Farligt legetøj

De små figurer fra Pokémon er en fed forretning for producenterne – men er de også til opbyggelse for vore børn?Legetøjsindustrien kombinerer legesagerne med tegnefilm og interaktive computerspil. Børn er ikke længere overladt til deres egen fantasi, men programmeres til at forestille bestemte figurer, der ofte har overnaturlige evner.
Når et barn leger, er det i en læreproces, i færd med at udforske verden omkring sig. Børn bruger meget tid på at lege „lade som om”. De efterligner personer og figurer og tænker sig ind i situationer som f.eks., når de leger mor, far og børn, hvor de efterligner den voksne verden. De kan selv bestemme, hvordan personerne i deres leg skal være, og hvad de skal sige og gøre. Det er naturligt og godt, fordi det forbereder barnet på den virkelige verden. Men der opstår et problem, når børn leger med legetøj, som er knyttet til en tegneserie eller film, eller endnu værre, et interaktivt computerspil.
Der er meget legetøj, som i sig selv er harmløst, men bliver det brugt sammen med de øvrige medier, bliver det farligt.
I bogen “Oprør i legetøjskassen”, skiver Phil Philips, at børn under syv år tror, at det, de ser på TV, er en realitet. Også selv om det er tegnefilm. Det er bl.a. også derfor, de kigger undrende på forældrene, når de ser verdens nød i tv-avisen uden at gøre noget ved det. Måske spiser familien slik og popcorn, mens de ser på, at børn sulter…
Tegnefilmene er ikke kun lavet for at underholde børn, men for at sælge legetøj. Det er camouflerede reklameindslag, som tjener legetøjsfabrikanternes og ikke børnenes sag.
Jeg har mødt mindre børn, som slår mig i maven og siger mystiske lyde, når jeg rækker dem hånden for at sige „dav”. Nogle forældre smiler lidt undskyldende, men jeg bliver bekymret over denne reaktion.
Som forældre må vi gøre op med os selv, hvorvidt vi ønsker, at det, vore børn leger, skal være programmeret af andre. Eller om de skal have lov at bruge deres egen fantasi så meget som muligt under påvirkning af os forældre og med indtryk, som er virkelighedsnære.
Eet er i hvert fald sikkert: Vore børn bliver påvirket igennem legetøj og det, de leger! Det er Pokémon et eksempel på – læs side 5.
Hvis ikke vi vælger for vore børn, er der andre, der gør det!