Fra fyreseddel til eget firma

Da Johnny Lüthje blev fyret fra sit arbejde, valgte familien at tage Gud på ordet vedr. deres indtægt. I dag har de eget firma, der bl.a. leverer stole og borde til kirker over hele Skandinavien
Gud er deres arbejdsgiver. Gud er deres reklamechef. Gud er deres fagforening. Det lyder næsten for fantastisk, men det er ikke desto mindre virkelighed for Merete og Johnny Lüthje. Her kommer den utrolige historie om Lüthje Trading, der drives hjemme fra familiens bolig i Sædding ved Esbjerg.

Merete og Johnny Lüthje stod „med skægget postkassen“,
da Johnny blev fyret – og ikke var med i nogen fagforening.
I dag driver de eget firma fra privatboligen i Esbjerg…

I dag er 3 af 4 børn flyttet hjemmefra og et børneværelse er forvandlet til bogholderi. En skillevæg er sat op for enden af stuen og gør plads for ”direktøren”:
– Vores udstillingsvindue er en hjemmeside på internettet, siger Johnny Lüthje med et smil. Indretning og udstyr vidner om, at det går godt for firmaet, selv om de ikke har nogen kassekredit og aldrig har taget et lån i banken.

Johnny Lüthje var lagerforvalter i en af Esbjergs største papir- og kontorfirmaer, men i 1991 skulle man omstrukturere, og Johnny blev ”truet” med fyring, hvis han ikke gik ind under andre arbejdsbetingelser.
– De vidste, at jeg ikke var medlem af en fagforening, fortæller han. – Og fordi det skete under trusler, valgte jeg fyresedlen. Jeg længtes også efter noget andet…
Men nu ventede en svær tid for familien Lüthje, men også en tid, de nødig ville have undværet. Merete er uddannet socialrådgiver, men parret havde valgt, at hun skulle gå hjemme, så længe børnene var små, altså uden understøttelse eller bistandshjælp. Og nu var Johnny arbejdsløs, også uden sikkerhedsnet. Det så ud som opskriften på en katastrofe…
– Vi havde ikke en krone i indtægt, fortæller Merete. – Jeg ringede til kommunen for at høre, om man kunne få lidt mere i boligsikring, når man nu ingen indtægt havde. Ingen indtægt, svarede de. Skal I så ikke på bistand? Nej, tak, svarede vi.
– Vi valgte at tage Gud på ordet, supplerer Johnny: ”Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift”, lover Jesus. Fra den dag begyndte der at ske mirakler…
– Det var en svær tid, men tingene kom efterhånden, som vi skulle bruge dem, husker Merete, der står for husholdning og indkøb: – ”Hvad skal vi have til aftensmad?” var et tilbagevendende spørgsmål, og jeg tænkte på, om det nu var utaknemmeligt at tænke sådan. Vi havde jo fået havregryn til morgenmad, så jeg kunne jo bare lave havregrød til aftensmad.

Familien holdt søndagsskole i deres hjem, og en dag Merete delte indbydelser ud i kvarteret, mødte hun en nabodreng: I har rigtignok været ude at handle, hva’, sagde han, og Merete forstod ingenting. Jeg har lige været hjemme hos jer, og der står nogle kasser med mad uden for døren.
Merete skyndte sig hjem, og der stod kasserne, fulde af frugt og grønt.
– Der var også en seddel med et navn på en kvinde, jeg kun havde mødt en gang før, husker Merete. – Da jeg mødte hende næste gang, spurgte jeg: Hvem fortalte dig om vores situation? Hvilken situation, svarede hun. Hun havde bare fået en indskydelse.
– Vi nævnte jo ikke vores behov for nogen, indskyder Johnny. Men Gud havde åbenbart travlt med at opfylde familiens behov, selv ned i de små detaljer:
– En dag havde vores søn, Dennis, brug for en ny skoletaske, fortæller Merete. – Samme aften ringede en ung pige, om jeg kunne hjælpe hende med en gymnasieop-gave. Hun kom med en drengeskoletaske: Den skulle jeg give dig fra min mor, sagde hun. Vi fik bønnesvar allerede, mens vi blot havde ønsket i tankerne!
– Ja, vi oplevede mange herlige mirakler, nogle gange lå der bare penge til os i postkassen, supplerer Johnny. – Men hvad skulle jeg nu gøre. Søge arbejde? Jeg prøvede et par gange, men fik afslag. Men så fik jeg den idé at opkøbe restlagre af papirprodukter fra min gamle arbejdsplads og sælge dem.
– Det gav familien en lille indtægt, 48.000 kr. det første år, husker Merete, der fører regnskabet i det, der senere blev til ”Lüthje Trading”. – Ikke meget til seks mennesker! Resten var mirakler!

