Israel fester – trods frygt
Israelere frygter, at et amerikansk gengældelsesangreb på Afghanistan kan få Irak til at angribe Israel. Folk står i kø for at få gasmasker udleveretEfteråret indvarsler store religiøse højtider i det hellige land. Rosh hashana, yom kippur, sukkot og simchat Tora kommer som perler på en snor. Men samtidig lurer frygten for et irakisk angreb med biologiske våben. Og derfor er der lange køer, 10 gange så lange som normalt, udenfor de steder, hvor gasmaskerne udleveres.
2500 kristne Israel-venner har trodset frygten for at deltage i den kristne Løvhyttefest. De kommer fra 50 forskellige lande, og deres mod vækker opsigt i Israel.
– Vi regner med over 3000 personer, inklusive dem, der bor i Israel. Det er over halvdelen af et normalår, siger talsmanden for Den kristne Ambassade, David Parsons.
Intifadaen og terroraktionen mod USA har sikkert skræmt mange turister og pilgrimme. Også jøder holder sig væk fra Israel, men de kristne kommer, konstaterede Jerusalem Post mandag. De kristnes ankomst har også været et tema på israelsk radio. Den kristne løvhyttefest er det største enkeltstående turistarrangement i Israel i år.
Efterårets fester begynder med det jødiske nytår rosh hashana. Det er begyndelsen på 10 bodsdage frem til den store forsoningsdag, yom kippur, som er Israels helligste dag. Da lukker hele Israel. Biltrafikken standser. Fjernsynsskærmene bliver sorte. Og folk begiver sig til synagogerne for at bede.
Men foreløbig bevæger 40.000 israelere om dagen sig til de militære depoter, hvor der udleveres gasmasker. Minderne fra Golfkrigen i 1991 sætter sig som frygt i kroppen. De er bange for, at USA også skal angribe Irak som en del af gengældelsesaktionen efter terrorangrebet i New York og Washington d. 11. september. Rygterne svirrer nemlig, at Irak har stillet ressourcer til rådighed for terrorangrebet.
Hvis USA ikke angriber Irak, er israelerne alligevel bange for, at den uberegnelige Saddam Hussein kan finde på at hævne et eventuelt angreb på sine medmuslimer i Afghanistan på jøderne.
Trods denne uvished holder jøderne fast i de ældgamle højtider. Efter yom kippur fortsætter de jødiske fester med sukkot, eller løvhyttefesten. Bibelen påbyder jøderne at bygge sig løvhytter for at mindes, hvordan de boede i ørkenen efter, at Gud havde ført dem ud af Egyptens trældom.
Der findes løvhytter i alle prisklasser. King David Hotel har en løvhytte, hvor gæster kan indtage en luksuriøs frokost. Fattige familier spiser sit daglige brød i en “sukka” (løvhytte) som bl.a. er lavet af palmeblade i alle længder, som sælges på torvet i Jerusalem.
På løvhyttefesten kommer flere tusind jøder til Vestmuren. Der tager Templets præsteslægt, kohanim, bønnesjalet over hovedet for at repræsentere Israels Gud. Derefter læser de Arons velsignelse over det jødiske folk.
Derefter er det klart til Toraens (Mosebøgernes) glædesfest, simchat Tora. Der læser man i synagogerne det sidste kapitel i 5. Mosebog og markerer dermed synagogeårets afslutning. Herefter begynder man forfra med at læse 1. Mosebog. På simchat Tora bæres de store Toraruller ud af skabet i synagogen, og folket danser med dem og kysser dem.
Et udtryk for at Guds ord står fast – også i en verden med terrorangreb og krigstrusler.
Måske er det derfor, mange kristne søger til Israel for at fejre løvhyttefest – også når situationen er ustabil.
I år er der endda to kristne løvhyttefester, idet Jan Willem van der Hoeven, tidligere talsmand for Den kristne Ambassade, inviterer til sin egen løvhyttefest.
Efter uoverenstemmelser med ambassadens linie, bl.a. pga. hans ukritiske holdning til fremgangsteologien, startede han sin egen organisation, Christian Zionist Center. Deres fest holdes i Hinnoms dal i Jerusalem og samler ikke så mange som Ambassadens løvhyttefest. Van der Hoeven lægger sandsynligvis mere vægt på udflugter.
Der er stort politiopbud i Jerusalem i forbindelse med festlighederne. Myndighederne gør alt, hvad der står i deres magt for at forhindre evt. terroraktioner mod civilbefolkning og turister.
