Kirken i et vadested

På vej i et nyt årtusindeVi er nu et par år inde i det nye årtusinde. På den ene side står vi med grænseløs information og svimlende tekniske muligheder. På den anden side famler vi i et koldt tomrum efter visioner og ledere – både i samfundet og i den kristne kirke. Kirken synes rådvild og søger hele tiden efter at prøve nyt i stedet for for alvor at finde ind i centrum af Kristi kærlighed.
Det er ind i den situation, at Magnus Malm har skrevet bogen I Lammets tegn, og sjældent har jeg læst en teologisk bog, der på én gang er så mættet med ånd og med guldkorn. Hver eneste side har været en fornøjelse at læse, og man har lyst til at sprede en mængde af disse guldkorn i form af citater ud over denne anmeldelse. Men det er meget bedre selv at læse bogen, og det vil jeg anbefale, at man gør.

Bogen er helt klart et opgør med kristen og kirkelig vanetænkning, et opgør med de hurtige løsninger med tilkaldte ”åndelige” kanoner fra den store verden, med kirkelig vækst for vækstens skyld og en opfordring til, at kristne igen fokuserer mere på Jesus end på aktiviteterne, men det er også en opfordring til de enkelte kirkesamfund om ikke kun at se på sit eget, men også de andres. Magnus Malm har færdedes så meget i forskellige områder af det kirkelige spektrum, at han er godt hjemme de fleste steder, og så har han fingeren solidt plantet i den skandinaviske muld, den skandinaviske hverdagsvirkelighed, og dette sammenkodet med hans enorme bibelkundskab gør, at han kan tillade sig at løfte pegefingeren og sige til såvel den enkelte kristne som til kirken: Stop op midt i alle jeres kirkelige aktiviteter, tænk efter, føl efter og find så ind i den åndelige virkelighed som Gud Fader, skaberen, Gud Søn, frelseren og Gud Helligånd, hjælperen, har til os.

Bogen er også et opgør med de teologiske uddannelser og uddannelsessteder, der producerer teologer fremfor præster.
Vi må undgå akademisk teologi adskilt fra græsrodsarbejdet, og ”teologien må slå rødder i det skabte, ligeså vel som i Gud selv”. Han henviser her bl.a. til teksten i slutdokumentet fra en stor konference for teologer i Tanzania i 1976, hvor det bl.a. hedder: ”Vi er rede til et radikalt brud med det gamle kundskabssyn, og i stedet gøre det personlige engagement til teologiens første handling, og gå ind i kritisk refleksion med udgangspunkt i den praktiske virkelighed” Hvor langt kommer de teologistuderende uden for teksten i dag for at begive sig ind i den virkelighed med enlige mødre, indvandrerfami-lier, stressede karrieremenne-sker osv., som findes der, hvor de skal være præster? Hvor megen tid er der til fordybelse, refleksion og bøn samt forbøn for hinanden på de teologiske fakulteter? Hvor lærer de studerende at lede menigheden i en målrettet discipellæringsproces? Og så undrer vi os over situationen i kirken!

Om større fælleskirkelighed hedder det i bogen: ”Så længe vi stædigt nøjes med at bearbejde vore kriser inden for det enkelte kirkesamfund, vil vi igen og igen støde hovedet mod en mur af alle vore nedarvede begrænsninger”. Vi må uden for vores egen kirkes dør og gerne ind ad de andre kirkers døre. Vi må mødes på tværs af kirkeskel. Hvorfor? Jo lyt endnu en gang til et af Malms mange guldkorn: ”Det betyder, at mit personlige discipelskab lider af iltmangel, så længe jeg dømmer mig selv til at leve i en indelukket del af kristenheden. Men det betyder modsat ikke, at vi skal flakke omkring og forsyne os fra et åndeligt tag-selv-bord, uden at tage ansvar nogen steder. Vi har alle rødder i en sammenhæng, med erfaringer og traditioner at forvalte. Men min tilførsel af åndelig vejledning kan aldrig begrænses til denne sammenhæng. Med ordene ”alt tilhører jer” åbner Paulus døren til kirkens store skatkammer på vid gab.“
For mig betyder det, at jeg ikke tilhører min frikirkelige baggrund, men min frikirkelige baggrund tilhører mig,” … hvor jeg står under et forpligtende lydighedsforhold til Kristus, der er kirkens herre”.

Jeg kunne fortsætte med at citere guldkorn fra denne fremragende bog, men som tidligere nævnt: Læs selv. Hvis man tidligere har glædet sig over Magnus Malms bøger Vejviser og Fodspor i glastrappen, vil man glæde sig endnu mere over I lammets tegn.

Magnus Malm er barnedøbt i Svenska Kyrkan, vokset op i Frelsens Hær og konfirmeret i Metodistkirken. Blev senere aktiv i den kristne studenterbevægelse, arbejdede et par somre i en anglikansk katedral, giftede sig med en præstedatter fra Missionsforbundet og blev sammen med hende tilknyttet en menighed i Örebro-missionen, levede i en tværkirkelig storfamilie i otte år, arbejdede på et økumenisk månedsblad, Nytt Liv i 15 år, har læst katolsk og ortodoks litteratur i 25 år, flyttede på landet og var aktiv i en missionsforening. Siden 1992 har han arbejdet med retræter og åndelig vejledning for menighedsarbejdere, ansat af Skara og Göteborg Stift, i samarbejde med en gruppe katolske ordenssøstre. Sådan en mand er bestemt ikke let at sætte i bås, han tilhører KIRKEN og ikke noget kirkesamfund. Kristus kommer før kirkeligt tilhørsforhold.

Magnus Malm: I lammets tegn • 352 sider • 248 kr • Forlaget Boedal • 7456 2202 (Udfordringens bogsalg)