sagt: ”Her virker Helligånden”.

– Netop katolikkernes fremhævning af Maria er jo en rød klud for mange protestanter…
– Ja, men det er måske fordi nogle tror, at vi tilbeder Jomfru Maria. Det gør vi ikke. Vi tilbeder Gud og Jesus. Men vi beder til hende.
– Men er der opfordringer til det i Bibelen?
– Der er jo Elisabeth, som priser Maria: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt!« (Lukas 1,42-45)
Men i den katolske kirke regner vi med to åbenbaringskilder: Bibelen og traditionen.
Og helt fra kirkemødet i Efesos i 431 har man betragtet Maria som Guds moder, fordi hun er mor til Jesus.
– Er det derfor I beder til Maria i Rosenkrans-bønnen?
– Rosenkransen er i virkeligheden en meget Jesus-centreret række bønner. De hjælper os til at meditere over forskellige stadier af Jesu liv, og dér er Maria jo betydningsfuld ved Jesu undfangelse og fødsel.
– Og I tror, at Maria blev optaget i himlen?
– Ja, det er et af dogmerne, som ikke er omtalt i Bibelen, men i traditionen.

– Det mystiske har en større rolle i katolicismen…?
– Ja, vi tror på det mirakuløse. Vi udstiller hver morgen det hellige sakramente, hvor brødet er forvandlet til Jesu’ legeme. Og mange kommer her og beder.
Bønnen betyder meget for os. Både den stille indadvendte bøn – som kendes fra klostertraditionen – og den udadvendte lovsang – som vi især kender fra de karismatiske fællesskaber.
– Det mystiske appellerer vel til vor tid?
– Der er i hvert fald et stort behov for stilhed. Nutidsmennesket har behov for at dvæle i stilhed overfor Gud. Ikke nødvendigvis bede en hel masse ord, men bare være stille. Gud kender dig.
Både på Sostrup Kloster og i det nye Karmelitter-kloster i Hillerød er der mange unge med. De vil noget radikalt med deres liv.