Gidsler blev fri som svar på bøn

USA’s gengældelsesaktion var svar på bøn. Det blev afslutningen på 23 års lidelse påført af bl.a. Talebanregimet. Georg Taubmann var en af de 8 hjælpearbejdere, der blev taget som gidsel. Her fortæller han historien, indefraNyheden om, at 8 kristne hjælpearbejdere var blevet taget som gidsel af talebanerne i forbindelse med 11. september spredte sig med lynets hast over hele verden og udløste en global forbønsbevægelse for Afghanistan. Et par måneder senere blev der tændt et håb i det hærgede land – for første gang i mange år. Læs den mærkelige historie om, hvordan Gud vendte ondt til godt.

Shelter Now – en tysk, kristen hjælpeorganisation – havde arbejdet i Afghanistan i mange år, og var godkendt af Talebanregimet. Men i august 2001 blev lederen, George Taubmann, og yderligere 7 udenlandske hjælpearbejdere, pågrebet af “religionspolitiet”.
Anklagerne var falske eller bagatelagtige og Taubmann forstod ikke, hvorfor talebanerne pludselig havde vendt sig imod dem. Ikke før d. 11. september – da nyheden om terrorangrebet i New York nåede fængslet i Kabul.
– Brikkerne faldt på plads, fortæller Georg Taubmann til Udfordringen. – Jeg indså, at de ledende talebanere lang tid i forvejen vidste, hvad der skulle ske på Manhattan og behøvede os som gidsler og levende skjolde mod den amerikanske gengældelse.

Shelter Now’s muslimske advokat kom til samme konklusion:
– I har ikke begået noget kriminelt, sagde han, som er uddannet i Sharia, den islamiske lov, til Taubmann. Jeg indser nu, at I er her som gidsler.
Konklusionen blev bekræftet yderligere af den videre udvikling. For det første fortalte ledende talebaner, som Taubmann kendte personligt, at det var Mullah Omar, talebanernes øverste leder og Osama Bin Ladens svigerfar, som havde givet ordre til at arrestere hjælpearbejderne. For det andet blev de 8 placeret som levende skjolde, da USA begyndte at bombe Kabul.
– Vi blev flyttet til et fængsel helt tæt ved forsvarsdepartementet og spionagehovedkvarteret, fortæller Georg Taubmann. Samtidig blev alt antiluftskyts fjernet – så sikre følte talebanlederne sig på, at amerikanerne ikke ville sætte vore liv på spil.
– Og faktisk bombede US Air Force rundt omkring i Kabul – men ikke i kvarteret omkring vores fængsel.

I november, da talebanerne mistede kontrollen over Kabul, blev gidslerne ført mod Kandahar det sidste område under talebanernes kontrol. På vejen dertil blev de befriet af andre afghanere og fløjet ud af landet af en amerikansk militærhelikopter.
– Slutfasen, de sidste timer, da afghanerne først ikke ville have, at vi kontaktede amerikanerne, og da det bagefter virkede som om, helikopterpiloten ikke kunne finde os, var den værste under vore 105 dage i fangenskab, siger Georg Taubmann. Presset på ham – lederen og den eneste, som kunne sproget – var så stort, at han balancerede på grænsen til sammenbrud.
– Vi er USA’s regering meget taknemmelige for, at de beordrede specialtropper at komme os til undsætning.

Georg og Marianne Taubmann flyttede fra Tyskland til Pakistan i 1984 for at arbejde blandt de enorme skarer af afghanere, der flygtede fra krigen mellem Sovjetunionen og Afghanistan, eller de mange blodige fejder mellem forskellige afghanske klaner. I år 2000 flyttede familien så til Afghanistan for at udvikle hjælpeprojekter inde i landet.
Shelter Now er den største ikke-regerings-organisation, der arbejder blandt afghanske flygtninge i Pakistan. De står for fødevaredistributionen i FN’s flygtninge- og fødevareprogram (UNHCR og WFP). Inde i Afghanistan har Shelter Now arbejdet siden 1988 med fabrikation af byggematerialer, brøndboring, husbyggeri, bespisning af gadebørn mm. Organisationen blev godkendt af Pakistan i 1983, i Afghanistan 1993 og igen af Talebanregimet i 1988.
Shelter Nows kristne profil har ikke været nogen hindring.
– Mange muslimer respekterer kristne, som virkelig tror på Den hellige Bog, som de kalder vores bibel, og som lever i overensstemmelse med guddommelig moral, kommenterer Georg Taubmann.

