Hun genvandt drømmen om den store kærlighed
Birgitta Yavaris romantiske tegninger og digte har bragt håb og lys til mange. Men et handicappet barn, et knust ægteskab, og en dyb personlig krise formørkede hendes tilværelse i flere år. I sommer blev hun “nyomvendt” og er nu aktuel med en ny bog om kærlighedsdrømme
Efter 14 års “kunstpause” gør den svensk/israelske kunstner Birgitta Yavari comeback. I 70erne og 80erne udgav hun syv billedbøger, og hendes billeder prydede væggene i tusindvis af kristne hjem. I bogen Två heliga drömmar, som Birgitta præsenterer på den igangværende bogmesse i Gøteborg, er det første gang, teksten dominerer.
Birgitta Yavari kommer fra den svenske by Vetlanda, men bosatte sig i 70erne i Jerusalem. Hun blev uddannet som modeillustrator i USA, og hendes første billedserie bestod faktisk af illustrationer, hun havde lavet til damebladet Femina – bagefter forsynet med bibelvers og ordsprog.
Birgittas “søde” billeder blev hurtigt meget populære blandt kristne. Men efter den syvende billedserie i 1987 blev der stille omkring hende.
Da Udfordringen mødte Birgitta Yavari i forbindelse med hendes comeback på bogmessen i Gøteborg i denne uge, fortæller kunstneren åbenhjertigt om 14 svære år, om en sorg så dyb, at hun troede, at alt var bortbrændt indeni hende, og at hun aldrig ville blive i stand til at skabe mere.
– Jeg troede, at min brønd var udtørret, siger hun. Det var en stor overraskelse, da jeg begyndte at finde perler og diamanter i min sjæl igen.
Under sin livsrejse tabte Birgitta sin tro, og det var ikke før sommeren 2001 – for kun et par måneder siden – at hun under et besøg hos en veninde i Sverige besluttede sig for igen at overlade sit liv til Israels Messias. Efter bogmessen regner hun med at begive sig ud på en længere rejse til bl.a. USA.
– Èn lang bryllupsrejse med Jesus, udbryder hun.
Birgitta havde en autistisk søn med sin israelske mand. I slutningen af firserne søgte parret guddommelig helbredelse for barnet. Det førte til en nærmest desperat ekspedition til trosbevægelsens fornemste ledere i Sverige og USA. Barnet blev ikke helbredt, og bestemte oplevelser i USA fik Birgittas mand til at tage afstand fra Gud. For syv år siden – samtidig med at det handicappede barn døde – forlod manden Birgitta.
I bogen Två heliga drömmar lovpriser Birgitta sine følelser for kærligheden – den jordiske og den himmelske. Hun fortæller Udfordringen, at drømmen om disse to former for kærlighed har været en rød tråd i hendes liv. Det var den, der førte hende til USA som ung, og også til Israel. Og det er den, der motiverer hende i dag.
– Jeg synger stadigvæk den jordiske kærligheds højsang, siger hun. – På trods af de erfaringer jeg har gjort. Intet kan ære den ægteskabelige kærlighed mere end den sorg, jeg føler!
– Mennesker har brug for at høre, at der også findes en anden kærlighed, én, som den gudløse verden ikke kender til. Ofte kastes vore drømme i grus – men der er en himmel oven over gruset!
Sit håb om, at magen skulle vende tilbage, har Birgitta måttet “begrave” – han er blevet gift igen. Selv har hun ingen tanke om nyt ægteskab.
– Jeg spekulerer ikke mere på at jeg må leve uden partner, siger hun. – Jeg har løftet mit blik og forstået, at jeg allerede har én
Så fortæller Birgitta om de hidtil lykkeligste år i sit liv, de syv år i Israel i 70erne, da hun levede som “nonne”, som hun udtrykker det, og havde hånd om 30 børn.
– Da var Jesus min mand!
Det er tydeligt, at hun ønsker, at det skal blive på samme måde i årene, som kommer. Hun har igen fået sin udelte hengivelse til Jesus, Jeshua, Israels trøst, som hun selv udtrykker det, idet hun henviser til sin nyomvendelse i sommer – og den forestående “bryllupsrejse”.
Birgitta Yavari regner med at blive boende i Jerusalems kunstnerkvarter – med udsigt over den gamle by, Zion og Oliebjerget. Afstanden fra jorden til himlen og fra himlen til jorden er kort i Jerusalem – selv om linien forstyrres af volden, af ufreden. Birgitta siger, at Jesus, Messias, Fredsfyrsten mere end nogensinde er Israels håb. Krig er alt for alvorlig en sag at lægge i hænderne på generaler, har hun udtalt for nylig.
I et kapitel i Två heliga drömmar beskriver Birgitta sin oplevelse af Yom Kippur, forsoningsdagen, sidste år – og konflikten mellem Israel og PLO. Tonen er fredselskende. Freden har sin pris, men krigen er værre, skriver hun, men spørger også om Jerusalem overhovedet er til salg – denne by, som er Guds mere end menneskers.
Hun tager omverdenens og massemediernes negative syn på Israel op og beskriver, hvordan Israel gang på gang rækker hånden ud til fred. Hun fortæller, at ikke alle palæstinensere i Jerusalem ønsker at leve under Arafat – fordi de klarer sig meget bedre økonomisk under Israel. Hun påpeger, at Israels hær lader sine samaritter bære sårede palæstinensere til israelske sygehuse, og at israelske soldater, som begår overgreb, stilles til ansvar.
– Når man efter bedste evne beskytter civilbefolkningen mod ild og sten, kalder man det israelsk aggression.
– Jeg sidder her næsten bogstaveligt talt midt på vejen og både ser – med egne lysvågne øjne, tror jeg – og græder over to folks knuste drømme, skriver hun i bogen Två heliga drömmar.
(Et maleri af Birgitta Yavari)
