Et øjenvidne fra Jesu tid

Josefus levede umiddelbart efter Jesu tid. Han blev formentlig født år 37 – efter at Jesus var korsfæstet i år 33 – og han døde ca. år 100 efter Kristi fødsel i Rom.
Derfor er hans historiske bøger en meget interessant ikke-kristen kilde til forholdene i Israel og blandt de første kristne.

Josefus kæmpede mod romerne i den jødiske opstand, der førte til Jerusalems ødelæggelse år 70. Han blev fanget af romerne, men senere frigivet og bosatte sig i Rom. Her fik han til opgave at beskrive jødernes oprørskrig.
Det gjorde han i værkerne Den Jødiske Krig, herefter gik han i gang med et 20 bind stort værk, Jødernes Oldtid, hvor han beskriver verdenshistorien set fra jøderne.
Her starter vi ved skabelsen og følger stort set Bibelens kronologi frem til Jesus. Vi får en hel del ekstra oplysninger om forholdene og de mennesker, som vi kender fra Bibelen. Vi er med i det gamle Egypten og Babylon. Og vi får meget at vide om de romerske kejsere og guvernører, samt de jødiske herskere og frihedskæmpere, som Josefus dog ikke giver nogen positiv fremstilling af, da han nu er i kejserens tjeneste.

Mest interessant er naturligvis, hvad den jødisk-romerske historieskriver fortæller om Jesus. I den gengivelse, som munken Eusebius (ca 324 e. Kr.) stod for, skrev Josefus:
„På denne tid levede Jesus, en vis mand, hvis man i det hele taget kan kalde ham en mand. For han gjorde forunderlige ting og var lærer for de som med glæde tager imod sandheden. Han vandt mange jøder og mange blandt grækerne. Han var Messias. Da han blev anklaget af de vigtigste mænd blandt os, og Pilatus dømte ham til korsfæstelse, ophørte kærligheden ikke fra de, som havde elsket ham: for han viste sig genoptået for dem på den tredje dag, som Guddommens profeter havde forudsagt dette og andre ufattelige ting om ham. Og stammen af kristne som bærer deres navn efter ham, er ikke forsvundet indtil denne dag.“

Men da Josefus var jøde, har forskere længe tvivlet på, at han ville skrive sådan. I 1972 fandt en jødisk professor en arabisk afskrift fra det 10. århundrede – og selv om dette er meget senere end Eusebius afskrift, stoler man mere på den, fordi jøden Josefus her ikke indrømmer, at Jesus skulle være Messias.
Paul Maier, som har oversat den græske tekst, forkortet og kommenteret den, vælger derfor den arabiske udgave, som lyder:
„På den tid levede en vis mand som hed Jesus, og hans fremfærd var god. Han var kendt for at være af stor dyd. Mange mennesker blandt jøderne og andre folkeslag blev hans disciple. Pilatus dømte ham til at korsfæstes og dø, men de, som var blevet hans disciple, ophørte ikke med at være hans disciple. De fortalte, at han havde vist sig for dem tre dage efter korsfæstelsen, og at han var i live. Derfor var han måske Messias, han som profeterne havde forudsagt skulle gøre undere. Og stammen af kristne, som er opkaldt efter ham, er ikke forsvundet indtil denne dag.“
Denne tekst er er ikke mindre troværdig, og den fastslår også, at Jesus levede, og at han måske var Messias.
Josefus fortæller også om det uretfærdige mord på Jakob, bror til Jesus, og om Johannes Døber m.m. Men hovedvægten er på jødernes lange interessante historie – specielt oprørskrigen mod romerne.
Denne pragtfulde udgave på norsk bokmål er så letlæst og flydende som en roman.
Der er store typer og flotte farvefotos og stift bind om de 400 sider, og den bør kendes af alle, der kan lide at fordybe sig i såvel Bibelen som historien.

Josefus – red. Paul Maier, 400 sider, 398 kr. www.Hermon.no
Tel. 00 47 63 80 30 99