Helbredt for åben skærm

Kristian Primdahl kom “tilfældigvis” med til et helbredels-møde. TV2 filmede ham, mens han smed krykkerneKristian Primdahl har været invalid de sidste 10 år på grund af en knæskade. Trods utallige hospitalsophold og to knæoperationer er det kun blevet værre. Men så blev han inviteret med til et helbredelsesmøde med den nigerianske evangelist Charles Ndifon.Selv om han troede på at Gud kunne helbrede ham, havde han ikke en anelse om, at det ville ske for åben skærm på TV2-Zulu.
I dokumentarserien “Åndernes Magt” var det nu blevet de kristnes tur til demonstrere Helligåndens magt. Og selv om tv-holdet selv havde taget en “prøveklud” med – som i øvrigt også blev helbredt den aften – har Kristian Primdahls helbredelse vakt stor opsigt i de små hjem.
De sidste tre måneder gik han med krykker for at holde smerterne ud…
– Jeg håber, jeg bliver helbredt helt, så jeg kan komme til at gå normalt igen, sagde han til tv-værten Thomas Breinholt umiddelbart før mødet i Ringkøbing – og han blev ikke skuffet.

Smed krykkerne

Charles Ndifon begyndte med at kalde dem frem, som Gud havde vist ham, havde en eller anden skavank.
– Der er en her, som har store smerter i benet, begyndte han – og Kristian Primdahl humpede op til platformen.
– Hvorfor går du med krykker? fortsatte han.
– Jeg kan ikke gå uden, svarede Kristian. – Så bliver smerterne simpelthen for stærke.
– Hvad hvis jeg bar dine smerter, fortsatte helbredelsprædikanten. – Hvis Jesus bar dine smerter, hvordan ville det så være med dit ben?
– Helbredt, svarede Kristian spontant.
– Jamen, så smid krykkerne og bevæg dine ben, svarede Charles Ndifon. – Kom, lad os gå en tur.
Kristian slap krykkerne og gik ubesværet hen over gulvtæppet og begyndte så at råbe af sine lungers fulde kraft:
– Halleluja! Tak, Jesus!
Og så drejer kameraet væk fra ham – og vi møder ham ikke før sidst i mødet – ude i forhallen, hvor Kristian løber frem og tilbage, helt euforisk:
– Jeg blev varm i hele kroppen, og sluuusshhh, så kom der en strøm ned i knæet. Og så var smerterne væk, fortæller han i udsendelsen, der også fanger ham nogle måneder senere i færd med at løbe på rulleskøjter.

På glatis

Og skøjter, det er sagen for en grønlænder. Men en dag gik det galt: – Min knæskade skete en dag jeg var i skøjtehallen her i Århus. Jeg havde løbet i 1 time og 50 minutter og tænkte på at gå af isen. Men da der kun var 10 minutter tilbage, blev jeg på isen – og efter 5 minutter faldt jeg.
Uhyggelige smerter fór gennem benet, og Kristian måtte kravle på alle fire væk fra isen. Han kunne dårligt gå, men kom alligevel hjem.
– Det tog mig 45 minutter at komme af tøjet, husker han.
Da han efter 4 dage stadig ikke kunne gå, gik han til lægen, som sagde, at det sikkert kun var en forstrækning. Hvis det ikke var væk efter to dage skulle han komme igen – og det gjorde han.
– Da jeg dengang boede i Grenå, blev jeg sendt til undersøgelse på sygehuset dér, og derfra blev jeg sendt til Idrætsklinikken ved Århus Amtssygehus, hvor de fandt ud af, at jeg havde ødelagt mine korsbånd.