I 1992 begyndte Johnny Lüthje at sælge stole til kirker, direkte fra fabrikken. Det lykkedes ham at skaffe nogle gode procenter til den nye Pinsekirke i Odense, der blev en af hans første kunder. Siden er det blevet til tusindvis af stole og borde til kirker og skoler ud over landet.
Hvor får I ordrerne fra? – lyder det logiske spørgsmål.
– Jeg ved ikke, hvordan folk hører om os, svarer Merete. – Vi spørger jævnligt os selv: Hvor skal den næste ordre komme fra? Sidste uge sagde jeg til Johnny: Nu skal der snart ske noget, for inden den og den dag skal vi betale en stor regning. Samme dag kom der en ordre på 80 stole fra en kirke i Rødovre…
– Vi har aldrig manglet noget, fortsætter Johnny. – Vi har altid kunnet betale enhver sit.

Men hvis nu krisen kradser, hvad gør I så?
– Så lægger vi sagen over til Herren, svarer de resolut, næsten i munden på hinanden. De startede firmaet uden en kassekredit og har ingen lån i banken.
– Det har vi aldrig villet have, siger Merete.
I stedet går de i bøn, når kassen er tom.
– En morgen så jeg for mig, at der ville komme en ordre fra en bestemt skole i byen, og rigtignok, de ringende samme dag, fortæller Johnny.
– Det er, som om Gud har givet Johnny ”gunst” hos leverandørerne. Når han ringer, kan de starte med at sige: Vi sælger kun til firmaer med en udstilling. Og så når Johnny har snakket med dem et stykke tid, så får han alligevel lov til at sælge for dem.
Lüthje Trading er også blevet forhandler af nogle attraktive borde og stole, selv om fabrikken lige havde skåret deres forhandlernet ned fra 18 til 12 forhandlere.
– Så fik jeg alligevel lov til at blive nr. 13, fortæller Johnny, der ikke lægger skjul på, at han er villig til at give specialpriser til kirker, da Gud har givet ham det som en vision at sælge stole til kirker. Det skete en nytårsaften, hvor han gjorde status over det forløbne år og var spørgende over for det nye år. Da oplevede han, at Gud talte klart til ham: Du skal sælge stole til kirker i hele landet.
– Det bedste ved det hele er, at kirkerne bliver glade for handlen, fordi de jo skal administrere indsamlede midler bedst muligt. Og vi bliver glade, fordi nogen vil handle med os, slutter Merete.

Merete og Johnny Lüthjes kirkelige tilhørsforhold er Pinsekirken i Esbjerg. Meretes kirkelige bagland er Luthersk Missionsforening; Johnny er ”en synder fra gaden”, som han selv siger.
– Jeg var klar til at begå selvmord, da jeg pludselig fandt mig selv på vej til min farmor, som jeg vidste havde bedt for familien i mange år. Hun fortalte mig evangeliet om Jesus i 5 minutter, og så var mit liv fuldstændig forvandlet. ”Hvad er der sket med Johnny?“ – spurgte folk bagefter.
I dag er der en hel familievækkelse i gang. Johnnys forældre og nogle af hans søskende er allerede kommet til tro, men det er en helt anden historie.