Muslimer bliver kristne ved hjælp af drømme
– Har du set en hvid mand i dine drømme for nylig?En tidligere muslimsk imam har ført 3.000 muslimer til Jesus indenfor en meget kort periode i Indonesien, rapporterer nyhedstjenesten Friday Fax.Imamen kom selv til tro på Jesus gennem syn og i drømme, hvor en hvid mand fortalte ham, at han skulle studere Bibelen.
Hans metode er ganske enkel: Han spørger: Har du set en hvid mand i dine drømme for nylig?
Det viser sig, at mange muslimer åbenbart har haft sådanne drømme.
Hvis de svarer ja, fortsætter imamen med at spørge, om de vil vide, hvem denne hvide mand egentlig er.
Den tidligere imam viser dem dernæst adskillige passager i Bibelen, hvor en hvidklædt mand bliver nævnt, og forklarer dem: Det er Jesus han vil tale med dig, fordi han ønsker, at du skal følge ham.
Mange muslimer er blevet forberedt gennem deres drømme, og de accepterer invitationen til at tage imod Jesus som deres personlige frelser og herre.
Fænomenet med muslimer, der bliver kristne på grund af drømme og syner kendes også fra Afrika.
Dr. phil. Mogens Mogensen dokumenterer i sin doktorafhandling om kristnede muslimer i Nord-Nigeria, at 55 pct. har haft en drøm hvor Jesus har vist sig for dem. Disse drømme var afgørende for deres beslutning om at blive kristne.
– Det er en ret signifikant tendens, som nok hænger sammen med, at drømme tillægges stor betydning i muslimernes religiøse liv, siger Mogens Mogensen.