Etisk Råd delt i spørgsmål om kloning
Et flertal af medlemmerne i Etisk Råd anbefaler en tilladelse til kloning i forbindelse med sygdomsbehandling. Men rådets formand er imod…Den 1. marts offentliggjorde Etisk Råd sin stillingtagen til såvel “reproduktiv” som “terapeutisk” kloningDen 1. marts offentliggjorde Etisk Råd sin stillingtagen til såvel “reproduktiv” som “terapeutisk” kloning.
– Et flertal på 11 af rådets medlemmer finder, at menneskelige embryonale stamceller… i princippet kan anvendes, såfremt der kan opnås substantielle fordele for sygdomsbehandlingen.
5 medlemmer er dog imod anbefalingen, idet de mener, “at det menneskelige embryon (foster) har en sådan moralsk status, at embryonale stamceller ikke må anvendes”. De fem er Lene Gammelgaard, Lisbet Due Madsen, Ragnhild Riis, Peter Øhrstrøm og Erling Tiedemann, der er rådets formand.
Og begrundelsen er enkel:
Livet starter ved undfangelsen. Det er, ifølge de fem modstanderes rapport, det umiddelbare svar på spørgsmålet Hvornår blev jeg til?”, men også en mere biologisk bestemt betragtningsmåde”.
Etisk Råd er dog enige i sin stillingtagen til “reproduktiv kloning”:
– Et enigt Etisk Råd vender sig imod brug af menneskekloning med det formål at skabe genetisk ens mennesker.
Kloning vil med dette formål være “en krænkelse af menneskets værdighed”.
– Det vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som klon, mener rådet, idet alle har ret til en åben fremtid.