Men islamiske fundamentalister har flere gange anklaget Shelter Now for at drive “religiøs proselytisme” (at omvende muslimer til kristendommen), noget som er forbudt. Og for at bryde de strikte normer for religiøs adfærd. I 1990 blev organisationens hovedkvarter og lager i Pakistan plyndret og hærget.
– Det var fanatiske muslimer, som anklagede os for at have fotograferet muslimske kvinder. De ødelagde hjælpesendinger og udstyr for 15 millioner kroner, husker Taubmann.
– Pakistans regering undersøgte sagen og frikendte os på alle punkter! Vi fik ca. 2 millioner kr. i erstatning.
De 8 medarbejdere, som blev arresteret i Kabul i august sidste år, blev anklaget for proselytisme. Taubmann fortæller:
– To amerikanske teammedlemmer havde lært en afghansk familie at kende og var flere gange blevet spurgt, om ikke de kunne komme og vise Jesusfilmen i deres hjem. Til sidst sagde de ja. De viste Jesusfilmen i fritiden, på deres bærbare computer, i et privat hjem.
– Men det viste sig at være en fælde. Religionspolitiet slog til og arresterede 8 af os. Vi fik besked om, at vores sag ville blive forelagt for højesteret, og at vi risikerede henrettelse.
– I virkeligheden behøvede de gidsler og valgte os, fordi man i et land som Afghanistan altid kan anklage kristne for at have brudt en eller anden religiøs lov.

Alle udenlandske medarbejdere i Shelter Now er kristne. Teamet beder sammen hver dag, priser Gud, proklamerer Guds ord og søger Guds ledelse. Men, fremhæver Georg Taubmann, medarbejderne driver ikke nogen form for evangelisk virksomhed. Og majoriteten af medarbejderne er indfødte muslimer.
– Talebanerne anklagede os for at have tilbudt vore afghanske medarbejdere penge for at blive kristne. Men selvom man satte dem under pres på forskellig vis, så var ikke en eneste af dem parat til at vidne imod os – af den enkle årsag, at anklagen var usand!
– Vores politik er, at svare personligt på personlige spørgsmål – hvilket er fuldt lovligt, forklarer Taubmann.
– Man får alligevel mange anledninger til at tale om Kristus og Bibelen, for i Afghanistan (og Pakistan) er mennesker dybt religiøse. Man snakker om religion, som vi tyskere snakker om sport og politik, og de stiller gerne spørgsmål til udlændinge.

I fængslet i Kabul holdt de 8 kristne strikt disciplin og tilbragte flere timer hver dag i lovsang, bibelproklamation og forbøn.
– På en måde var det for vores egen skyld, for at vi ikke skulle gå i panik, fortæller Margrit Stebner, et andet gidsel fra Tyskland. – Men faktisk bad vi mere for Afghanistan end for os selv, for det var det, vi oplevede som Guds plan med det hele!
Georg Taubmann tilføjer, at da CNN og andre internationale massemedier spredte nyheden, at talebanerne havde fængslet 8 kristne hjælpearbejdere, udløste det en global forbønsbevægelse for Afghanistan.
– Det burde være sket længe før, men det krævede åbenbart noget så dramatisk som et gidseldrama for at det skulle finde sted i virkeligheden!
– I hvert fald blev resultatet, at Afghanistan oplevede en virkelig forandring i 2001 – efter 23 års krig og undertrykkelse.

Taubmann pointerer, at majoriteten af afghanere bød den amerikanske intervention efter d. 11. september velkommen.
– Talebanregimet var frygtelig grusomt, forklarer han. Afghanske shiamuslimer blev henrettet systematisk af de sunnamuslimske talebaner, landets kvinder blev nedværdiget i alt, specielt de titusindvis af enker.
– Jeg kan afsløre, at mange afghanske fanger bad 5 gange om dagen til Allah – for amerikanerne!
– Det er min opfattelse, at afghanerne behøvede hjælp udefra for at afsætte talebanerne, på samme måde som vi tyskere behøvede hjælp udefra for at blive af med Hitler.
Familien Taubmann er tilbage i regionen, indtil videre i Pakistan. Lige så hurtigt omstændighederne tillader det, bliver det Afghanistan igen.
– Shelter Now og vi selv mistede alt hvad vi ejede for et år siden, siger Georg. – Men vi er hjemme her. Vore to drenge blev født i Pakistan. Det er her blandt afghanerne, Gud vil have os.
– Jeg håber virkelig, at kristne vil fortsætte med at bede for Afghanistan og at ikke interessen, som blev vakt for et år siden, skal ebbe ud!